Mordskolen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
"Det er uhyggeligt.. De snakker fandme konstant om den skole over alt i medierne"
"Om hvor god den er?"
"Om hvor mange der fucking mister livet på den mor"
"Medier gør alt for at få seer"
"Slår de også ihjel?"
"Kom nu bare afsted Mille"
***
Mille er en pige der får alt hvad hun peger på. Hendes forældre er stinkende rige, men da hendes far mister sit job, bliver Mille sendt på en kostskole. Men ikke hvilken som helst..

2Likes
2Kommentarer
137Visninger
AA

3. Kapitel 3

Mit hår er sat i en stram knold, og jeg har et jakkesæt på. Hans gamle. Far og "ham" har gået på skolen. Jeg har fået fars, da mor ikke ville lade mig gå med hans.

Jeg gider heller ikke gå med ”hans”.

Den postkasse røde bus holder næsten ved mine fødder. Jeg nedstirrer den.

”Op med dig Daniella Diva”

Jeg fnyser irriteret, og stopper mig i at sparke til bussen. Du skal opføre dig ordentligt Mille, også over for idioter! Jeg placerer min fod på indgangen. Der sidder 10 andre børn. Nok fra mit lokalområde. 6 drenge og 3 piger. 2 af pigerne går vidst i anden, mens den sidste er et år ældre end mig.

Halvdelen af drengene er til gengæld på min alder. Så er der en på 8, og to på 15.

De har det fællestræk – Et perverst smil, som næsten får en til at kaste op i ansigtet på dem. Det gælder dem alle sammen. Derfor dropper jeg at sætte mig vedsiden af dem.

Jeg får øje på en pige alla min alder bagerst i bussen. Hun er godt skjult blandt bøger, og perverse drengesmil. Vedsiden af hende sidder en dreng, og prøver at rage på hende. Nok anføreren af bumse-perverse smil på skolen. Hun sender et uskyldigt blik, og et irriteret smil.

Jeg sætter mig på sædet vedsiden af hende. Hun har brunt krøllet hår. Kridhvide perfekte tænder, og smukke azurblå øjne, samt fyldige mørke øjenvipper.

Og et tilsyneladende udmærket brystparti.

Det er næsten humoristisk at se ham prøve at liste fingeren ind mellem hendes matematikbog, hvor i hun fnyser ham væk.

”Hold op Magnus!”

Hun giver ham en lussing, og hans kind rødmer op. Han maser nogle tåre ud i gennem øjnene.

Hun vender sig mod mig.

”Det er sgu den eneste måde at få kontrol over de skiderikker”

 

”Giv dem en lussing, og de lader dig være” Hun blinker eftertænksomt, så hendes vipper fejer et velplaceret støvkorn af. ”De næste 10 minutter”

Hun sukker, og byder op med et lige så sødt smil, som den sødeste sukker.

”Jeg troede ikke du slog folk.. Jeg mener.. Du ved… Det her er en kostskole?”

”De forsøger at få skik på folk søde? Men det lykkedes ikke på alle! Langtfra!”

Hun grinte. Hun grinte et usselt grin. Slog mig på skulderen, og sendte et sødt smil til mig.

”Jeg er en dreng” Hun bed sig i tungen så noget blod rendte ned af hendes mund. ”En dreng i en pigekrop!”

”Folk har sgu ingen respekt nu om dage”

Jeg tøvede med at sige noget. Hun virkede ikke så uskyldig som hun så ud.

 

”En lussing er fandme hvad der skal til”

 

”Hvad hedder du”

"Mille"

"Jeg hedder Johanna"

 

”Men Magun der og for guds skyld de andre, kalder mig Johan! Lidt respekt har jeg da”

”Jeg bliver kaldt Mille-Mus”

”Du kender ikke det her sted Mila. Det her sted skal man fandme være hård i sine meninger. Her er det ikke sødme. De svageste bukker under”

”Jeg troede”

”Det tror de sgu altid” hun smagte på sætningen og satte i et højt smil. ”Tro mig – du er fandme ikke den første der havde en ide om at læse lektier med mig”

Hun smilede koldt. Dog ikke falsk. Jeg tror ikke hun overhovedet kun smile falsk.

”Så hvor langt er der til skolen”
”En time eller to. Tid er en fucking mærkelig ting!”

”Det er lang tid”
”Næh! Ikke når den her åndsvage matematiklortebog er ved min side!”

”For alt tid”

”Fuck jeg glæder mig til sommerferien”

”Husk.. Du skal være stærk for at være det her sted, man ved aldrig hvad der sker!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...