Nothing as we expected it to be.

Nogen gange går det hele ikke, som man havde forventet. Alt man troede, man vidste om sig selv, er pludselig sunket ned i et dybt hul. Man prøver, til at starte med, at sparke tanken ud af hovedet, men den bliver der, urokkelig. Alle ens fremtidsplaner om kone og børn, er pludselig ikke en realitet mere, og det gør én selv urolig. For det var jo det, man altid have ønsket, eller? Hver gang man ser personen, bliver man mere og mere forelsket, uanset hvor meget man prøver at stå i mod.

8Likes
16Kommentarer
1180Visninger
AA

5. Did I do something stupid, Zayn?

Nialls POV:

 

Liam og jeg er sammen hver dag i skolen og hver dag hjemme hos mig. Vi snakker og griner, og Liam får mig til at føle mig tryg, som ingen anden nogensinde har gjort før. Jeg har nu gået på skolen i en uge, og alt er ligesom den første dag. Liam og jeg er sammen hele tiden, hvilket selvfølgelig ikke har ændret sig. Louis og Harry prøver at få tid til at snakke med mig, men de er meget optaget af hinanden, (hehe), og det synes jeg selvfølgelig er helt i orden. Jeg tror også godt, at de kan fornemme, at mit forhold til Liam efterhånden er blevet så stærkt, at jeg ikke behøver to 'bodyguards'. I starten gjorde de så meget ud af at passe på mig, at Liam og jeg i al hemmelighed kaldte dem mine bodyguards, hvilket vi jo selvfølgelig havde det rigtig sjovt med. De holder stadig et vågent øje med mig, som om at jeg kan gå i stykker, eller at nogen skulle finde på at sige noget grimt til mig, hvilket jeg synes er rigtig sødt af dem, men jeg har prøvet at forklare dem, at jeg altså godt kan klare mig selv. En person, der forvirrer mig, er Zayn. Jeg troede faktisk, at han måske bare var lidt genert, eller at han måske bare var i dårligt humør, første gang jeg så ham der i kantinen. Det viste sig så, at det var åbenbart den dag, han var i bedst humør. Lige siden den dag har han slet ikke talt til mig overhovedet, eller kigget på mig. Jeg har prøvet at tale til ham for ligesom at lette spændingen i luften lidt, men han svarer altid bare med enstavelsesord, så derfor har jeg opgivet. Liam siger, at det er bare sådan, Zayn er, men han undrer sig også over, at han er så fraværende, fordi han plejer trods alt nogen gange at svare ordentlig igen. Liam insisterer på at prøve at tale med Zayn, men jeg prøver for alt i verden at få ham til at lade være. Jeg tror virkelig bare, at det vil forværre hele situationen. Hvis nu Liam taler med Zayn, så vil han jo tro, at jeg er en lille dreng, der ikke kan tåle modstand? Det må for alt i verden ikke ske. Hver gang Liam og jeg er sammen, snakker han altid om, hvornår han vil snakke med Zayn om det, og det er faktisk ret træls. Jeg prøver ikke at blive irriteret på ham, da han selvfølgelig gør det, fordi han vil hjælpe, og der er virkelig aldrig nogen, der har prøvet at hjælpe mig før, så samtidig prøver jeg også at værdsætte det. Jeg føler allerede, at jeg kender Liams personlighed ud og ind, fordi vi har været sammen hver dag i denne uge, og vi går også kun sammen oppe i skolen. Det er som om, at Liam bare ved at være sig selv, kan få en hver person i godt humør. Jeg føler mig allerede tryg i Liams selskab, og det gør mig utrolig glad. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor Liam hænger ud sammen med mig, men jeg prøver at få mig selv til at tænke, at det kunne være, at han rent faktisk bare gerne ville være min ven, og at han ikke vil udsætte mig for ydmygelse, eller at han bare udnytter mig. Liam virker bare ikke som typen, der kunne finde på sådan noget. Han er ikke bange for at gå på gangen sammen med mig, og hver gang han vil tale med mig, behøver han ikke at trække mig over i et hjørne. Han er en modsætning af Zayn, og derfor undrer det mig også, at Liam har fortalt, at de to er bedste venner. Som man siger modsætninger mødes jo.

