Du kommer for sent

Denne novelle handler om en mand som skal på date med en sød kollega. Manden bliver slået bevidstløs og kommer ud på en udfordring for at kunne nå sin date.

God fornøjelse. :)

0Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

1. Du kommer for sent

Du kommer for sent

 

Navnet er John Madsen. En dag var John ude og gå, han skulle til en aftale senere sammen med sin kollega Sandra. John arbejdede, som advokat, og havde altid travlt, men nåede ALTID, at komme til tiden. I dag skal John begynde at køre med Sandra, hver arbejdsdag og det kneb lidt i Johns liv, da Sandra havde en langsom bil og aldrig kom til tiden. Klokken er 14:00 og John er på vej hen til Sandra, som venter på ham i Café Pollen. John skulle være der kl. 15:00 og var allerede på vej. Han gik midt inde i København, på tovet og kiggede på alle de mennesker, som sad rundt omkring og tiggede efter penge fra de omgående bilister. John tog sin jakke af og gik hen til en af de hjemløse mennesker. "Dav. Kunne du tænke dig en jakke til vinterens kulde"? Den fattige kvinde kiggede op på John som om hun aldrig havde set et menneske før. Johns nakkehår rejste sig og hans krop blev hel kold da en mand pludselig stod bag ham. John vente sig om og så den store pumpede mand stå og kigge ham lige i øjnene. "Hvad tror du lige du har gang i"? Sagde manden og gik tættere på John med et truende blik. John kiggede på den hjemløse og løb. Manden fulgte efter ham med lange tunge skridt. John tænkte for sig selv hvad manden ville ham, men kunne ikke komme i tanke på noget da han ikke kendte manden. "JOHN"! Råbte manden og pegede en pistol imod Johns ryk. John stoppede op, med et gisp i munden og blev skudt i brystet. Klokken slog 14:15 der er 45 min til han skal mødes med Sandra. "Undskyld mig, men har de nogle højhælede sko i rød"? Spurgte Sandra til en lille rødhåret butiksassistent. Sandra blev vist hen til en række med røde sko men ingen højhælede. Sandra kiggede rundt og kunne ikke få øje på den lille rødhårede pige. Sandra gik langsomt ud af butikken imens hun kiggede mod kassen. Da hun nåede til døren bippede alarmen og censoren på alarmen havde fanget noget stjålet i Sandras taske. "STOP HENDE"! Blev der råbt inde fra den tomme butik. Sandra vente sig og løb ned af tovet. Der kom 2 vagter løbende efter hende. Sandra svingede af ved en blindgyde og gemte sig bag en skraldespand. De 2 vagter tabte færden af hende og vente tilbage til butikken. Sandra kravlede langsomt ud bagfra skraldespanden. Hun kiggede ned på sine beskidte hvide bukser og tænkte på John. John vågnede op i en kælder, men ikke langt fra byen da han kan høre bilerne køre og larmen af folk udenfor. "Hvor er jeg"? Sagde John til sig selv og gik rundt nede i kælderen. Han fandt noget mad og begyndte af spise det langsomt, indtil han så det var muggent, med små sorte hår på skorpen. Han fandt en gammel slidt trappe og begyndt at bevæge sig langsomt op ad. Da han nåede til døren på toppen af trappen blev den låst op. John gik langsomt i panik og hans pupiller blev automatisk meget store. Men på en pludselig måde gik der lidt James Bond op i ham, for da døren åbnede sparkede John den i sådan manden bag døren faldt, og John kunne løbe forbi ham. Manden rejste sig igen og løb ud bagved. John løb vider op af en trappe og kom til en vagt som stod på midten af gangen. Vagten kom nærmer, John tog en vase fra et lille bor i siden og smadrede den i ansigtet af vagten, hvorefter han gav ham et spark i skridtet og tog han pistol fra baglommen. Vagten kom hurtigt op igen og kom truende mod John. John pegede pistolen mod vagten og trykken aftrækkeren langsomt ind. I det sekund, den blev trykket ind, kom der et brav og en lille kulde farede ud af pistolen og ramte vagten i panden. John smed den branden pistol fra sig og løb ind i et rum hvor en mand og dame legede. John kiggede forvirret på dem og råbte "Hvor er jeg"! Manden fra sengen kom op, og tog en pistol fra nattebordet og skød efter John. John løb gennem rummet og hoppede ud af et åbnet vindue. Nede for vinduet, var der en blomster hæk, som han lande perfekt i uden skader. Manden kom frem i vinduet og råbte "Fangen løber"! En flok