One Direction | My Stalker In Crime

Hailey Hernandez er et mobbe offer. Hver eneste dag vil man finde hende liggende omme bag ved skolen, omringet af drillende bøller. Hun bliver udsat for de mest grusomme ting man kan forestille sig. Når bøllerne havde en god dag, ville hun ende på hospitalet, med brækkede knogler og knust hjerte. Og bekymre det hendes forældre? Selvfølgelig gør det det, men kun fordi hun skal være i stand til at svømme de stævner hendes forældre sætter hende op til. Men en dag hvor bøllerne skubber grænsen helt ud til kanten, kommer en mystisk person forbi, og får dem til at stoppe det de har gang i. Hailey mener hun har set denne person før, men hvor, kan hun simpelthen ikke huske. Op til flere gange møder hun personen, og hun bliver mere og mere sikker på, at det er en der stalker hende. En dag tager hun sig sammen, og går hen for at vide hvad personen egentlig har gang i. Og det burde stakkels Hailey ikke have gjort. En historie om stoffer, kriminalitet, kærlighed og tårer.

22Likes
10Kommentarer
1058Visninger
AA

2. Kapitel 1

NIALL'S SYNSVINKEL

 

"Millioner af fans af verdens - engang største boyband - One Direction mødte i dag op midt ude på gaden.

Hvorfor? Jo, for i dag er det præcis fire år siden at bandet splittede op.

Som et lille minde, giver vi historien om boybandet der havde verdenen i deres hænder.

Bandet blev sat sammen i  X-Factor 2010. 

Hver dreng havde stillet op som soloartist, og nåede frem til bootcamp.

Men der blev de valgt fra, da dommerne følte de manglede noget.

Dommeren Nicole Scherzinger foreslog derefter at sætte dem sammen i en gruppe.

Drengene tog imod den nye udfordring, og nåede frem til finalen.

De fik en tredjeplads, men den store Simon Cowell gav dem en pladekontrakt alligevel.

Et år senere udgav de deres hit der gav dem deres gennembrud, "What Makes You Beautiful".

Singlen blev et enormt hit, og deres debutalbum "Up All Night" blev senere nummer ét på Billboards 200 liste, og det mest sælgende i Storbritanien.

Og lige siden gik det kun opad for drengene.

De var det første britiske band som fik et ordenligt gennembrud i Amerika.

De vandt alt i alt 62 awards på kun tre år.

Og så var de det yngste band til nogensinde at optræde ved de Olympiske Lege.

Men det sluttede med et brag. 

Hele porstyret startede d. 17 november, 2013, da medlemmet Niall Horan blev smidt ud.

Horan var blevet set fuld, og med damer på hver arm.

Rygterne sagde, at han havde røget en masse ting, og at han havde slugt nogle piller.

Til sidste fik de andre medlemmer Zayn Malik, Liam Payne, Louis Tomlinson og Harry Styles nok, og sammen skrev de under på en kontrakt med den stadig hårdt arbejdende Simon Cowell.

Efter Horan havde efterladt bandet, prøvede de resterende medlemmer at fortsætte, men siden at Niall var det næst mest populære medlem, efter Styles, forlod mange fans fandommen.

Til sidst faldt de fra hinanden og opløste helt.

Og nu idag, har hvert medlem fået nye liv.

Harry Styles fortsætter med sin sangkarriere, dog i solo, og udgiver snart sit første solo album "Move on".

Louis Tomlinson har fornyligt friet til hans nu-forlovede Eleanor Calder, og har taget hans andet talent; skuespil, i karakter.

Zayn Malik arbejder på sin kunst, men har dog ikke fået den store success, og så er han lige blevet gift med hans kæreste af næsten fem år, Perrie Edwards.

Liam Payne holder i øjeblikket sin status som single ren. Liam har vist taget hold om sit eget pladestudio, LJP Records. Og han skulle i øjeblikket have noget nyt i gang med den nyeste superstar Drew Main.

Og den sidste må jo så være Niall Horan. Horan ser ud til at ha' nået bunden. De sidste fire år har ikke ændret ham. Og han er bare endnu en udbrændt stjerne, skubbet mod døden på grund af misbrug..."

 

 

Jeg slukkede tv'et og kastede fjernbetjeningen hårdt ind i væggen, dog ikke hårdt nok til, at den ville gå i stykker.

Et suk røg kort efter ud af min mund, og jeg tog fat i nogle totter af mit hår, for derefter at rive i dem, for at få min vrede ud.

Det hjalp bare ikke særlig godt, så jeg måtte finde en anden måde, at få vreden ud på. Jeg rejste mig op fra den slidte sofa, med sammenbidte tænder og knyttede næver.

