Livets dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er vel en måde at komme ud med sine følelser og tanker på, og ved at gøre brug af Movellas til det, ved jeg ikke, hvor meget mere nytte der er ved det, end blot at benytte papir og blyant eller et skriveprogram på computeren. Det kommer i høj grad til at handle om spiseforstyrrelse. Men hvis nogen finder denne genre virkelig fantastisk og elsker at blive taget med ind i en andens liv og tanker, så er det her lige noget for jer. Så jeg håber på at i vil læse den!

1Likes
0Kommentarer
489Visninger
AA

8. 29/10/14

Hvorfor skal du være den eneste grund til, at jeg magter mit liv? Alt afhænger af, om du gider mig eller ikke. Og for tiden ved jeg jo naturligvis at du har en anden, du højst sandsynlig har travlt med. Det fucking sårer mig, eftersom jeg aldrig rigtig har været forelsket før, kun i dig. Den eneste jeg ligefrem har set frem til at møde, der af en eller anden grund fik mig til at længes efter at være 'normal', at spise, kaste mindre op og gøre et forsøg på at stå op hver morgen uden selvmordstanker. Det kan godt være jeg skjuler det for dig, og du ingen anelse har om det, men jeg tør fandeme heller ikke fortælle det.Og min fucking veninde der render i røven på dig? Jeg kunne våge og påstå at jeg blot overdrev, og der bare var tale om jalousi fra min side af. Men nu står det ligesom lidt fast, at hun flirter med dig konstant, selvom hun ved, at jeg er helt afhængig af dig. Den fucking møgkælling er i vejen hele tiden. Det dræber mig seriøst indeni, at både vide du har en kæreste og hvis ikke, så havde du allerede en der rendte i røven på dig. Jeg får hele tiden en klump i halsen, og du forvirrer mig enormt meget. Det er ikke fordi, jeg er den store romantiker - overhoved ikke. Du er bare den eneste grund til at jeg forsøger igen og igen at trække vejret uden at føle jeg bliver kvalt. Kvalt i mine egne tanker, der skriger til mig at jeg skal springe ud foran en bil. At jeg skal skære og mærke smerten og se blodet komme frem. At kaste op, og mærke smerten og følelsen af at være tom indeni. 
Jeg er så træt af mig selv. Ikke bare mit liv, ikke bare dem omkring mig, men mig selv. Jeg er fejlen. Jeg forstår ikke engang at nogen gider kigge på mig. Følelsen af ensomhed er uudholdelig, og jeg er sikker på at den varer ved, så længe jeg ånder og lever.

Blot lidt om hvordan det går for tiden. Jeg håber, at dette forbliver mit sidste indlæg herinde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...