På flugt

Denne historie handler om Helena Jacobsen på 17 år, som søger ind på en skole. Da hun er på vej ned i byen sammen med sin gode veninde Victoria for at aflevere sit brev, kommer de ud på flugt.

Anbefales til drama læsere. :)



God fornøjelse. :)

0Likes
0Kommentarer
144Visninger

1. På flugt

På flugt

 

Mit navn er Helena Jacobsen jeg er 17 år og går i 2.g på Aarhus gymnasium. Jeg kunne godt tænke mig at starter her på Hobro fri skole. Jeg er meget dygtig til matematik, dansk og engelsk så jeg kan næsten alt det vigtigste i skolen. Af venner, der har jeg 3 venner, de er mine helte. Mine venner hjælper mig altid gennem alt, lektier, problemer med skolen og familie problemer. Lige siden jeg blev født har min far slået mig. Da jeg var 5 måneder slog min far mig hvis jeg larmede for meget. Min mor gider ikke snakke med mig, hun siger jeg er et misfoster fordi jeg ikke er så pæn. Min mor tager stoffer og ryger hele tiden. Min far er aldrig hjemme men når han så er hjemme får jeg altid nogen slag i hovedet. Men jeg er blevet 18 og går i 3 nu og er flyttet hjemme fra sammen med min bedste veninde Victoria vi bor i en lille lejlighed uden for Hobro og vi ville begge starter her. Håber i ville svare mig hurtigst muligt.

Vh Helena Jacobsen.

