Animal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang

1Likes
1Kommentarer
62Visninger
AA

1. Dyremishandleren

"jeg har ikke fortalt det til nogle men jeg ville fortælle det til dig".

de sædvanligt med de 3 hunde som jeg fik penge for at gå med gav ingen problemer, der var egentlig aldrig nogle problemer når jeg gik med hundene, de gik altid pænt, gøede eller knorede ikke når de så andre hunde, de var som små uskyldige hunde engle. men alle det ture uden problemer, alle de lette dage og det gode forhold med de gamle damer der ejede hundene, det skulle snart vise sig at være forbi.

jeg havde lige gået med hundene og var på vej hjem, turen var som sædvanligt gået godt, da jeg kommer hjem høre jeg min mor tale i mobil telefon ude i køkkenet, hun lød bestemt og lidt trist, jeg når ikke engang at spørger hvem det var og hvad det handlede, før hun siger jeg har stuearrest i tre uger og at jeg er blevet fyret fra mit arbejde.

det var nogle lange tre uger uden svar for hvorfor jeg var blevet fyret og havde fået den behandling jeg havde fået, ingen havde snakket til mig i skolen eller der hjemme, jeg havde siddet bagerst i klassen og alle havde givet mig det såkaldte døds-blik hver gang jeg prøvede at få kontakt med dem.

men nu hvor de tre uger var gået kunne jeg endelig få svar på hvorfor. jeg spurte min mor og far om vi ikke godt kunne snakke sammen, de svarede skuffet ja, jeg spurte dem om hvad min mor havde snakket om den dag hun gav mig stuearrets, hun fortalte at det var en af de gamle damer jeg havde arbejdet for der havde hørt at jeg skulle havde mishandlet hundene når jeg havde gået tur med det, jeg skulle havde gjort alle mulige onde ting mod de stakkels hunde, jeg spurte min mor hvem den gamle dame havde hørt det fra, min mor vidste det selvfølgelig ikke. efter jeg havde  over bevist min mor om at jeg altså ikke havde mishandlet nogle hunde og at det var nogle der aldrig havde krydset mine tanker, tog jeg hen til den gamle dame der havde hørt rygtet.

jeg ringede på dørklokken og da hun åbnede døren og så mig lukkede hun straks døre og gemte hendes hund væk, da hun kom ud igen spurte jeg hende hvem der havde fortalt at jeg skulle havde mishandlet hundene, hun ville ikke svare og jeg ville derfor prøve at overbevise hende om at jeg ikke havde mishandlet hundene så hun måske ville tro mig og give mig navnet på hende eller ham der havde fortalt rygtet, men hun troede mig ikke og viste mig nogle billeder af de hunde jeg gik med. det var nogle forfærdlige billeder  hundene havde store sår og blødte næsten alle steder, kunne det havde været mig.

nej det kunne umuligt havde være mig, jeg var ikke sådan, jeg ville Aldrig kunne finde på sådan noget, men beviserne pegede kun på mig, der var ingen andre der havde gået med hundene og de gamle damer kunne umuligt have haft gjort det, det kunne altså kun havde været mig.

vi var på vej til retten og jeg var vildt nervøs, jeg håbede bare at jeg ville få mit navn renset og kunne komme videre med en normal hverdag. inde i retten gik det skidt, vær gang at der bare kom en lille skygge af en forklaring på det ikke var mig kom der et nyt bevis eller en forklaring der pegede på det var mig. min mor sad bag mig og græd sammen med min far der prøvede at skjule skuffelsen. jeg havde tabt kampen jeg blev dømt skyldig 2 års fængsel uden prøvetid, jeg blev dømt som psykisk syg og der for fik jeg mindre straf en normalt. selv om jeg ikke havde nogle chance for at bevise min uskyld, mener jeg stadig at jeg er uskyldig, for sådan noget kan jeg umuligt glemme jeg havde gjort, også selvom jeg har fået af vide af lægen jeg havde noget med hukommelsen  (psykisk syg) havde der stået på de papirer min mor havde brugt timer på at kigge i.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...