Dødedanseren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2013
  • Status: Igang
I tidernes morgen skabte guderne mennesket. De pustede en sjæl ind i hver enkel krop. Sjælene er lavet af ren energi, som guderne skal bruge til at holde verdenen kørende. De holder balance i verdenen ved at samle sjælene når kroppen bliver slidt op. De har sat døden til at samle sjælene, og han går hver dag på jorden og samler sjælene op, og leder dem hjem til guderne.
Desværre blev guderne trætte af at se på menneskerne, så de skabte Signaerne, en race helt for sig selv. De ligner og opfører sig som menneskerne, men har ingen sjæl. De lever udelukkende på følelser. Guderne var glade for deres resultat, og lod verdenen udfolde sig selv.
I mange år gik det godt, indtil en dag hvor Signaerne var trætte af ikke at have en sjæl. De prøvede alt. Kidnappede mennesker og hev deres sjæle ud, men kunne aldrig få dem. De fandt ud af de aldrig kunne få en sjæl. De blev sure. Og så skabte de dødedanserne. Og maskerne er deres kendetegn.

3Likes
1Kommentarer
436Visninger
AA

1. Danser De dødens dans?

Sveden løb ned af panden på hende. Hendes hjerte slog hurtigere, og hendes bare fødder ramte jorden gang på gang. Hendes øjne ledte panisk efter et sted hun kunne gemme sig, men hun kunne intet se i den tætte skov. Løb, løb hurtigere! Væk, må væk! Hun kiggede ikke ned, og så ikke den træstup lige foran hende. Hun landede med et højt knæk oven på hendes arm. Hun var skrækslagen. Kunne mærke smerten brede sig i armen på hende, og kunne ikke komme op og stå.

Hun prøvede at kravle videre, men blev hurtigt grebet i nakken, og trukket op. Hun kiggede rædselslagen rundt, men kunne ikke se nogen. Eller kunne hun? I øjenkrogen! Der! Nej... Hun drejede rundt om sig selv,  ledte efter skyggen, men kunne intet se, før hun mærkede en kold hånd rundt om sin hals, og så hans lange kolde fingre stramme grebet. Hun begyndte at se pletter for øjnene. Hun kunne mærke at hun begyndte at slappe mere af, og at hendes fødder blev koldere for hvert sekund der gik. En stemme nynnede bag hende. Hviskede i hendes øre. Hun kunne kende sangen. Et gammelt stykke, skrevet af en ung kvinde. Danse Macabre. Hun lukkede øjnene og nynnede med stemmen. Hånden strammede til, og da hun skulle til at give slip, åbnede hun øjnene. Nej! Jeg skal ikke dø! Ikke nu, ikke sådan her! Hun strakte sin arm mod sit bælte. Greb fat i den lille gyldne maske der hang langs hendes side. Næsten. Hun kunne mærke den bløde silkesnor mellem sine fingre, og fik fat i den. Hun rev masken op til sit ansigt, satte den for øjnene, og kunne mærke hånden give slip. Hun faldt til jorden, gispende, og trak sig hurtigt op og stå. Skyggen var lige foran hende. Hun kunne mærke den. Hun satte masken for øjnene igen, og så ham. En ung herre, dækket af skygger og mareridt, med en høj, sort tophat på. Hun kiggede på sin arm, der var blevet sat på plads da hun tog masken på, og bevægede den. Så tog hun masken ordentligt på, satte snoren om hendes sorte hår, og stramte den ind, så den ikke faldt af. 

Hun holdt øje med skyggen, som de bevægede sig rundt i cirkler. De nærmest dansede og nynnede begge to den samme sang om, og om igen. Hun stoppede op, og for mod ham. Han undgik let hendes slag, og med en enkelt bevægelse, kastede han hende ind i et træ, og hun faldt hårdt til jorden. Hun kom langsomt op og stå, og rettede på masken. Så hviskede hun hurtigt nogle ord, og pegede på skyggen. Han tog sig til halsen, og faldt på knæ. Hun hviskede hurtigt nogle ord igen, og svingede let med sin højre hånd, og der kom et højlydt knæk fra mandens nakke. Han faldt livløst forover, og hatten trillede af hovedet på ham, og stoppede foran fødderne på hende, med bunden i vejret. I hatten lå en sedl. Hun tog sedlen op af hatten, og læste ordene gang på gang.

"Danser De dødens dans?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...