Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1377Visninger
AA

2. Up side Down

Vi stod ved tunnellen mellem vores by Light og vores fjende by Dark. Meget sjov valg af navne men sådan var det altså. Vi havde altid haft en konkurence, altså mig, Jack, Jerry og selfølgelig Tom. Mine allerbedstevenner i hele verden, de havde været der siden jeg mistede min bror, et emne jeg ikke vil snakke om, og de havde passet på mig lige siden. Hvor kom vi nu fra? Når ja konkurrencen, den gik ud på at vi skulle kaste os ned i tunnelen og gribe fat i nogen reb vi havde hængt op. Indtil videre havde vi alle klaret det fint, ingen var faldet ned og endt i byen Dark.

"Din tur til at starte Truth!" Sagde Jerry med en glad stemme og gav mig et lille skub hen mod tunnelen. "Ja ja, jeg skal nok," sagde jeg med en 'sur' stemme. Jeg tog tilløb og hoppede. Jeg fik fat i rebet, men nu skete der noget vi aldrig havde troet der ville ske. Rebet sprang! Jeg skreg i mens jeg faldt længere og længere ned i tunnelen. Jeg hørte råbene over mig, men det enste jeg fokuserede på var at pludselig begyndte tunnelen at blive til en rutsjebane. Jeg holdte op med at skrige og fokuserede på hvad der mon ville ske når jeg kom til Dark

Jeg vidste ikke hvorlænge der gik, men jeg kunne se lys i den anden ende af tunnelen. Lyset kom tættere og tættere på. Jeg faldt og ramte en blød madras, men der skød en smerte igennem min ryk. Der kom en høj horn lyd og jeg viste med det samme jeg var opdaget.

Jeg rejste mig op og kiggede omkring, der kom nogen kriger løbende hen i mod mig. Jeg stod som frosset til jorden, jeg kunne ikke gå eller løbe nogen veje. Hvorfor mig, hvorfor mig, hvorfor mig, jeg tænkte det om og om inde i mit hovede. Jeg vidste der var intet jeg kunne gøre så jeg satte mig bare ned og lod tårerne trille ned og mine kinder. Jeg kiggede hen mod mændene der kom tættere på. Det var nu mine kræfter skulle bruges men min krop var på en måde gået i baglås. Det var først da jeg var helt omringet af krigere den satte i gang. Jeg havde hurtigt forvandlet mig til en ulv og knurrede af dem. Jeg viste godt at de selv kunne gøre det samme, men jeg kunne mere end bare at forvandle mig til en sølle ulv. De fik et chok, men der gik ikke længe før der stod en flok fuldvoksne ulv foran mig. Jeg trak mig lidt tilbage, men kun for at jeg kunne sætte i løb hen mod dem. Jeg sprang hen over dem og så snart jeg var lige over dem forvandlede jeg mig til en hvid løve. Jeg ramte jorden på den anden side af flokken og satte i løb. Jeg kunne hører gøende og potter der ramte jorden bag mig. Jeg indså hurtigt det ikke var det rigtige dyr jeg havde valgt, da de begyndte at komme tættere på. Jeg løb hen til det nærmeste træ og sprang op af. Så snart jeg ramte stammen var jeg en Jaguar. Jeg klatrede hurtigt op af stammen indtil jeg fandt en sikker gren og forvandlede mig tilbage til menneske. Mit tøj klamrede sig til min hud på grund af sveden.  

Jeg havde aldrig prøvede sådan noget i hele mit liv. Jeg træk vejret dybt ned i mine lunger, for at få styr på min vejr trækning. Jeg kiggede ned og så krigerne fra før havde forvandlet sig tilbage og stod og kiggede op på mig. 
"Forhandling" sagde jeg 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...