vagter kom rundt om hjørne og jagtede John. John løb den modsatte vej og kom til en swimmingpool hvor der var ca. 8 mennesker omkring med maskingevær og håndpistoler. "FUCK"! Udbrød John, og løb mod en flok træer. Han havde ca. 20 vagter MINDST, efter sig, som var, bevæbnede. John fortsatte igennem en lille skov og kom til en åbent mark med majs så høje så de dækkede hans krop. Han fandt et lille hul i jorden og lagde sig langsomt og prøvede at suge sin krop længere ned i jorden. Vagterne kom og John lå helt stille uden vejrtrækninger. "SHIT". Tænkte John og lukkede øjnene og tænkte på sin aftale. En vagt kom gående direkte mod, John. John fik øje på vagten og kravlede langsomt og panikfuldt fremad. Vagten kom og så en fod. John sparkede op i maven på vagten og smadrede sit knæ i panden på manden sådan han faldt hurtigt om. De andre vagter bemærkede intet og John kunne snige sig væk fra dem. Han kom til en åbning af en lille lejr med skydebane og biler overalt. Et lille tårn stod ca. 30 meter fra John, med en snigeskytte. John løb snigende mod tårnet og gik langsomt op af de snoede trapper. Da han nåede toppen så han 2 snigeskytte sidde og kigge på ham. De 3 mænd stod og kiggede på hinanden i knap 6 sekunder, og så begyndte snigeskytterne at løbe mod, John. John lavede en vending og fik den ene ud over hegnet sådan han faldt ned og brækkede nakkede. Den anden var lidt mere stærk og slå John i maven hvor efter, John fik et gevær i hovedet og faldt bagover. Manden pegede over på John og trykkede langsomt på aftrækkeren. John opdagede der var et lille hold i tårnets gulv som var lige bag skytten og derfor sparkede John til skytten sådan han gik baglæns og faldt over det lille hul. John tog en slags madkasse, som lå på et lille bord og bankede den, ned i brystet på skytten sådan han til sidst stoppede hans hjerte med at banke. John tog en kikkert og så ned på lejr. Der ved siden af lægeteltet holdte der en jeep, med åben dør og nøgler på sædet. Klokken var 14:30. John tog skyttens håndpistol og drog ned mod lejren. Han så nogle vagter stå og snakke om smukke damer. John kunne gå direkte hen til jeepen uden problemer. Men, da han nåede til jeepen, kom en gruppe vagter om hjørnet og så John. John satte sig hurtigt ind og satte nøglen i hullet og startede bilen. Vagterne trykkede på en lejr alarm og skød efter John som allerede var godt på vej, væk fra lejren. Der kom 4 biler kørende imod John med høj fart. John opdagede at han var på et bjerg. "Et bjerg i DANMARK"! Udbrød han og kiggede på sit ur. Han fortsatte ned over en mark og kom til en vej. Vagterne var lige bag ham, og skød efter ham. John kiggede rundt i jeepen og fandt en granat, som han ALDRIG havde brugt før. Så han tog den bare og kastede den. Da der ikke kom en eksplosion vidste han at der var, noget forkert han gjorde. Men vagterne kom tættere og skød hul i det ene baghjul. John slingede rundt på vejen og kom ud over skranten af bjerget. Der var langt ned, og John fløj der i luften uden noget beskyttelse. Han kiggede hen på bilen som kom hurtigt ned mod ham. Han tog fat i døren og kom ind i bilen. En slags faldskærm lå bag på bagsædet og ventede på han tog den. Han tog den på og hoppede. Da han træk i snoren kom en lille paraply ud og den tog lidt af farten men ikke nok. John fløj med ca. 170 kilometer i timen ned af bjerget. Han opdagede at nede for inden var der vand, men alligevel i den her fart, ville det stadig gå galt, så John begyndte at slingre sig til side og til side ind til han fik vendt sig i luften og tragte sin krop så langt ud, som han kunne. Han ramte vandet og fik brækket sin ene arm ved styrtet. Han svømmede med én arm op til bredden og ind på land. Han lå der på stranden og tænkte på sin barndom imens han langsomt forsvandt fra verden. Han kom til og tænke på den gang ham og Sandra som lille, rent rundt ude på marken og kom til et træ, som havde nogle underlige tegn på sig. De stod der i et stykke tid indtil en mand, kom i en grisevogn og spurgte om de skulle have hjælp. John og Sandra kiggede bare på ham og spurgte hvilket træ dette var. Manden steg ud og sagde "Dette træ er mit træ, og jeg er grisevogter ud på Olsens gård". Manden