R.I.P friendship?

De to bedste veninder (Nicoline og Helene), som er sammen om alt. Kommer op og skændes om den her dreng, da de finder ud af de begge kan lig ham. De snakker ikke sammen i lang tid, men sender bare onde blikke til hinanden.

Kan venskab overvinde kærligheden...?

2Likes
0Kommentarer
235Visninger
AA

3. Samtalen med Kristoffer

Der var stadig ingen der meldte sig, øv jeg ville ellers gerne vide det. Jeg kiggede ned i bordet, mens jeg prøvede at finde ude af hvem det mon var der havde skrevet så mange søde ord om mig. Kunne det være Helene, nej hun var jo først kommet efter, hvad med hmm øh Mike, ja han var der jo og snakkede til mig, jeg er helt sikker, det var ham. Jeg kiggede over på ham, han skjulte det godt, hvorfor ville han ikke melde sig ”når vi må nok komme i gang med timen, men det var sødt tænkt” sagde Steen mens han kig hen og lagde hans taske på bordet.

Efter skole, da jeg var ved at pakke mine bøger ned i min taske, var der en der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig om og kiggede lige ind i brystede på en ret høj dreng, jeg kiggede højere oppe, det var Kristoffer. Hvad ville han mon, hvad skal jeg dog sige, jeg gik lidt i panik ”hej” sagde jeg meget nervøst og kiggede ned i jorden ”hej Nicoline” Sagde han og prøvede at få øjne kontakt med mig ”du ved den der besked på talvlen” Sagde med et smil på læberne ”ja” sagde jeg og kiggede op, var det ham der havde skrevet det ”jeg ved hvem der skrev det” Sagde han og nu var det ham der kiggede ned i jorden og prøvede at få øjne kontakt med mig ”du ved den der besked på tavlen” Sagde med et smil på læberne ”ja” sagde jeg og kiggede op, var det ham der havde skrevet det ”jeg ved hvem der skrev det” Sagde han og nu var det ham der kiggede ned i jorden ”okay hvem var det” sagde jeg hurtigt og naivt ”altså jeg må ikke sige det, hvem tror du det er? ” sagde han og kiggede op igen ”Jeg tænkte på Mike, men jeg ved det ikke” det var nok ikke ham når han sagde sådan. Jeg kiggede ham i øjne, eller var det? Han så helt bange ud i ansigtet ”nå okay” Sagde han og var ved at gå ”hvem var det der skrev det? ” sagde jeg spørgende efter ham ”det nok bedst jeg ikke siger det” sagde han og gik resten af vejen ud af klassen. Jeg pakkede resten af mine bøger ned i tasken, var det mon ham og han ikke ville indrømme det, eller så måtte han virkelig ikke sige det.

Jeg kom hjem, smed min taske og gik hen til min computer, som en almindelig teenager. Jeg spekulerede stadig på hvem der havde skrevet det. Pludselig ringede min telefon, det var Helene, selvfølgelig der var ingen andre der havde mit nr.

`Hej Nico

Hej Hele, hva så?

Jeg så du snakkede med Kris

Ja det var helt vildt

Hvad snakkede i om?

Han sagde han vidste hvem der havde skrevet beskeden på tavlen, men han ville ikke sige hvem. Det var en mærkelig samtale vi havde.

Øh okay

Hvem tror du det er?

Jeg tænkte først på Mike..

Det gjorde jeg også

Men nu hvor du siger det der, så tror jeg det er Kris eller Jake eller måske Mikkel

Tror du virkelig?

Ja faktisk, men det er jo ikke sikkert

Nej det er bare lidt vildt synes jeg, altså mobbe offer den en dag og snakke med en af de ”populær” den næste

Ja det er det

Nå men vi ses vel

Ja hej hej`

Det var rart lige at få snakket med Helene om det, men tænk hun troede det var Kristoffer, Jakob eller Mikkel hold da op, det troede jeg alligevel ikke helt på det var, men det kunne jo være alle.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Håber i kunne lig denJ

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...