Fire år.

Det er fire år siden.

Fire år siden at jeg var glad.

De her år har været de år hvor jeg troede jeg ville dø. Med den konstante mængde af paparazzier, der var ude efter den nyeste sladder om mig.

De millioner af fans der har spamet min Twitter, Facebook og min Instagram. Og alle de "Hej, hvordan går det?" breve som Louis tit sender mig. I det mindste er der en der måske ikke er ligeglad med mig, ellers gør han det for at være venlig.

De andre drenge har jeg slet ingen form for kontakt til. De hader mig, og jeg hader dem, så hvorfor hænge ud med dem?

Ha, mit liv, det er patetisk. 

 

 

HAILEY'S SYNSVINKEL

 

"Hey, der har vi jo fatty patty." Ja, det her er Rodney. Lederen af "gruppen", bedre kendt som 'Gruppe X'. Gruppe X er de populære. Ikke sports nørderne, for de holder sig mest til dem selv, men de der der ryger og får tatoveringer for enden af mørke gyder. Jeg har prøvet at undgå dem så meget som muligt, men det fandt de sjovt, og begyndte at mobbe mig. Nu er jeg som deres personlige bokse pude.

"H-Hej Rodney," sagde jeg og gik videre mod udgangen. Som min hånd rørte dørhåndtaget, blev jeg kastet op mod væggen af skabet.

"Prøver man at stikke af, var?!" knurrede han gennem sine sammenbidte tænder. De andre 'X'er' stod bag ved ham og gav mig dræber blikke.

"N-Nej, jeg s-skulle lige u-udenfor." Han slog sit knæ ind i min mave, og jeg mærkede den genkendelige smerte.

"Lige udenfor? Du lyver, og du ved at jeg ikke kan li' folk der lyver. Og dem der gør, de bliver straffet!"

Hans greb om min krave blev strammere, og utallige knytnæver slog mig over hele kroppen.

"Vær sød at s-stoppe," hviskede jeg med en lille stemme, men højt nok til at Rodney hørte det. Den dreng har øre som en gris med god hørelse. Wow, det gav ingen mening.

"Nå? Så man kan ikke klare et lille slag?" Han slog mig hårdere. "Har man så lært, at man ikke skal lyve? Huh?" Han kastede mig ned mod gulvet og begyndte at sparke mig.

"Kom nu, Rodney! Lad os ikke spilde mere tid på hende, desuden skal hun være klar til i morgens omgang bank." Susie, skolens "badgirl" som alle drenge drømmer beskidte ting om, tog fat om Rodney's skuldre og trak ham bag ud.

"Vent, Su." Han vendte sig om mod mig og gav mig et sidste spark lige i ryggen. "Sådan. Ses i morgen, luder." Som en tradition, spyttede alle i gruppen på mig, før de lavede deres dramatiske slowmotion exit. Alle slagene havde åbenbart givet en større effekt end normalt, for mine øjenlåg blev langsomt tungere, og til sidst faldt de i.

 

♥♥♥

 

"Hey! Du der!" Mine øjne åbnede i samme øjeblik som noget vådt kom i kontakt med mit ansigt. Gamle pedel Hank stod som et højt tårn foran mig, med sin beskidte grå mobbe plantet lige midt i mit ansigt. "Hvad laver du her?! Skolen sluttede for flere timer siden!"

"Undskyld, Hank. Men kunne du ikke bare ha vækket mig normalt?"Jeg tørrede mine kinder af, med bagsiden af min hånd.

"Rektor Folemann siger at jeg skal svabre alt der ligger på gulvet. Jeg holder bare reglerne, smukke. 

Kom så, op med dig." Han rakte sin hånd ud mod mig. "Opsa dasse," sagde han og grinte hæst, mens jeg blev trukket op. En smerte tog til de fleste steder i min krop. Jeg bed mig hårdt i læben, for at prøve at få smerten væk, men det blev kun værre da jeg kom helt op at stå.

"Tak," mumlede jeg samtidig med, at jeg samlede mine skolebøger op fra gulvet, stak dem ned i min taske og smuttede hurtigt ud af døren med haltende skridt. Jeg tog mig til skulderen, som for at den ikke skulle gøre ondt mere, men det hjalp ikke det fjerneste, så jeg fjernede hånden igen.

Jeg gik ned af de få trappetrin der var, og fortsatte ned af skolens parkeringsplads.

Cykelskuret dukkede op et par meter fremme, så jeg besluttede mig for, at rode min taske igennem for at finde mine cykelnøgler, så jeg kunne låse min cykel op med det samme jeg kom hen til den.

 

Jeg kom ind i det store cykelskur, hvor et par cykler holdte rundt omkring, for slet ikke at glemme de store spraymalings mønstre på de røde mursten.

