En Døende Fønix

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Færdig
Et episk digt. Tag med på en rejse til det gamle teater. Et teater langt fra er normalt. Et teater er mere end blot et rum for kultur. Et teater lever og ånder for kunsten. Der skaber og ødelægger den. Der føder kunstnere og dræber dem igen efter godt befindende. Der aldrig giver uden at tage sig betalt.
Igennem det episke operadigt "En Døende Fønix" kan du møde korpigen Constance, der står foran sin aller første forestilling, komponisten og diagenten, Mr. Greco der står foran sin sidste og ikke mindst det gamle teater, der aldrig sover. Inspireret af The Show Must Go On.

21Likes
24Kommentarer
1097Visninger
AA

5. Etude

Hun så sig omkring med store øjne,
Den lille Constance.
Hun bed sig i læben.
Hendes første forestilling.
Hjertet sad oppe i halsen.

Tæppet gik om fem minutter
Pulsen pumpede. Hjertet slog.
Skoene klemte lidt.
Små fødder var pæne,
Det sagde alle.

Hun lukkede øjnene.
Fyldte lungerne med luft. 
Hvad hvis ikke hun kunne synge?
Hvis halsen snørede sig sammen?
Hvis hun ødelagde det hele?

Hun gøs. Det måtte ikke ske.
Ikke i nu. Ikke i dag. Aldrig.
Hun rettede på kjolen.
Så Mester Greco kommer.
Det var hans store dag. Alles store dag.

”Er du nervøs?” spurgte han.
Hun svarede sagte. 
For ham fandtes kun ærligheden. 
”Det er jeg også.” 
Han klemte hende beroligende. 

Hun var et barn af teateret.
Han var som hendes fader.
Mere end hendes fader.
Hendes beskytter og helgen.
Hendes mester. Hendes lærer. 

Hun sendte ham et taknemmeligt blik.
Tog en dyb indånding. Gjorde sig klar.
Hun måtte ikke svigte.
Det var nu. Tæppet gik.
Salen var fyldt til randen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...