Livets dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er vel en måde at komme ud med sine følelser og tanker på, og ved at gøre brug af Movellas til det, ved jeg ikke, hvor meget mere nytte der er ved det, end blot at benytte papir og blyant eller et skriveprogram på computeren. Det kommer i høj grad til at handle om spiseforstyrrelse. Men hvis nogen finder denne genre virkelig fantastisk og elsker at blive taget med ind i en andens liv og tanker, så er det her lige noget for jer. Så jeg håber på at i vil læse den!

1Likes
0Kommentarer
496Visninger
AA

5. 18/6/13

Jeg startede dagen ud med at møde op på skolen for at overstå den engelske eksamen, og det gjorde jeg med et 12 tal, så det var selvfølgelig en fantastisk start på dagen! Jeg var utrolig nervøs, og jeg var sikker på at censor ville slagte mig, og at jeg ingen chance havde for at huske, alt det jeg havde øvet. Men lærer og censor var meget imponerede over alt det, jeg kunne huske, og jeg var også heldig med hensyn til det emne, jeg trak. Det var det emne, som jeg havde læst rigtig meget op på, og så heldig som jeg er, trækker jeg det også! Det kunne ikke blive bedre. Udover det valgte mig og min veninde at gå over på kontoret for at høre om de skriftlige karakterer var kommet, og det var de. Og de ser således ud for mig Dansk læsning= 10, Dansk retskrivning= 10 Dansk skriftlig fremstilling= 12 Matematik Færdighed= 10 Matematik Problemløsning= 7

Jeg er lidt skuffet over syvtallet, men alt i alt er jeg meget tilfreds. Det kunne måske forbedres i dansk.

Derudover kom jeg til at tænke over tiden efter folkeskolen. Jeg mangler to eksamener, tysk og fysik/kemi og en enkelt spørgetime i sidstnævnte fag, og så er det ellers bare dimissionen, der skal overstås. Min far har allerede takket nej til at komme, men min mor og søster er ivrige efter at komme med, så jeg håber godt nok ikke, at det er tilladt at tage søskende med, for så kommer min mor sikkert heller ikke, og ærlig talt gider jeg ikke at have nogen af dem med. Jeg kommer sådan til at savne skolen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at den hverdag, jeg er så vant til, bliver helt anderledes nu. Og jeg kan overhoved ikke forestille mig ikke at se ham længere. Det er helt mærkeligt at tænke på. Jeg ved godt det er dybt latterligt at forelske mig i ham, men man bestemmer jo ikke selv, hvem man får følelser for, selvom jeg ved, at det er umuligt at have et forhold til ham, fuldkommen absurd. Desuden er jeg ret sikker på, at han slet ikke føler det samme overhoved, han ville nok bare synes, at det var morsomt, hvis jeg fortalte det. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det vil være ikke at se ham længere. Og hvor meningsløst det her er. Alt det her virker meningsløst, og der er jo slet intet formål ved det. Det er som en dum kærlighedsfilm, bortset fra at jeg prøver at være så neutral, når han er i nærheden og håbe på, at ingen andre end mig selv nogensinde finder ud, af at jeg kan lide ham. Hvis jeg overhoved kan. Måske er det bare den følelse af, at der endelig er en, der vil bruge så lang tid på at hjælpe mig? Eller ærlig talt på at bruge tid på mig. Det virker stort i sig selv. Jeg har også prøvet at forestille mig, hvordan han ville reagere, hvis jeg fortalte ham, hvordan jeg har det med ham.. jeg kan slet ikke forestille mig det. Og det er også for sent nu. Hvor ville jeg dog gerne vide, hvordan han har det med mig!

Nå, men med hensyn til min vægt går det, for at være ærlig, af lort til. Søndag vejede jeg 45,5 hvilket var meget godt. Og næsten usandsynligt, for jeg havde lørdag spist 1 æg = 150 kcal med lidt flutes til og en kop grøn te= 0-1 kcal, 1 hamburger = 255 kcal, 1 stk pommefrites mellemstørrelse fra McD= 340 kcal og 1 hotdog, som jeg ikke er sikker på, hvor mange kalorier indeholder. Og en Cola mellemstørrelse= 180 kcal. Af hvad jeg kan huske, og jeg er meget god til at huske kcal i de madvarer, jeg spiser. Egentlig ville jeg aldrig spise alt det der, men jeg var med familien på McDonalds og kan ikke bare takke nej foran dem. Desuden prøvede min mor at lokke mig til at spise endnu en hamburger, da de efter hendes mening er ret små, men jeg afslog flere gange, og jeg nægte fandeme at spise to. Bare én var mere end rigeligt, jeg fik det simpelthen så dårligt over det. I alt giver det cirka 926 kalorier, plus den hotdog og den halve flutes, jeg ikke er sikker på, hvor mange kalorier indeholder. Minus lidt af colaen, da jeg ikke drak det hele. Det vil sige at det er meget mere, end hvad jeg normalt indtager, jeg sørger for at spise cirka under 900 kalorier de dage, hvor jeg kan beherske mig, og med den motion jeg dyrker, og det jeg kaster op, bliver det for det meste 500-600 kalorier, hvis jeg beregner rigtigt. Nu vil jeg ikke lyde som om, det at kaste op er helt normalt, faktisk har jeg ikke gjort det i hele... 3 uger, tror jeg. Jeg har fået sure opstød, hvor jeg har forsøgt at få så meget op som muligt, men jeg har ikke kunne få mig selv til at kaste op nu, hvor jeg går rundt hjemme og har læseferie, hvis mine forældre finder ud af det dræber de mig, og der bliver seriøst en masse bøvl med det i sommerferien, så det gider jeg ikke at bruge min tid på. Jeg skal kun holde det ud i cirka en måned mere, og så starter jeg på gymnasiet. På en måde virker det som en lettelse, for så kan jeg igen styre min vægt. Men på den anden side så er det også noget af et helvede at skulle gå op og ned af trapper, frem og tilbage på værelset i en time, og tage 400 mavebøjninger hver dag oven i alt det, hvor jeg kaster op og tænker over mad konstant. Det hele bliver så uoverskueligt. Og sygt. Jeg kan ikke klare tanken om at komme tilbage til alt dét igen, og så vil jeg alligevel. Jeg kan ikke engang se en fremtid for mig længere. Jeg vil bare så gerne være tynd. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...