Pompeii Teorien

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2013
  • Status: Igang
Den verdens undergang vi kender kommer. Det ved vi. Forskere af alle slags forudsiger det til at være mindst 50 år ude i fremtiden, men hvad nu hvis den ikke gør det? Hvad nu hvis den kommer nu i stedet? Den overvejelse havde jeg gjort på daværende tidspunkt, men jeg havde altid slået den væk. Det var ikke før den dag. Den dag hvor Search mente det samme. Og hvad skete der?
- Bygger over Pompeii af Bastille. Fantastisk sang!

2Likes
0Kommentarer
340Visninger

1. Teorien

”Jorden går snart under.” Jeg drejede ikke hovedet, men kiggede på den ældre dame, der kæmpede sig mod strømmen. ”Meld du dig hellere ind i Jehovas vidner,” drillede jeg og trådte ind til siden, så damen kunne komme ud. ”Jeg tror ikke på det,” siger hun. ”Du sagde da lige…” påpegede jeg. ”Lad nu være med, at manipulere rundt med mig Dream,” sagde hun irriteret. ”Jeg gider det ikke. Vi snakker om videnskabelige teorier.”

Jeg hev fat i hendes arm og stoppede, så vi midt i myldret stod og kiggede hinanden i øjnene. ”Nej Search, vi snakker om humanistiske teorier,” sagde jeg. Denne gang var der ingen drilsk undertone. Hun fnyste. ”Humanistiske teorier! De beviser intet. Det er de videnskabelige tal, vi snakker om. Ifølge dem kunne Jorden springe i luften, hvornår det skulle være.”

Irritationen mellem os steg betydeligt. ”Det kunne den,” sagde jeg. ”Men jeg har en teori… Lad os kalde den Pompeji Teorien.” ”Du mener ikke, du tager den sang seriøst?!” udbrød hun. Nu måtte jeg grine. ”Efter 6 år mellem Cambridge og MIT og 2 års videnskabeligt feltresearch, har du glemt, hvad Pompeji er,” erklærede jeg hoverende. ”Men ja, sangen har hjulpet med, at finpudse min teori.” Hun kiggede meget misfornøjet på mig.

Det var ydmygende for hende, at hendes 8 år yngre søster, fik lov at hovere over det. Jeg gad ikke tage mig af hende, men kiggede i stedet op på tidstavlen. 2 minutter til næste Northern Line. ”Pompeji er den by, der blev begravet under 6 meters aske og små pimpsten efter et vulkanudbrud, fordi byen praktisk talt lå på Vesuv. Mange af din slags giver i dag liv til stedet, sammen med en masse turister,” påmindede jeg hende. ”Folk vidste halvt, at det var en aktiv vulkan, men de rykkede bare bosættelsen længere og længere op af vulkanen i troen om, at der intet ville ske, nu og her altså. Kan du se mønstret?” ”Det tror jeg…” sagde hun tøvende, men jeg vidste, at hun ikke tænkte i de baner.

Et eller andet genetisk har givet vores familie en høj IQ, men bare fordi begge er kloge, har vi absolut ikke samme tankegang og da slet ikke samme livssyn, selvom vores konklusioner ofte er de samme.

”Vi render rundt her og påstår at vi bygger noget op, selvom jo mere vi bygger op, jo mere vil river vi det hele ned. Det går ind og forstyrrer… Hvad er det nu det hedder?! Naturligt et eller andet…” Jeg prøvede, at snakke hendes sprog, men det gik ikke ret godt. ”Naturlig selektion?” gættede hun. ”Præcist!” udbrød jeg. ”Naturlig selektion og i det hele taget den måde, verdenen er bygget op på. Det er ikke bare naturvidenskabeligt, vi ødelægger det. Det er også, den måde vi er mellem hinanden på. Du så den gamle kone, der prøvede at komme ud ved indgangen.” ”Ja, hun vidste ikke bedre,” sukkede hun.

Toget kom tordnende op på perronen. Det legendariske ”Please mind the gap between the train and the platform! This is af Northern Line service,” lød. Både Search og jeg efterabede hende, som vi havde gjort lige siden vi var små.

”Hun vidste ikke bedre, ja,” begyndte jeg igen, da vi kom ind og toget kørte. ”Og hun gik mod strømmen, men ingen tog sig af det. De maste sig bare igennem, som de gør hver dag klokken 8 og 17.”

Toget gav et ryk i sig og jeg med min elendige balance, nåede ikke at få fat i noget, så jeg væltede ind i op til flere personer, fordi vi stod så klemt. ”Undskyld!” udbrød jeg, men de stirrede bare alle surt på mig og vendte tilbage til deres eget liv, tænkende at jeg var en eller anden dum unge. ”Ingen her sagde det gør ikke noget,” påpegede jeg. ”Hvor vil du hen med det her? Jeg føler lidt, vi er på et sidespor Dream,” erklærede hun.

”Hvor jeg vil hen med det her? Alle religioner i hele verdenen sætter kærlighed til ens omgivelser højt på listen. Inden for kristendommen snakker nogle om, at når antikrist har spredt sig på jorden, vil mennesket isolere sig og den vil skabe kaos, som vil overgå vores vildeste fantasier, mens hinduer og buddhister snakker om den evige karma. Hver religion har mindst 100 dommedagsprofetier og de understøtter alle sammen på den ene eller den anden måde min Pompeji Teori,” forklarede jeg.

”Du har stadig ikke forklaret, hvorfor den peger mod, at Jorden kan gå under i dette sekund.” Toget standsede brat, men åbnede ikke. ”Fordi Pompeji blev bygget op og revet ned på sekunder,” svarede jeg kort.

Toget gik i gang igen, men det larmede og skrumlede. ”For fanden! Er der nu selv noget galt med The Tube!” erklærede en mand i jakkesæt. Vi skulle først af ved High Barnet, som var sidste station og det, var først der, det gik op for os at, der var noget galt. Toget standsede for enden af perronen og ja, vi kom ud uden problemer. Men synet der. Synet der. Murbrokker, støv og en stank af en gas. Hvordan kunne vi have, været gennem undergrunden på den måde. Både Search og jeg lagde vores ærme hen over munden, før vi nåede at trække noget af den giftige luft ind. Hun sagde et eller andet, jeg ikke forstod, men vi banede os vej op via. de ødelagte rulletrapper. Hvad var der sket?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...