Mordskolen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
"Det er uhyggeligt.. De snakker fandme konstant om den skole over alt i medierne"
"Om hvor god den er?"
"Om hvor mange der fucking mister livet på den mor"
"Medier gør alt for at få seer"
"Slår de også ihjel?"
"Kom nu bare afsted Mille"
***
Mille er en pige der får alt hvad hun peger på. Hendes forældre er stinkende rige, men da hendes far mister sit job, bliver Mille sendt på en kostskole. Men ikke hvilken som helst..

2Likes
2Kommentarer
132Visninger
AA

4. Kapitel 4

”Have noget tyggegummi”

En babyblå bobbel kom ud af munden på Johanna. Den var nærmest klistret til hendes læber.

Johanna var en anelse brun i huden, og jeg tror hun kommer fra et andet land. Johanna var det man kaldte smuk. Hendes jakkesæt var farvet blåt. Næsten så blåt som hendes perfekte øjne. Men kun næsten.

”Nej. Jeg har bølje”
”Gudfanden har du ej!”

Hun proppede et pink tyggegummi i munden på mig. Det smagte af sandpapir og tandpasta og jordbær, samtidig. En okay smag faktisk.

”Smager det ikke godt..”

”Må jeg kalde dig panda?”

”Ja, det må du vel godt”

Jeg havde aldrig prøvet at samligne mig og en panda, men vi var vel rimeligt ens. Bleg hud. Næste sorte øjne. Samt mørkt hår. Og sort og hvid pels.

”Smager det ikke godt Panda?”

”Det smager vel okay”

”Smager det ikke fucking splintrende godt?”

”Jo”

”Godt”

Hun blinkede med øjnene, og skød et smil på. Endnu en bobbel skød begyndende ud af hendes mund. Den blev på størrelse med en fodbold, og ramte næsten mig. Så sprang den.

”Fucking øv!”

Hun sukkede, og bankede irriteret ned i sædet, og bagefter ned i matematikbogen. Stirrede på den.

”Den blev da stor”

”Men den sprang karl-smart”

”Men den blev stor”

”Ikke stor nok”

”Det syntes jeg”
”Du syntes fandme så meget”
”Den sprang og blev ikke stor nok = Fiasko!”

”Jeg syntes ikke..”

”Blablabla”

”Jamen jeg”
”LALALALALA”

”Kan du lave en bobbel”

”Nej”

”Kan du lave en bobbel?”

”Måske”

”KAN DU LAVE EN BOBBEL!”

”Ja”

”Så lad mig forhelvede se”
 

Jeg sank en klump. Mærkede tyggegummiet på min tunge. Lukkede blidt øjnene i.  Mærkede det mod mine læber.

”Du kunne ikke!” sukkede Johanna. Hun sagde det så højt at størstedelen af busen kiggede tilbage. ”Hvorfor fanden skal du altid blære dig så meget”
”Du tvang mig”
”Du sagde du kunne?”
”Du tvang mig stadig”

”BLABLABLABLABLA”

”Du er irriterende”
”Tak og i lige måde”

”Det var ikke ment som et kompliment”
”Det ved jeg godt”

”Hvorfor tog du det så sådan?”

”Det er vigtigt at være anderledes her!”

”Og irritere folk” smilede jeg.

”Også det, Panda!”

”Hvor lang tid har du været her”

Hendes pupiler udvidede sig. I skræk. I flashback. I vrede. Hun knyttede næverne. Hendes mundvige rettede sig den anden vej. Hun gispede. Hendes læber var en smule åbne. Hele hendes krop rystede. Hun stirrede skræmt ned i jorden, som om hun havde tabt noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...