Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1356Visninger
AA

20. We could kill her?

Jeg begyndte og gå hen mod Prier uden at kigge tilbage. Will var hurtigt oppe ved mig og holde styr på jeg ikke stikkede af. Han førte mig hen til et stort hus og ned af af sten trappe. Nede for enden af trappen der nogen virkelig klamme og ulækre rum. "I mener seriøst ikke jeg skal bo i dem der, vel?" Spurgte jeg. "Altså vi boede ikke i noget der var meget bedre," sagde Will og sendte mig et lille smil. "Det var kun fordi vi ikke engang selv havde fået bygget huse," forsvarede jeg. Han gik hen til an af rummene og åbnede døren inde bag døren var der en seng og et lille skrivebord. Jeg gik der ind og fik et chok da døren bag mig blev smækket i. 

Jeg vendte mig om og kiggede surt på døren. I rent frustration forvandlede jeg mig til en Ulv og hyllede så højt jeg kunne. Jeg hoppede op på sengen og rullede mig sammen i en kugle. Jeg var lige ved at falde i søvn da døren gik op, men jeg blev bare liggende uden at bevæge mig. Der var en der tog fat i mit nakkeskind og løftede mig op. Jeg gav et piv fra mig da smerten skød igennem. Jeg kiggede op og så at det var en meget muskuløs stor fyr der havde løftet mig. Jeg snertede af ham og prøvede at bide ud efter ham.  Han var godt til at undvige, men jeg gav ikke så let op. Jeg forvandlede mig hurtig til en ræv og snoede mig ud af hans greb. Jeg løb ind under sengen og han lagde sig ned for at få fat i mig. "Så kom dog her, din lille møg unge," sagde han og strakte armen ind under sengen. Inden han nåede at få fat i mig løb jeg hen til døren og forvandlede mig tilbage. "Sig farvel til den lille møg unge," sagde jeg og lukkede og låste døren.

 Jeg forvandlede mig til en hvid mink og listede op af trappen, halskæden var blevet til et lille halsbånd.  
En mand gik kom gående ned af trappen og jeg gemte mig hurtig i et af hullerne i vægen. Da han var nået forbi pillede jeg op af trappen og ud af døren. Jeg forsatte op af en ny trappe og endte i et rum fyldt med mennesker fra Prier. Jeg kiggede mig panisk omkring, men jeg nåede ikke at gemme mig før der var en der løftede mig op. "Hej med dig lille ven," sagde personen, jeg kiggede op og så at det var Will. Jeg gav et lille piv fra mig og prøvede at lave tegnsprog til ham, men det gik ikke så godt. Jeg skrev med mine små klør lupus hen over hans arm, men han ømmede sig bare lidt og vaskede det væk med noget vand. 

Jeg gav et suk fra mig og lagde mig godt tilrette, jeg kunne jo lige så godt slappe af. Han gik hen til et lille bord med mad og fandt et stykke kød. Han lagde det fladt på hans hånd og stak den op til mit ansigt. Jeg satte mig op og tog fat i maden med begge min poter og spiste det hurtig. Et nyt stykke blev lagt foran mig og jeg spiste det også. "Vil alle være så venlige at sætte sig ved bordet," var der en der sagde og Will gik hen til bordet og satte sig. Jeg sad nu på hans skød og kunne ikke se over bordet. Jeg stalde mig op på mine bagben og kiggede hen over bordet. Der sad nok alt i alt 15 mænd og 2 damer rundt om bordet plus lille mink mig. "Vi er samlet her lige nu for at finde ud af hvad vi gør med den nye flok og med vires fange," sagde en ældre mand nede for enden af bordet. Jeg rullede bare med øjne og hoppede op på bordet og vandrede ind til skålen med frugt, der stod på midten. 

