Livets dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er vel en måde at komme ud med sine følelser og tanker på, og ved at gøre brug af Movellas til det, ved jeg ikke, hvor meget mere nytte der er ved det, end blot at benytte papir og blyant eller et skriveprogram på computeren. Det kommer i høj grad til at handle om spiseforstyrrelse. Men hvis nogen finder denne genre virkelig fantastisk og elsker at blive taget med ind i en andens liv og tanker, så er det her lige noget for jer. Så jeg håber på at i vil læse den!

1Likes
0Kommentarer
491Visninger
AA

2. 12/6/13

Det første jeg har valgt at gøre I dag, er simpelthen at skrive videre. Jeg har dog besluttet mig for ikke at skrive videre fra, hvor jeg slap I går, for ellers bliver det jo bare en hel livshistorie, og den kender jeg jo selvfølgelig allerede til. Men jeg vælger hellere at skrive lidt om det, der sker nu og, så vil du nok få et indtryk af, hvordan jeg er, hen af vejen.

Lige nu har jeg eksamensforberedelse, der skal klares. Og det er simpelthen det værste jeg ved -  prøver! Jeg hader, hader, hader at få en ringe karakter, som efter min mening er 7. Alt under 7 er til at dø af skam over, og 10 er fint nok, hvor i mod 12 er helt perfekt! Og jeg stræber selvfølgelig efter det sidstnævnte tal, det perfekte. Jeg har dog allerede været i gennem 2 mundtlige eksamener, hvilket var matematik og dansk. Matematik var lige til at tude over, hvor jeg kun fik 7 og i dansk kunne jeg gå hjem med et 10 tal, som ikke er godt nok. Især ikke når det bare er i dansk.

Udover det prøver jeg igen desperat at gøre alt for at tabe mig igen. Min vægt svinger mellem 3-4 kg, hvilket gør mig dybt frustreret, men jeg har dog nu fundet en metode, hvorpå jeg kan holde forbrændingen oppe i lang tid. Det virker beroligende.. og alligevel ikke. Det her er nok den største grund til, at jeg valgte at begynde på at skrive her, nemlig min spiseforstyrrelse. Hvor jeg dog afskyr det fucking ord. S-p-i-s-e-f-o-r-s-t-y-r-r-e-l-se. Jeg foretrækker at kalde det 'mit problem', bare lige så du er med på, hvad det er jeg ævler løs om, når jeg kommer ind på emnet. Men mit såkaldte problem er mad og mig selv. Når jeg skriver, at jeg vil gøre alt for at tabe mig, er det ikke kun tomme ord. Jeg vil gøre alt. Og det har kun skabt mig flere problemer end min klamme, fede krop. Jeg vil ikke have dig, der læser dette til at føle dig motiveret til at tabe dig på nogen måde, for jeg kender godt til det, at motivation simpelthen kan påbegynde det hele. Det er vejen til elendigheden. Men i øjeblikket, altså I morges, var jeg på 45,9 kg og jeg vil skam holde dig opdateret hver dag omkring min vægt, da jeg skal ned på 43 kg igen for jeg har taget på. Jeg skal gøre det. For min egen skyld, men hvis det interesserer dig, går det jo den rigtige vej. Jeg kan allerede nu advare dig om, at det meste i princippet kommer til at omhandle mad, kalorier, vægt og den slags, så du må hellere flygte nu, hvor jeg ikke er kommet til det elendigste, hvis du hader sådanne emner. Men jeg er en meget lav pige, ikke højere end de 1.55 - 1.57 maks. Jeg er blevet målt til lidt af hvert, men det ligger som regel mest på 1.55. så jeg er altså langt fra tynd, selvom jeg udmærket er klar over, at for nogle vil det lyde som lidt. For lige også at sætte dig ind i det hele, så burde jeg nok begynde at fortælle dig det hele fra start af.

For jeg er egentlig ikke selv sikker på, hvor det startede... tja, jeg regner med omkring min konfirmation, der begyndte jeg så småt at lægge mærke til, hvor meget mine ben var vokset. Ikke i længden, men bredden, de var eddermandme blevet tykke... Det var nok puberteten tænkte jeg, men jeg var allerede kommet i puberteten et godt stykke tid inden, så den undskyldning kunne jeg ikke bruge. Jeg vejede omkring de 49 kg, og planlagde at smide 2-3 kg inden konfirmationen, hvilket kun endte med at blive et kilo, da jeg desværre er meget doven visse tider. Efter konfirmationen prøvede jeg at lægge tankerne om min vægt og krop bag mig, men fik dog kommentarer fra et par mennesker omkring mit udseende, der gjorde mig virkelig trist. Så derfor skulle der ske forandring med mit udseende... hold kæft en grim periode, jeg skulle måske have droppet tanken om forandring, for mit udseende blev absolut ikke kønnere, tværtimod.

Efter sommerferien  skulle jeg begynde i ottende klasse, og jeg havde nu lagt alle planerne om mit vægttab og ændring af udseende bag mig, troede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...