Bare kald mig Skylar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 21 aug. 2013
  • Status: Færdig
Emelie vil helst kaldes Skylar af hendes forældre og venner. Hendes rigtige navn, Emelie, var kun noget de sagde, hvis de virkelig mente det. De flestes første indtryk af hende var nok at hun var et problembarn, men det lignede hun også lidt med hendes farvede sorte hår og fyldige etager, sammen med de to pirecinger hun fik lavet i hendes mørke læber sidste år. Hun er lige startet i 8. Klasse, og det ikke fordi hun mener det går særligt godt. Hun mener faktisk at der intet godt ved teenage-årene.
Første bind i 'Skylar'-serien.

4Likes
5Kommentarer
474Visninger
AA

2. Mig og mit hjem.

Jeg styrter lige ned i græsset, med min råd gamle cykel. Jeg lader den bare ligge der, og tænke videre. Jeg tog nøglen op fra taske og låser mig ind i mit kolde nye hus, selvom jeg har været i det 2 år nu. Det ikke altid at være mig, Emelie Nielsen Byskov, men jeg syns bare du skal kalde mig Skylar, for det gør alle. Jeg går ind direkte.  Jeg smider tasken, smider skoene og smider jakken på lille bord ved håndvasken. 
Jeg går ind til computeren, og starter Minecraft op. Jeg spiller i meget kort tid, og slukker igen, det er blevet meget kedeligt efter man har spillet det så meget efterhånden. Jeg gik over til køkkenet, og åbner skuffen, finder et tørt stykke toastbrød, og begynder at æde af det. Jeg ser et lys fra gadinerne, jeg ved godt at det var mine forældre der kom hjem. Jeg skynder mig op på mit væresel og låser døren. Jeg ved ikke hvorfor, men kom til at tænke på dengang jeg var omkring 8 år. Jeg vil nok ikke kalde det minder, da jeg syns min barndom var noget lort, selvom de fleste nok vil mene den var normal. Dengang spilede jeg sjældent computer, og hvis jeg nu spillede, spillede jeg noget der hed 'Moviestar Planet' Jeg var der inde for nydelig, og kunne ikke kende en skid. Jeg blev ved med at tænke på dengang jeg var en lille pige, dengang jeg altid spildte chokoladekiks på min hvide trøjer. Men, jeg sidder stadig her på min seng og venter på min far vil komme op og sige jeg skal låse op, og give ham et kram, det orker jeg bare ikke idag.
"Skylar, luk op!"
I dag er det faktisk min mor der beder mig om at låse op. Det er sjældent hun snakker til mig, da vi altid ender med at skændes.
"Emelie!" Lyder det derude fra igen. Endnu hårdere og højere.
"Hm, ikke nu..." Siger jeg, mens jeg stryger en hånd i mit ny sort farvet hår.
Jeg går op og åbner selvom, jeg sagde nej. Jeg ved heller ikke jeg tænker på, men nu gør jeg det bare.
"Hvaaaad?" Siger jeg med min irriterende teenage-stemme.
"Havde vi ikke en aftale om at du skulle lave dine lektier lige fra du kom hjem?"
Siger min mor, med hendes dumme kolde stemme.
"Jeg har lavet dem." Lyver jeg, og smækker døren foran hendes grimme ansigt.
Mine lektier kunne jeg hvis godt slippe for at lave den her gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...