The day you came

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 19 sep. 2013
  • Status: Igang
Melanie føler virkelig hele verden er i imod hende, hele tiden. Men den vil omvende, sådan da, da hun for første gang, nogensinde, møder sit største crush, og mindre forelskelse. Men er sådan nogle ting helt uden besvær?

0Likes
0Kommentarer
313Visninger
AA

2. Klassen

Jeg satte mig ind klassen og så direkte ned i bordet. Det var længe siden, jeg havde haft den følelse. At ville have mit sorte tøj på. Okay, den følelse var der hver dag, men lige i dag var den ekstra voldsom.  Jeg tog min notesbog frem og helt uden at tænke over det, skrev jeg ”Ashley” inde i et hjerte. Jeg lagde blyanten fra mig og stirrede ned på det, jeg lige havde skrevet. Jeg tror, jeg var ved at blive sindssyg. Jeg havde ham i tankerne 24/7 og det værste var, at en af de piger jeg var ’venner’ med også hed Ashley, så hun troede altid det var hende, jeg skrev om. Det var derfor at vi, derhjemme, kaldte hende Ashley for Ashley og Ashley Purdy for Ash. Så var vi sikker på, hvem af dem vi snakkede om. Det var Dean, der havde præsenteret BVB for mig, så han kendte dem godt, og derfor kunne vi sidde i timevis og snakke om dem.

Jeg registrerede først, at jeg havde lukket øjnene, da jeg åbnede dem med et sæt, da en rørte ved min skulder. Men der var ingen, og folk kiggede bare mærkeligt på mig. Drømte jeg nu igen? Jeg blinkede et par gange og fokuseret på tavlen. Da timen var færdig, pakkede jeg mine ting og satte mig ved et bord, der stod lige uden for klasseværelset. Jeg havde brug for at komme lidt væk, men jeg havde glemt mit elsket headset og jeg vidste, hvis jeg spurgte, ville de bare høre med, og så ville jeg ikke kunne høre det musik, som jeg allerhelst ville lige nu. Jeg ville høre Andys rå stemme, Jakes fantastiske guitarsoloer og så ville jeg sidde og drømme mig væk til at kunne se Ash give den fuld hammer på bassen, mens han viftede sit hår væk fra ansigtet. Jeg nev mig selv i armen for allerede at sidde og dagdrømme. ”Ashley, gå nu væk…” hviskede jeg for mig selv. ”Undskyld..?” Jeg så op og så at Ashley stod lige ved siden af mig, med næsten tårer i øjnene. ”Jeg har ikke gjort dig noget..” Hun løb næsten ind i klasseværelset igen, mens jeg så lidt efter hende. Nu var min dag helt ødelagt. Nu kunne jeg lige så godt tage hjem.

Jeg tog min taske og gik ud i skolegården og rode lidt rundt i min taske og fandt mit headset alligevel. Så kunne det da være, jeg kunne holde det lidt ud. Jeg kunne da altid smutte i frikvarteret. Jeg gik ind i klassen igen og satte mig ved mit bord igen, kom den ene ende af headsettet i ørene og den anden ende i min mobil og tændte for den sang, jeg havde allermest lyst til lige nu. ”Rebel Love Song”. 

Jeg sørgede for at det ikke var for højt, til andre kunne høre det, for så kom jeg da rigtig galt af sted. Jeg kunne se musikvideoen for mig, da jeg lukkede øjnene og forsvandt ind i min egen verden. Jeg opfangede slet ikke at timen var begyndt, før en kom og tog headsettet ud af mine øre. ”Kan du så slukke,” stod min matematiklærer og sagde til mig, som om jeg var langsomopfattede. ”Hvorfor skulle jeg?” Jeg kunne høre folk gispe svagt, og jeg vidste også udmærket, at jeg var gået over stregen. Jeg ville ikke engang se rundt, da jeg godt vidste at folk ikke troede, jeg kunne finde på at svare lærerene igen, men jeg havde bare en røv dag i dag.

”Jeg ringer efter din storebror.” Lige der blev jeg rasende. Jeg kunne se på dem bag læreren, at de kiggede undrende på, som om det var mærkeligt, at han ikke skulle ringe efter mine forældre, men han kunne jo ikke rigtig. Jeg tog min taske og rejste mig vredt og gik ud af klassen og smækkede døren efter mig.

Fra det øjeblik blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville skifte skole, men jeg ville være mig. Nu var jeg alligevel så afløseret, så nu kunne jeg bare være mig selv, og gøre præcis som det passede mig. Jeg løb næsten ned ad gangen, og da jeg drejede om hjørnet, var jeg lige ved at støde ind i et bord, men jeg smuttede lige forbi det. Jeg løb ud på skolens parkeringsplads og da jeg var helt ude for skolens område, begyndte jeg at sætte farten ned, men jeg gik stadig lidt stærkt.  Jeg skulle bare hjem, lige meget om jeg så fik skideballe eller ej. Jeg ville bare hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...