En Døende Fønix

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Færdig
Et episk digt. Tag med på en rejse til det gamle teater. Et teater langt fra er normalt. Et teater er mere end blot et rum for kultur. Et teater lever og ånder for kunsten. Der skaber og ødelægger den. Der føder kunstnere og dræber dem igen efter godt befindende. Der aldrig giver uden at tage sig betalt.
Igennem det episke operadigt "En Døende Fønix" kan du møde korpigen Constance, der står foran sin aller første forestilling, komponisten og diagenten, Mr. Greco der står foran sin sidste og ikke mindst det gamle teater, der aldrig sover. Inspireret af The Show Must Go On.

21Likes
24Kommentarer
1098Visninger
AA

1. Ouverture

Jeg ser alt. Jeg ved alt. Jeg er alt.
Jeg var fortiden. Jeg er nutiden. Jeg bliver fremtiden.
Jeg ånder for mit publikum. 
Jeg ånder igennem mit publikum.
Jeg lever for kunsten. 
For musikken. For historien. For livet.
Jeg lever.
Jeg er det gamle teater.

Jeg er et helle. En fortælling.
Et øjeblik, der forsvinder om lidt.
En era. En aura. En arie. Et åndedrag.
Omgærdet af masker og mystik.
Af livsskuespillere og drama. 
Af liv.
Jeg er det gamle teater. 

Jeg er den hvisken, man hører i korridoren.
Jeg er den røst, man hører i salen.
I tankerne. I sindet. I kunsten. 
Jeg er som en anden verden. 
Jeg giver. Jeg tager.
Jeg er skæbnen.
Jeg er nådesløs. 
Jeg er det gamle teater.  

Jeg er mere end alt, men mindre end det hele. 
Jeg er mere end mure og tag. 
Mere end den gamle lysekrone og scenen.
Jeg er kulturen. Jeg er kunsten. 
Fællesskabet. Venskabet. Fjendskabet. 
Lykken. Ulykken.
Jeg er fortælleren.
Jeg er det gamle teater.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...