Jeg roede lidt rundt nede i den indtil jeg fandt en vindrue og spiste den. Menneskerne var begyndt at snakke videre mens jeg spiste. En sætning fangede dog min opmærksomhed og den kom fra en dreng der nok var et år yngre end mig," skal vi ikke bar e dræbe hende og gå til angreb på flokken?" Jeg tog fat i en af vindruerne og tyrede efter ham og gik på to ben truende hen mod ham. Jeg pegede med min pote og sagde," det gør du aldrig nogensinde, så skal jeg nemlig nok sørge for at du er den første der ryger!" Det hele kom ud som små hyl og piv, men jeg tror godt han forstod budskabet. "Hvad fanden er det for en mink," udbrød han og kiggede chokkeret på mig. Jeg vendte mig om og gik tilbage til frugtskålen og samlede noget frugt op og begyndte at gnave i det. 

Ind af døren kom ham jeg havde fanget nede i kældere løbende," hun er flygtet," sagde han forpustet. Jeg fik store øjne og kiggede over på ham, hvorfor gik jeg også her op. Jeg hoppede hurtig ned fra bordet og løb rundt i mellem benene på folkene ved bordet. Jeg nåede hurtig vinduet hvor jeg kiggede tilbage. Jeg forvandlede mig tilbage til et menneske og kiggede lidt på dem med et skævt smil," i skal ikke tror det er så let at fange lederen af Lupus," sagde jeg. Jeg tog fat i toppen af vinduet og svang mig op på taget i et lille hop. Jeg satte i løb hen over taget og hoppede videre over til det næste hus. Jeg kunne se at min flok kom løbende henne fra hulet af og jeg satte hurtigt tempoet op. De skulle ikke have fornøjelsen af en krig lige nu. Jeg nåede hurtig det sidste hus og stoppede op ved kanten.

 Jeg forvandlede mig til en ulv og hylede til dem. Den forreste stoppede op og kiggede op på mig. Jeg forvandlede mig tilbage og vende mig om og så at Will var lige efter mig. Bag ham kom der nogen få andre løbende, men de kunne ikke følge med Will. Jeg sendte ham et skævt smil, inden jeg lod mig falde bagover ud over bygningen. I en hurtig bevægelse havde jeg forvandlet mig til en Fønix og fløj op af husets side. Will havde stukket hovedet ud for at se om der var sket noget og jeg fat i hans skuldre og løftede ham med op. Han sprællede med arme og ben for at komme fri, men jeg havde ikke tænkt mig at give slip. 

Jeg fløj hen til min flok og satte Will ned og landede selv på på jorden. Jeg forvandlede mig tilbage til menneske og vende mig om mod Will. Han skulle lige til at sige noget, men jeg afbrød ham hurtig," inden du siger noget så var der en grund til at du skulle med. Jeg vil gerne have dig med i min flok." Min flok havde forvandlet sig tilbage og nogen af dem kom med protester mod det. "Det ved jeg ikke, det var ikke lige det jeg havde regnet med der ville ske," sagde han og kløede sig i nakken. Jeg tog fat i hans hånd kigge ind i hans øjne," tilbudet står altid til rådighed, jeg kommer ud i skoven i morgen nat og så kan du fortælle mig om du vil," sagde jeg og gav ham et hurtig kram og vente mig om. Jeg satte i løb og forvandlede mig til en ulv, jeg løb forreste i flokken og viste vej hen til hullet. Jeg lod alle fra flokken løbe først igennem inden jeg selv løb igennem. 

Vi nåede hurtig hulen og jeg kunne straks mærke der var noget forkert i luften. Jeg forvandlede tilbage til menneske og hviskede til de andre," bliv her, jeg er tilbage lige om lidt." Jeg listede lige så stile hen mod indgangen og kune se der stod 3 personer og kiggede rundt i hulen. Jeg kunne ikke se flere end dem og jeg kunne heller ikke mærke flere i jorden, så jeg lod hurtig nogen rødder fange deres fødder. Der kom nogen irriterede udråb fra dem og jeg gik stille hen med dem. "Hvem er i og hvad laver i i vores hule?" Spurgte jeg og kiggede på dem en efter en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...