 

Da den sidste time slutter, kan jeg allerede se Liam stå ved mit skab, med et smøret grin plastret fast på hans læber, som han har gjort stort set hver dag hele ugen. Han smiler endnu bredere, da han ser jeg kommer gående, hvilket gør, at min mave får sig en lille rutjsebanetur. Jeg er så glad for, at Liam gider at være min ven, at det næsten gør helt ondt. Det er underligt, at jeg reagerer så stærkt på at få nye venskaber, men jeg regnede virkelig ikke med, at de ville tage så godt i mod mig. Medmindre Zayn selvfølgelig, der har taget imod mig med totalt blandede følelser. Hele ugen hver time, værdigede han mig ikke et blik, hvilket føltes virkelig underligt, som om at der er noget galt med mig. Han kan bare ignorere mig alt det, han vil, fordi jeg har ikke tænkt mig at lade det få mig ned med nakken, når der er så mange, der har taget så godt i mod mig. Han kan bare ignorere mig så pisse meget, som han har lyst til. Jeg har ikke tænkt mig at lade det overskygge alle de gode ting ved at være startet på denne nye skole. Som f.eks. Liam, der lige nu er gang med at imødekomme mig med en af sine kæmpe bamsekrammere. "Hvordan har din dag så været, bette?" siger han, mens jeg løsner mig fra hans favn. Han smiler lumsk til mig, og jeg svarer tilbage ved at række tunge, og jeg skubber ham venskabeligt i siden: "Så lille er jeg altså heller ikke!" Ja okay, jeg kan godt høre, at det ikke lyder så overbevisende, men jeg prøver da at overbevise de andre om det. Jeg kan se Liam kigge på mig som om, at det jeg lige sagde, er årets største joke. Jeg kigger væk, fordi jeg kan mærke, at jeg skal lige til at flække af grin, men jeg skal som sagt få det til at virke overbevisende. Jeg kan høre Liam fnise helt hysterisk lige bagved mig, og da jeg skal lige til at gå længere væk for at få grint af, uden Liam opdager det, er der nogen, der tager fat i mine skuldre, og vender mig mod sig. Liam, gudskelov. Jeg var lige bange for, et kort øjeblik, at det var Zayn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg forestiller mig, at det kunne være Zayn, men det gjorde jeg altså.  Vi står meget tæt op ad hinanden, og jeg kigger op på Liam og ind i hans øjne. Wow, siden hvornår er hans øjne blevet så brune? Altså ja, de har altid været brune, men lige nu er det sådan helt vildt. Jeg kan mærke, at Liam trækker vejret meget tungt, og det gør mig nervøs. Rent impulsivt trækker jeg Liam helt ind til mig, og krammer ham så hårdt, at han ærligt talt må have haft svært ved at få vejret. Jeg kan mærke få sekunder efter, at et par stærke arme svinger sig rundt om mig, og der er det igen. Tryghed. Liam får mig til at føle mig tryg som ingen anden. "Tak", mumler jeg ind i hans tætsiddende, sorte hættetrøje. Jeg kan mærke, at det får ham til at putte sig ned i min skulder. Altså nej ikke putte vel, men altså han begraver sit hoved ned i min skulder, og hvisker i mit øre: "For hvad dog?" Jeg sukker. Selvfølgelig ved han ikke, hvad jeg siger tak for, og ærligt er jeg heller ikke helt selv sikker. Jeg løsner mig igen fra hans trygge favn, tager hænderne i baglommen, og kigger ned på mine fødder, grundet en  form for nervøsitet. "Jeg ved det ikke, Liam. Jeg ved bare, at aldrig har jeg haft sådan en god ven. Jeg ved godt, at vi kun har kendt hinanden i en uge, men helt seriøst, ingen har nogensinde brudt sig om mig, og det føles det bare som om, at du gør. Altså jeg ved selvfølgelig ikke.... Altså om du - om du har det sådan måske lidt på samme måde, men altså... ", siger jeg, mens jeg tydeligt mumler det uklart, og jeg fumler meget over ordene. Liam afbryder hurtigt min tvivlsomhed om de sidste par ord: "Niall, det er virkelig ikke noget at takke for. Jeg nyder at være i dit selskab, kan du da ikke se det? Du er en skide dejlig drenge, bette." Og med det kører han sine fingre rundt i mit hår, så det bliver helt rodet, på en venskabelig måde. Han trækker mig ind i sin favn igen, denne gang bliver det dog kun et kort kram, da jeg trækker mig ud af det og udbryder: "MEN JEG ER ALTSÅ IKKE BETTE!" Liam bryder ud i latter, og kigger lumsk på mig, mens vi begynder at gå ned til busstationen lige overfor skolen. Vi griner hele tiden, og skubber hinanden i siden, og aldrig har jeg haft en ven som Liam. Han er næsten for god til at være sand. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...