En Døende Fønix

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Færdig
Et episk digt. Tag med på en rejse til det gamle teater. Et teater langt fra er normalt. Et teater er mere end blot et rum for kultur. Et teater lever og ånder for kunsten. Der skaber og ødelægger den. Der føder kunstnere og dræber dem igen efter godt befindende. Der aldrig giver uden at tage sig betalt.
Igennem det episke operadigt "En Døende Fønix" kan du møde korpigen Constance, der står foran sin aller første forestilling, komponisten og diagenten, Mr. Greco der står foran sin sidste og ikke mindst det gamle teater, der aldrig sover. Inspireret af The Show Must Go On.

21Likes
24Kommentarer
1094Visninger
AA

10. Cavatina

Paukerne dundrede i takt med hans hjerte.
En slæbende andante.
Celloerne græd som himlen udenfor. 
En sorgens sang.
Fløjterne dansede som efterårsblade.
Utæmmelige. Lystige. 

Harpen var regndråberne mod brostenene.
Violinerne floden, der langsomt gled forbi.
Trompeterne var advarslen om en lurende fare.
Oboen vidnet om, at livet endnu ikke var forbi.
Violaerne var tårerne, der ville flyde.
Koret sang livets sidste strofe. 
 
Danserne fløj som viberne på himlen.
Legede som delfinerne i havet.
Snurrede i piruetter som svanerne på søen. 
Lette som alfer. Hurtige som vinden. 
Bevægede sig alle i en Synkron trance.
Fylde af livets og dødens symfoni. 

Mester Greco åndede igennem musikken.
Den åndede igennem ham.
Han steg og faldt med dem.
Fik den til at stige og falde. 
Han blev musikken. 
Musikken blev ham.

Salen var tryllebundet.
Aldrig havde verden hørt musik som denne.
Aldrig havde verden set dans som denne.
Aldrig havde verden oplevet skuespil som dette.
Aldrig igen ville verden opleve noget lignende.
Verden stod stille. Tiden stod stille.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...