"Victoria har du fået sendt dit brev"! Råbte jeg og kiggede ud af værelse døren. "Nej, jeg er ikke færdig med den". Sagde Victoria og lød irriteret. Jeg gik ud på terrassen og kiggede ned. Jeg kunne se nogle drenge stå ved deres knallerter og kigge op på hende. Jeg følte at de ville snakke med mig så jeg råbte "Hej der nede"! Drengene kiggede væk, men en af dem råbte tilbage "Hvorfor råber du til os, du ligner jo en trold med bumser"! Jeg vendte sig om og gik langsomt ind. Jeg satte mig på sofaen og kiggede på et billede af min hund Sofia, som døde da jeg var 15, den havde fulgte mig hele mit liv end til min far brækkede nakken på den. "FÆRDIG"! Udbrud det inde fra Victorias værelse. "Sådan, kom så køre jeg dig ned til by postkassen". Råbte jeg og rejste mig. Jeg lagde billedet til bage på bordet med billedet op ad. Victoria tog en pose til brevet og tog sko og vinterjakke på. Det var den 24 December så der var snart jul. De gik ned af trappen. Jeg så at en af drengene fra knallerterne stod for enden af trappen sammen med en pige. Mit hjerte begyndte at bange, jeg kunne mærke mine hår på nakken og armene rejste sig. En kold prise kom op af min krop og jeg var bange for der skulle ske noget. Victoria gik ind på højre side af mig, som var den side drengen stod på. Jeg blev lettet for så, så drengen ikke hvem jeg var. "Ved du egentlig hvor postkassen er Helena"? Spurgte Victoria mig og jeg svarede ærligt tilbage. "Nej det ved jeg ikke". Victoria kiggede underligt på mig. "Hvordan skal vi så finde den"? Sagde Victoria og kiggede nysgerrigt på mig. "Vi spørger om vej eller så finder vi den bare". Svarede jeg og så min bil. Jeg havde en hvid Volkswagen, men nu var den næsten helt rød. Nogle havde skrevet luder, lebbe, trold, klamme og fisselokker på hele bilen. "Hvad er der lige sket Amalie"? Sagde Victoria og kiggede underligt på bilen. "Ved det sku ikke men jeg køre sku ikke i den bil". Svarede jeg og smilede til Victoria. "Hvorfor smiler du"? Spurgte Victoria og kiggede på mig. "Kom". Sagde jeg og gik over vejen. Vi gik in i en gyde hvor der holdte en bil. "Jeg har set den her bil hundrede gange her". Sagde jeg. "Og"? "Jaaa vi kan tage den. der er nok ingen der ejer den". Sagde jeg og tog i dørhåndtaget. Bilen var ikke låst og der sad en nøgle i bilen. "Kom". Sagde jeg og satte mig ind.    "pfff hvor er du mærkelig". Sagde Victoria og smilede. Vi sad nu begge i bilen. Jeg drejede nøglen og bilen startede. "Hvad hvis vi bliver taget"? Sagde Victoria og kiggede mystisk på mig. "Det bliver vi ikke, vi køre i den her der op og går hjem". Sagde jeg og smilede. Vi var kommet ud på vejen og vi kørte. Bilen var en Audi A6 ca. 800.000kr. Men vi var ligeglade. "Hey hold her skal lige ind i Salling"! Råbte Victoria og tog sin taske. "Okay, jeg tager også med". Sagde jeg og holdte på en        P-plads. Vi gik ud af bilen og hen over vejen. Jeg kunne mærke en kold prise kom op af min krop. Pludselig hørte jeg nogle knallerter starte. Jeg vente mig om, der på fortovet holdte 7 knallerter med nogle drenge. Drengene var dem jeg så udenfor min lejlighed. Mit hjerte bankede hårdt, jeg var bange. "Kom nu Amalie"! Råbte Victoria og tog mig i hånden. Victoria var en smuk og yndig pige med langt sort hår med lyse striber. Hun havde altid makeup på og gik altid i pænt tøj og højhælede sko. Vi kom ind i butikken. Jeg kunne se nogle af drengene fulgte efter os. "Øhee Victoria, der er 3 drenge der følger efter os". Hviskede jeg til hende og pegede bagud med en skjult finger. "Ej ja". Sagde Victoria og smilede tilbage til dem. Drengene smilede tilbage til hende og kom op ved siden af os. "Hvad så piger ville i med i byen i aften"? Spurgte den ene os. "Ja hvorfor ikke"! Udbrud Victoria og smilede. "Hvad siger du Amalie"? Sagde Victoria og daskede til mig. "Vi skal lave et projekt som vi kan vise den nye skole Victoria". Sagde jeg og kiggede nervøs på hende. "Hvad snakker du om"? Sagde Victoria og kiggede på mig og bagefter på drengene. "Hør her Amalie jeg kender en der godt kan lide dig og han kommer i aften". Sagde en af drengene og smilede til mig. De to andre drenge stod og hviskede til hinanden. Den ene dreng tog en alarmcensor og lagde den ned i min lomme. "Okay så tager jeg med". Sagde jeg og smilede på en mærkelig måde. "Super så ses vi senere". Sagde drengene i kor og gik. "Godt Amalie". Sagde Victoria. "Jeg er altså usikker med de der drenge Victoria". Sagde jeg og kiggede Victoria i øjnene.  "Du er usikker med alt, flyd med strømmen Amalie". "Okay". Sagde jeg og smilede. Vi nåede til kassen. Vi betalte og gik. Da vi nåede alarmfangeren gik den i gang. Den bippede højt og 3 vagter kom løbene. "Kom piger skynd jer"! Råbte nogle drenge på en knallert. Vi løb hen over vejen og hen til dem. Vi satte og op bag ved en hver og vi kørte. "Vi har nogle tyve her på snehvidegade Salling, send nogle biler ud, de køre på 3 knallerter 3 drenge og 2 piger. Pigerne har ingen hjelm på"! Råbte en vagt i sin telefon og løb ind i butikken. "Hvor skal vi gemme os"! Råbte jeg og holdte om drengen der styrede. "Vi gemmer os på et forladt firma"! Råbte en dreng og drejede til venstre. Vi kunne høre nogle politibiler men vi var væk. Ingen kunne finde os nu. Drengen skubbede os af knallerten inde på det forladte firma og kørte væk. "Hvad sker der"! Udbrud Victoria og kastede sten efter dem. "Hvad sagde jeg de var ikke til at stole på". Sagde jeg og satte mig på en sten. "De har vores ting Amalie"! Råbte Victoria og kiggede på mig. "Ja men vi er i live er det ikke det bedste". Svarede jeg og tog hende i armen. "Amalie hold nu din fede kæft og tag dig sammen"! Råbte Victoria og en bil kom kørende. Jeg trak mig på skulderen og smed alarmcensoren ud af min lomme. Hvem havde puttet den i min lomme tænkte jeg. Det var en sort varevogn der kom og de tog Victoria og kørte væk. Victoria skreg og det samme gjord jeg. Jeg fik tår i øjnene og så bilen køre væk. Jeg gik hen af grusvejen og græd. Jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre. Victoria er væk og jeg er alene. "Hvad skal jeg gøre". Sagde jeg til mig selv og kom ud på hovedvejen til byen. Jeg havde stadig mit brev og ville hen til postkassen. Klokken var halv 6 om aften og der var mørkt. Det begyndte at sne og der var koldt. Jeg fandt den røde postkasse og lagde mit brev der ned i. Jeg kunne ikke tænke på andet end Victoria. Hvor er hun og hvad laver hun lige nu. Jeg så den sorte varevogn komme kørende. Jeg løb efter den. Jeg kunne se den kørte ind i en gyde. Jeg nåede lige rundt om hjørnet så kunne jeg se en mand. Han stod lige der, der foran mig på vejen. Han havde en kniv i hånden og en sort pose i den anden hånd. Jeg valgte at løbe. Manden løb efter mig. "HJÆLP"! Råbte jeg og løb så hurtigt jeg kunne. Jeg græd, ingen ville havde mig og ingen kunne lide mig. Jeg var alene i verden. "HJÆLP"! "HJÆLP"! Ingen hørte mig. Manden kom tættere på mig. Jeg drejede ned af en gyde og løb ind af en dør. Jeg var inde midt inde i en restaurant og løb gennem den. Manden kom der ind og fulgte efter mig. Jeg løb ud på gaden igen og løb over vejen. En bil var lige ved at ramme mig. Jeg var bange. Jeg kunne mærke sveden løbe ned af min pande. Jeg var løb rundt om et hjørne og direkte ind i en mand. "Der er du Amalie". Sagde han og tog om mig. "Jeg viste ikke hvem han var men han hjalp mig. "Løb ind i bilen der. Den anden mand kom og kiggede mystisk rundt. "Har du et problem"! Råbte manden der hjalp mig. "Hvem snakker du til idiot"! Råbte manden tilbage. Manden med kniven svingede kniven imod den anden. Manden der hjalp mig fik fat i hans arm og svingede ham rundt. Han brækkede armen på sekunder og han fik fat i kniven. "Den her tror jeg ikke du for brug for og skrid så"! Råbte den gode og skubbede manden væk. Jeg tænkte på Victoria. Manden kom ind i bilen. "Er du okay"? Spurgte han mig om. "Ja jeg har det fint, men hvem er du"? Spurgte jeg ham. Han kiggede på mig og tog mig på hånden. "Jeg har fulgt dig hele mit liv. Jeg kan utroligt godt lide dig og synes du er en sød pige. Mit navn er Mik". Sagde han til mig. Jeg fik tåre i øjnene og holdte ham i hånden. "Min veninde er blevet taget af en sort varevogn kan du hjælpe". Sagde jeg og kiggede på ham. "Prøv kig bag i". Sagde manden og åbnede bagsmækken. Jeg gik der ud og der nede i bagagerummet lå min dejlige veninde Victoria. "Victoria"! Råbte jeg og hjalp hende op. "Amalie"! Råbte hun og tog om mig. Vi satte og begge ind i bilen. "Tak skal du have Mik, du har redet hele vores jul". Sagde jeg og tog ham på hånden. "Det var så lidt men klokken er 7 skal i ikke hjem og holde jul"? Sagde Mik og kiggede på os begge. "Jo vil du med"? Spurgte jeg og smilede til ham. Han smilede tilbage til mig og gav mig et kys. Mit hjerte bankede af forelskelse. "Selvfølgelig ville jeg det Amalie". Sagde Mik og kørte af sted. "Du har en lille lover der Amalie. Tillykke". Sagde Victoria og blinkede til mig. Det sneede og alle var i huset og spiste flæskesteg og and. Selv om du synes du er alene og ingen kan lide dig så skal du vide at én synes du er speciel og kan lide dig. Det er bare at finde denne person og tro på sig selv. Rigtig glædelig jul og godt nytår.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...