Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1374Visninger
AA

14. War!

Jeg førte mine hænder om til min ryg om mærkede nogen fjer. Et gisp kom fra mig da en ny smerte skød igennem mig. Jeg trak mig væk fra Jerry og lagde mig så langt ind i hulen jeg kunne. Smerterne blev ved med at køre igennem min krop, men mit blik begyndte lige så stille at blive tydligere. Duften af drengene røg ind i mine næsebord og jeg trak mig længere ind i hulen selvom man næsten ikke kunne. En sidste smerte skød igennem min krop inden det hele forsvandt, som om intet var sket.

 Jeg satte mig lidt op og kiggede hen på drengene, en sød duft ramte mine næsebord og jeg tog en dyb indånding.  Jeg åbnede hulet op til overfladen og gik forbi drengene og ud af hullet. Adrian lå stadig der ude, men var nu omringet af en flok kriger i både nå menneske og ulve skikkelse. Jeg løb i hurtig fart forbi dem og ned til søen. Nede i vandet kunne jeg se to blod røde vinger pryde min ryg, jeg kiggede koncentreret på dem. Jeg prøvede at se om de kunne trækkes ind så man ikke kunne se dem og det virkkede. 

Jeg vendte mig om og så at alle krigerne stod med chokkeret udtryk og bange øjne. Jeg slap Adrian dri og kiggede over på hulet, hvor 4 sort ulve kom løbende ud og stalde sig ved siden af mig. Et lille smil gled over mine læber inden jeg kiggede over på krigerne igen. "Mine herre," sagde jeg med en høj stemme," som i nok kan se er min lille gruppe blevet større og jeg tilbyder jer at vi kan slutte fred eller vi kan starte en ny krig mellem os og jer." De ældste af mændene samlede sig og snakkede i noget tid inden en stalde sig frem og sagde," vi kan ikke tage imod jeres tilbud, så vi erklærer her med krig mod dig og din flok." Jeg blev helt bange, jeg troede de ville sige nej til krig. Jeg kiggede rundt p de andre kriger og sagde," jeg vil også tilbyde de af jeres kriger der vil komme over på min side kan træde frem eller komme her ud i skoven."

 Adrian rejste sig hurtig op fra jorden og gik hen mod mig, bag ham kom der 10 ulve gående og fulgte trop. De stalde sig bag mig og ulvene og kiggede hen mod krigerne igen. "Nu vil jeg sige farvel mine herre og må krigen snart slutte så familier kan forenes igen," jeg vendte mig efter jeg havde sagt det og gik ud mod skoven, alle havde forvandlet sig til ulve ud over mig. Da vi var langt nok væk satte jeg i løb og forvandlede mig til en ulv. Jeg skulle finde et sted vi kunne bo indtil vi fik bygget vores ejet sted op. Jeg mærkede i jorden og vidste med det samme der var en klippefulden et på kilometer mod højre. 

Jeg lavede en skarp drejning og satte i spurt, de andre drenge ville kunne finde mig hurtig hvis de ikke kunne følge med. Hvordan det skete ved jeg ikke, men der gik ikke mere end 20 sekunder så stod jeg i hulen. Jeg forvandlede mig tilbage og kiggede rundt i hulen. Jeg fandt hurtig ud af at hulen var ubeboet og begyndte at lave senge ud af sten. Da jeg var færdig med dem lavede jeg en bål plads ude ved indgangen til hulen. Jeg kiggede ud i skoven og så at drengene kom løbende hen imod mig. Et lille smil kom frem på mine læber, det var min flok der kom løbende der, min folk, mine nye venner, min nye familie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...