kiggede ned på dem, som om de var nogle høns, som havde brug for hjælp. John og Sandra vendte sig om, og gik uden at sige noget. Da manden var kørt tog de tilbage til træet og satte sig op af det. De aftalte at hvis de blev væk fra hinanden i skoven skulle de bare tage her til. De tog en sten og skar ind i træet, der stod "Grise-Olsen". John kom tilbage til virkeligheden og kiggede ud på vandet. "GRISE OLSEN"! Udbrød han og rejste sig straks. Han fandt et skilt på stranden, hvor der var et kort over verden og en rød pil på der, han var. Han var på en lille ø ude omkring den spanske grænse. En båd kom sejlene ind til bredden og nogle piger steg ud. John så på pigerne og deres båd. Pigerne kom, mod John, med et smil på læben og sagde. "Er du mand nok til at passe på vores båd imens vi går ned til byen"? John nikkede bare, og fik nøglerne. selvfølgelig, John passede da ikke, på båden. John sprang op i båden, satte nøglen i, og sejlede væk. Pigerne hørte larmen og kom løbende ud på bredden, og råbte efter John. John var ligeglad, han har 20 min til at komme hen til sin aftale. På båden var der en taske med rent tøj og sko. En mand kom ud af en dør og kiggede på John, som sejlede længer og længere væk fra pigerne. "HEY"! Råbte manden og tog fat i John. John vred sig og kom fri. Båden sejlede vider. John fik manden skubbet ned i døren igen og sprang ned til ham, med et spark mod maven. Manden nåede at rulle væk hvorefter han fik fat i en slags pande og smaskede den, i ansigtet på John. John gik baglæns og så forvirret ud. Manden tog en sæk og satte den over Johns krop hvorefter han strammede den og John mistede vejret. John gik i panik og slog hånden ud af den sorte sæk og tog fat i skridtet på manden, og kom fri fra posen. Han gav manden et spark i maven og skubben ham ind i kanten af et bord, hvor han klappede bordet sammen og knuste mandens hånd. John tændte komfuret i båden og satte manden hoved ned på den varme blade. Manden råbte og sparkede John væk. Manden rev en låge af ovnen og smadrede den, ind i hovedet på John. Manden blev svag efter han smadre lågen og John fik hans hoved fyret ned i bordkanten og død, var manden. John stod i et stykke tid for sig selv, og var hårdt skadet. Han kom i tanke på båden, at den, bare sejlede. Klokken var, 14:45 og han, var sejlet ud på den tyske grænse. John satte fuld fart på båden og kom tætter og tættere på København. Han satte den til at sejle selv og gik ned i den døde mands taske, der fandt han et jakkesæt og noget voks som han tog på med nogle sorte sko. Manden ur tog han af, og tog det på sig selv. Han sejlede ind til havnen og stoppede. John gik ind på toilettet, på båden, og vaskede blodet af sit ansigt og fik syet et åbent sår på øjenbrynet. Da han var klar havde han 5 minutter til at komme hen til Café Pollen. Han kom hen mod Caféen i en taxi, hvor en bil kom kørende ind i siden af taxien og en mand skød ind af vinduet. Taxi manden tog en pistol frem og skød igen, men blev ramt i halsen. John tog taxi mandens pistol og overtog rettet. Han fik kørte de andre af vejen og kom hen til Caféen, hvor han så Sandra gå. John rullede vinduet ned og råbte "GRIS-OLSENS PILETRÆ 20 MIN"! Han kørte vider, med fuld fart og kunne ikke stoppe for at få Sandra med, så han fortsatte og håbede hun hørte ham. Sandra tog hen til middelaldercaféen og hørte om de havde en bil, som hun kunne låne. Kvinden ved kassen hørte om hun var ansat som udbringer. Sandra kiggede på kvinden og nikkede. "Så skal du ha noget middelalder tøj på før du må køre". Sagde kvinden ved kassen og pegede hen mod en dør, som førte ind til et omklædningsrum. Sandra løb ind og tog noget middelalder tøj på. Da hun var klar tog hun nøglerne til bilen og løb ud af døren satte sig ind og kørte. "Hey du glemte kundernes vare"! Råbte kvinden fra kassen og stod, som en forvirret blondine og fattede intet. Sandra kom ud på en landevej som førte hende til John, men hun ramte noget på vejen og forhjulet blev revet op. Hun holdte bilen på vejen. John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludselig, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulet. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...