Dødedanseren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Igang
I tidernes morgen skabte guderne mennesket. De pustede en sjæl ind i hver enkel krop. Sjælene er lavet af ren energi, som guderne skal bruge til at holde verdenen kørende. De holder balance i verdenen ved at samle sjælene når kroppen bliver slidt op. De har sat døden til at samle sjælene, og han går hver dag på jorden og samler sjælene op, og leder dem hjem til guderne.
Desværre blev guderne trætte af at se på menneskerne, så de skabte Signaerne, en race helt for sig selv. De ligner og opfører sig som menneskerne, men har ingen sjæl. De lever udelukkende på følelser. Guderne var glade for deres resultat, og lod verdenen udfolde sig selv.
I mange år gik det godt, indtil en dag hvor Signaerne var trætte af ikke at have en sjæl. De prøvede alt. Kidnappede mennesker og hev deres sjæle ud, men kunne aldrig få dem. De fandt ud af de aldrig kunne få en sjæl. De blev sure. Og så skabte de dødedanserne. Og maskerne er deres kendetegn.

3Likes
1Kommentarer
472Visninger
AA

2. Døren er åben.

4 dage senere

Solen skinnede, og fuglene sang. På bænken i sin have sad en kvinde med opsat hår, og en computer i skødet. Hun havde nattøj på, og en gammel trøje over sig. Hun havde hørt om postyret for fire dage siden, og sukkede over den stupiditet der var i folk nu om dage. Hun hører nogen komme ind i sin have, og kigger hurtigt op.

En ung kvinde kommer ind. I hendes ene hånd har hun en maske, i den anden har hun en flaske vodka. Kvinden på bænken rejser sig op, og går over mod den anden kvinde.
"Jamen, jamen. Om det ikke er Mellanie?" siger hun overrasket, imens hun går rundt om kvinden. Mellanie sukker.
"Skal du altid kalde mig det, Marina?" Mellanie rømmer sig, og prøver at gemme masken på ryggen.
"Jeg så godt hvad du har i dine hænder. Har du været ude og være dum igen? Du ved vel godt at de alle sammen leder efter dig, og ikke har tænkt sig at stoppe før de ved du er død, og masken er i deres hænder?" Marina griber fat i Mellanies hånd, og kigger nærmere på masken. 
"Jo Marina, det ved jeg godt. Du siger det hver gang jeg kommer forbi. Jeg har endda taget noget med, som jeg lovede dig for 50 år siden!" Mellanie stikker flasken op i hovedet på hende.
"Jo tak, den har jeg set! En slave vodka fra netto? Pff! Det kan du gøre bedre, vi ved begge to du ikke lever på mindsteløn, som vi andre gør. Det er trods alt 50 år siden." Marina sukker, og går tilbage mod bænken og hendes computer. Mellanie følger efter hende.
"Tag nu bare imod den! Du ved godt jeg ikke drikker det stads!" Mellanie stikker flasken op i hovedet på hende, og smiler.
"Hm. Okay så, men kun fordi du ikke kender til det! Næste gang skal det altså være noget bedre sprøjt end det her. Henter du nogle glas?" Marina smilede, og tog imod flasken. Mellanie nikkede og gik ind i huset og fandt nogle glas frem.

Mellanie kom tilbage, og satte sig ved siden af Marina på bænken. 
"Du ved godt hvorfor jeg er her." Marina kiggede ikke på hende, men kiggede på sin computer istedet.
"Jo. Hun er efter dig. Det er trods alt hendes maske."
"Det er jo det! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den. Jeg vil af med den..."
"Jeg ville gerne tage imod den, men jeg har intet at bruge den til. Jeg er trods alt ikke en der danser. Og det er du heller ikke." Mellanie tyssede på Marina. 
"De ord bruger vi ikke her! Folk omkring os skal ikke vide hvad vi er! Jeg tog den, fordi jeg troede jeg kunne få nogle penge ud af den, men ingen er interesserede fordi det er he..." 
et bank på havedøren afbrød de 2 pigers snakken. Marina løftede hovedet og kiggede over mod havedøren. "Kom ind. Døren er åben." råbte hun, og kiggede ned mod sin computer igen. Hun hørte døren åbne sig, og da hun så op, blev hendes øjne store af rædsel. Mellanie skyndte sig op og stå, og skulle til at sætte masken for øjnene. Marina greb fat i hendes hånd, og stoppede hende i at gøre det. De kiggede hurtigt på hinanden, og så på mig, deres nye gæst.
"Lad da være med at blive bange, det er jo ikke første gang vi har mødtes. Og i har trods alt noget der tilhører mig... Noget jeg mægtig gerne vil have tilbage. Nu."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...