Min cykel fik jeg fundet og låst op, hvorefter jeg fik sat min taske ned i den rustne, faldefærdige cykelkurv så jeg selv slap for at slæbe rundt på den. Jeg træk cyklen med mig ud på gaden med haltende skridt, og fortsatte hjemad.

 

 

 

Der var gået cirka et kvarter, og trængen til varm kakao var blevet for stor, så jeg stod nu i kø ved den nærmeste Starbucks. Og da det var meget koldt udenfor, og vi sådan ca. var i midten af november var kakao også godt til at få kroppen varmet lidt op igen. 

Da personen foran mig havde fået sin bestilling og var smuttet, fik jeg taget et skridt frem og bestilte noget varmt kakao. 

"Skal der skumfiduser i?" Et falsk smil var plantet på arbejderens ansigt, som kiggede på mig med kolde øjne. Jeg nikkede, inden et nyt spørgsmål fyldte min øregang. "Skal dit navn skrives på koppen?"

 

Jeg rystede svagt på hovedet, og fik svaret: "Nej tak."

 

Et par minutter efter blev koppen stukket op i mit ansigt, så jeg tog i mod den og gav de penge det nu kostede. Jeg vendte mig om, og fortsatte hen mod udgangen. Jeg kiggede på de beskidte lysebrune/gule agtige fliser.

Jeg kiggede op igen, og det sidste jeg nåede at gøre var, at gå ind i en person, og ellers fløj det varme kakao ud af min hånd, og både personen og gulvet blev helt gennemblødt. "Av for satan," sagde personen mellem sammenbidte tænder, og sendte mig et vredt blik, og det lignede virkelig, at han kunne finde på at slå mig hvert øjeblik.

 

"Undskyld, undskyld, undskyld! Det var virkelig ikke med vilje! Jeg skal nok fi-" jeg blev stoppet af personen, der med et lille, falsk smil sagde "det er fint."

"Jamen!? Nej! Jeg finder lige noget papir!" Oppe ved disken var der en bunke med servietter, så jeg tog fat i et par stykker, og gik hen mod personen igen. Jeg begyndte at duppe hans trøje med en af dem, dog jeg nåede ikke særlig langt da personen skubbede mig væk.

 

Jeg kiggede forvirret på ham, og først nu fik jeg muligheden for at betragte ham. Han havde en stor, sort hoodie på, og hans øjne var dækket af et par kæmpe solbriller. Jeg kiggede ned i gulvet, og bed mig blidt i underlæben. 

"Vil du ikke bare smutte!? Jeg har sagt, at det er fint!" snerrede han.

"Waow, rolig tiger!" mumlede jeg, men heldigvis ikke så højt at han ville høre det. En medarbejder var gået i gang med at moppe kakaoen op, så jeg fortsatte bare hurtigt ud af butikken. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yo, alle jer der læser!

Shræk og Oli her!

Tak fordi i læser vores movella.

Vis I ikke vidste det (hvilket i ikke gør siden vi ikke har nævnt det), så er Lærke den tykke skrift, og Olivia er skråskriften.

Det skulle jeg til at skrive!

Men nu skrev jeg det!

Du skrev også den førige forfatter besked!

Ja, fordi...jeg...øh...fordi!

"Fordi" er ikke en grund!

Jo! I Olitanien!

Olitanien?

Ja! Det land jeg lavede da jeg var seks!

Jeg elskede syltede argurker da jeg var seks.

Øhm, B1? Det gør du stadig.

Se nu lige os! Fortæller historier fra ens barndom og lære hinanden bedre at kende!

Er du på drug?

Nej, jeg stoppede med at tage medicin for længe siden.

Medicin?

Ja, drug betyder medicin.

Seriøst?

Det siger Google Oversæt ihvertfald.

Stol aldrig på Gooogle Oversæt!

Hey, B2?

Ja?

Du stavede Google med tre 'o'er...

Hvad nu hvis jeg kan li' mine Gooogler med tre 'o'er?

Nej, nej, nej, nej, nej, nej! Stop, du kan ikke bare stave Google med tre 'o'er!

Men det er så meget pænere!

ropjaøjqf

HUH?

Undskyld, der var en flue på mit keyboard.

Okay, men uden om alt den her vanvids snak, så tusind tak fordi i læser MSIC (My stalker in crime)

Ja, det betyder meget for os.

Hvad kunne i li'? Hvad kunne i ikke li? Skriv det nede i kommentarene!

Husk og spis syltede argurker!

Oki! Så det var det!

SESA!

Shræk og Olo! (Lærke er B1, og Olivia er B2!)Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...