Sten med det ene ben

Historien handler om... Siger overskriften ikke lidt sig selv? Tjaa... Det kan i jo finde ud af!

Det er en lidt fjolle historie, som jeg har skrevet sammen med Stine. Vi skiftedes til at skrive en sætning og tja... Det her er hvad der kom ud af det!
Enjoy!

9Likes
5Kommentarer
830Visninger
AA

1. Cykler, buddhister og røgpinde

 

Sten slog øjnene op. Det var lørdag morgen og solen skinnede. Han gabte, rejste sig og kom i tøjet. Han humpede på vej ned ad trappen på grund af sit ben. Ja, sit ENE ben. Det andet manglede han nemlig. Sådan havde det været lige siden han var 5. Der er gået 9 år siden ulykken. Men det stod stadig tydeligt i hans hukommelse: Hvordan smerten nærmest havde skreget af ham. Sten var faldet på vejen og inden han nåede at rejse sig var han blevet kørt over af en lille Fiat 500. Hvilket så resulterede i at han i dag ikke havde noget ben. Nå men Sten gik ned for at få noget morgenmad i køkkenet. Hernede ventede hans meget påtrængende mor.

”God morgen Sten,” sagde hun. Sten mumlede et hurtigt svar og gik hen og åbnede køleskabet. Han hev mælken ud, fandt cornflakesene frem og stillede det hele på bordet.

”Hvad skal du så lave i dag lille snut?” spurgte mor henkastet. Sten brummede et svar og skovlede flere cornflakes ind. Han havde aldrig brudt sig om at blive udfrittet for svar af sin mor. Han skrabede de sidste cornflakes op, satte skålen i køkkenvasken, greb sin jakke i entreen og gik ud af døren uden at sige et ord.

Udenfor hev han sin cykel frem, lidt speciel måske… den var udstyret med tre hjul og han skulle bruge hænderne til at skubbe sig fremad med. Lige i det han drejer ud på vejen, kommer Luna cyklende forbi. Luna er Stens ”bedste” ven, hun er lidt speciel fordi hun er buddhist og næsepiller. Men det ser Sten gennem fingre med, for han kan ikke få andre venner end hende. Og hun er da meget sød som hun smiler sit lidt tandløse smil pyntet med en rød lille Per hat.

”Hej,” råbte hun til Sten og vinkede med den hånd der ellers skulle have holdt på styret, og var lige ved at køre ind i en lygtepæl.

”Øh hej Luna.” mumlede Sten og kiggede sig omkring for at tjekke om der var andre på vejen. Heldigvis var der ikke nogle inde for rækkevidde og Sten cyklede op ved siden af Luna. Eller skubbede sig fremad, noget der gav virkelig hård hud på hænderne.

”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte Sten så lidt mere ivrigt.

”Hmm… ville du ikke gerne ned på stranden, jeg skal bare lige et smut forbi kirken først.” råbte Luna lidt for højt ifølge Sten.

”Øhh… Hvorfor det?” spurgte Sten og så lidt skeptisk på Luna.

”Der bliver afholdt bedecermoni i dag, du ved for alle Buddhister. Det er meget vigtigt for mig forstår du…” sagde Luna og begyndte at plapre videre om Buddhister, men Sten hørte ikke længere efter. Han så allerede de næste timer for sig i sine tanker: Luna der meget seriøst prøvede at efterligne en gammel præsts prædiken, mens han nærmere prøver at gemme sig væk i en af de kapper man får tildelt, dem der er meningen man skal ligge på.  Da de kommer hen til kirken stiller Luna sin cykel og det samme skal Sten lige til at gøre. Men han ser at man skal op ad en enormt stejl trappe som han umuligt kan komme op ad med sit ene ben. Og oven i købet skal man midt på trappen have taget et billede der senere hen vil blive postet på kirkens facebook side.

”Jeg kan altså ikke gå med dig,” sagde han til Luna. Luna fik et såret udtryk i ansigtet.

”Jo, kom nu jeg hjælper dig bare op!” sagde hun så begejstret da hun havde tænkt sig lidt om.

”Luna jeg…” Mere nåede Sten ikke at sig for så havde Luna taget ham i sin favn og var ved at slæbe ham op af trappen. Sten sprællede med arme og ben og udstødte højlydte protester mens Luna bar ham op ad trappen. Før han vidste af det lød der et klik efterfulgt af en skarp blitz, den slags der får en til at knibe øjnene tæt sammen. Sten stønnede surt men Luna hev ham bare videre med op ad trappen. Der blev de mødt af en oldgammel præst der tandløst gav Luna hånden og klappede Sten på hovedet der gryntede i selvværd. Luna satte Sten ned men gav ikke slip på hans hånd for ellers ville han helt sikkert være stukket af selvom det betød en tur på hovedet ned ad trapperne. Inde i kirken blev de mødt af en meget stærk røg, der vist kom fra de kolo enorme røgpinde der stod langs væggen. Lige inden for døren stod der nogle skaldede små mænd og uddelte nogle ildelugtende bedetæpper. Den smilende Luna tog glædeligt imod dem og indsnusede tilfreds lugten af røgpinde, gamle mennesker og urin.

”Det her bliver SÅ hyggeligt,” mumlede Sten ironisk.

”Shhhh…” hviskede Luna så det fløj med spyt. ”Du skal give de andre plads til at fokusere på deres indre sjæl.” Sten vendte øjne af hende og fulgte med hende videre ind i den stinkende kirke. Røgpindene gjorde kirkerummet ufatteligt tåget, så de måtte nærmest snuble hen på en ledig plads. Luna valgte selvfølgelig en plads oppe foran så hun var tættest på præsten og den store sjæl. Hun bredte deres bedetæpper ud og lagde sig engageret ned. To timer gik mens Sten sukkede, bandede lydløst, stirrede ud i luften og kunne lugte præstens sved. Mens Luna der faktisk var helt dansker levede sig dybt ind i rollen som Buddhist og efterlignede præstens sære lyde. Da gudstjenesten var slut var det Sten der førte an ud af kirken så hurtigt som han overhovedet muligt kunne få slæbt Luna med sig. Hun gik nemlig dybt optaget af sin mobil mens hun plaprede lød: ”Det er utroligt så hurtigt sådan noget går. Se, billedet af os er allerede på Face, der er 34 der har syntes godt om det!” Sten sukkede bare som svar og rystede på hovedet mens han trak Luna efter sig.

Da de endelig kom ud fandt de deres cykler, Sten var ikke længere så tændt på en tur ned til stranden. Men Luna havde ikke glemt det og var fast besluttet på at tage af sted. Og når Luna mente noget, så mente hun det altså helt alvorligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...