Bare kald mig Skylar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 21 aug. 2013
  • Status: Færdig
Emelie vil helst kaldes Skylar af hendes forældre og venner. Hendes rigtige navn, Emelie, var kun noget de sagde, hvis de virkelig mente det. De flestes første indtryk af hende var nok at hun var et problembarn, men det lignede hun også lidt med hendes farvede sorte hår og fyldige etager, sammen med de to pirecinger hun fik lavet i hendes mørke læber sidste år. Hun er lige startet i 8. Klasse, og det ikke fordi hun mener det går særligt godt. Hun mener faktisk at der intet godt ved teenage-årene.
Første bind i 'Skylar'-serien.

4Likes
5Kommentarer
471Visninger
AA

4. Uden rigtige svar

Dagen gik langsom, og endelig er den slut. Jeg løber ud til min cykel, og låser mig op. Jeg cykler hurtigt hjem, så ingen kan nå at se mine tårer fra da James svigtede mig. Da jeg kom hjem, smider jeg cyklen som altid. Jeg låste mig op, og gik ind. Jeg låser mig inde på mit værelse, og smider mig ned i sengen af gråd. Hvorfor skal i en halv time nu, jeg er stadig ikke kommet over James, selvom jeg stopper  med at græde. Jeg beslutter mig for at ringe til Nanna, min bedste veninde. Ikke nok med hun er min bedste veninde, er hun også den eneste, der rent faktisk nyder at være med mig. Jeg tager en dyb indånding, og tørre mit græd væk.
"Hvad så?" Siger Nanna, med sin glade stemme lige igennem mit øre.
"Kan...kan du lige komme over til mig? Det trænger jeg til."  Siger jeg med min svage stemme.
"Ja, det kan jeg. Jeg kommer om en halv time. Skal lige handle ind. Vi ses!" Sagde Nanna endnu gladere end før. Det gør hun altid når vi snakker i mobil sammen.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle lave indtil at Nanna kom. Jeg har stadig tårer i mine øjne, men vasker dem af med min sorte sweater. Jeg havde aldrig vidst at James ville komme sammen med Vera, hun var jo så anderledes end James. Jeg går så ud for at spise lidt mere af det tørre toastbrød. Nanna var på vej på hendes cykel, og jeg pakker det ind igen. Og går ud til hende. Jeg gik over og giver hende et stille kram.
"Hvad så?" Siger hun helt normalt.
"Ikke så meget. Trængte bare til at snakke lidt." Siger jeg lige så stille. Jeg vidste godt, at jeg burde fortælle hende om James, men jeg lader være denne gang. Vi gav os til at snakke om de andre piger om klassen, imens vi ser TV.
"Oh..." siger  Nanna.
"Hvad? Er der noget galt?" Siger jeg helt normalt og roligt.
"Nej, jeg skal bare hjem til min famille nu. Vi ses!"
Nanna gik mod gangen, og tager sine røde Converse på.
Nanna giver mig et kram, og lukker døren efter sig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...