Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1393Visninger
AA

19. Prier

Maden var hurtig klar og vi sad allesammen samlet rundt om bålet. "Hvad hedder vi egentlig?" Spurgte Zayn og kiggede spørgende på mig. "Det ved jeg ikke, det kommer an på hvad i vil hedde?" Sagde jeg og kiggede rundt på drengene. De kiggede allesammen tænkende rundt op prøvede at finde på noget. Der kom en del forslag inden jeg kom på en," hvad med Lupus?" Jeg kiggede rundt på drengene der bare så helt forvirrede ud. "Lupus er ulv på latinsk," overnatte jeg og skrev det nede på jorden. De kiggede alle ned på ordet før de istemte et ja. 

"Hvem vil forvandles nu, for så har jeg en god ide," sagde jeg og kiggede på ulvene. Jeg satte mig ned ved ilden og Zayn kom hen og satte sig ved siden af mig. Jeg tog kniven og skar og gjorde lige sm jeg plejede, men skrev Lupus på hans hånd og ændrede lidt i talen. " i dag tilknytter jeg dig, mine kræfter, så du altid vil være en del af min flok og være i stand til at bruger kræfter som ingen andre end jeg har brugt før. Også idag har vores folk fået et navn, Lupus, og det vil altid stå på vores skulder til minde om denne dag," sagde jeg og slap hans arm med et smil. Et lille smil kom frem på hans læbe og jeg kiggede rundt på drengene. De stod alle sammen og kiggede lidt forvirrede på mig og Zayn. 

Jeg gik ud af hulen og hen til den nærmeste sø, jeg var nød til at se om tatoveringer havde spredt sig. Jeg trak trøjen over mit hovede og kiggede på min mave, mønsteret havde udviklet så der var ild, vand, dråber, luft, en høge og en pile. Jeg kiggede om på min skulder hvor jeg kune se ordet Lupus pryde min ryg.  Ordet var i en snoet skrift og det fik et smil frem på min læbe. Jeg fik noget af vandet op og flyve så det lignede et spejl. Jeg folede mine vinger ud så jeg kunne se dem i spejlet og det fik mit smile til at vokse. 

Der var stadig 5 der manglede at blive forvandlet og jeg kunne ikke vente med at se hvordan det ville ende med at se ud. Mønstrede snoede sig ned og gik ned under mine bukser. Jeg trak lidt op i mine bukser og kunne se det endte ved mine ankler. Med et smil på læben gik jeg tilbage til drengene mellem husene. Drengene var lige så stille begyndt at flytte ind i husene, men jeg blev boende inde i hulen. Jeg gav drengene skinde med og vi manglede kun 6 nu. Jeg tog resterne af det stegte kød og gik ind til Theis med det. "Hej bro, så der mad," sagde jeg og kiggede ind i hulen, men der var ikke nogen der inde. Jeg løb hurtig ud og hulen og råbte," fangerne er flygtet!" 

Jeg løb tilbage til hulet og forvandlede mig til en ulv og satte i fuld spurt igennem hulet. Jeg nåede hurtig den anden ende og mærkede i jorden efter dem. De var ikke særlig langt væk og jeg satte hurtig i løb efter dem. Jeg tvang min krop til det yderste for at nå dem. Jeg kunne se dem løbe lidt længere fremme og jeg var ved at hele ind på dem. 

Så snart jeg var tæt nok på kastede jeg mig over den ene af dem og fik ham til at stoppe. Vi rullede rundt nede i græsset og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde ham tilbage. Den anden var i mellem tiden forsat hen mod byen, men det var ikke mit problem lige nu. Halskæden lå stadig tungt om min hals og den forsvandt ikke lige som resten af mit tøj, når jeg forvandlede mig. Han fik hurtig overtaget, men je gjorde alt jeg kunne for at komme fri. Jeg indså hurtig det var nytteløs og forvandlede mig tilbage til menneske. Ham der sad oven på mig forvandlede sig også tilbage, så han havde et knæ på hver side af mig. Det var Theis der var læbet videre ned mod byen og ham den anden der sad oven på mig. 

"Hvad hedder du?" Spurgte jeg og kiggede op på ham. "William, men du kan kalde mig Will," sagde han med et skævt smil på læberne. "Og jeg er Truth, Theis nye lillesøster," sagde jeg og sendte ham et smil. "Hvad var det nu jeres folk hed?" Spurgte han og kiggede undrende ned på mig med et smil på læben. "Lupus som er latinsk for Ulv," svarede jeg og sendt ham et smil," og hvad med jer?" Han grinte lidt over mit spørgsmål inden han svarede," vi hedder Prier." Jeg nikke lidt med hovedet som svar. Jeg havde pludselig ikke noget imod at ligge her, når bare jeg havde Will at snakke med.

 "Hvad sker der nu?" Spurgte jeg og kiggede over mod byen. En flok fra Prier kom løbende imod os. "De har tænkt sig at fange dig og finde ud af hvad de skal gøre med dig," svarede han. Jeg tog hurtig fat om halskæden og trak den ind under min trøje og min kniv var allerede gemt af vejen i min støvle. Jeg lavede en lille manøvre jeg havde lært af min 'far' og lidt efter sad jeg oven på Will. Jeg smilte ned til ham og rejste mig op, jeg rakte ham min hånd og han tog hurtig imod den og kom op og stå. Jeg ved ikke hvordan han gjorde det, men han lavede en hurtig bevægelse og lidt efter havde ham lavet politi lås på mig og jeg kunne ikke bevæge mig. Et lille smerteudråb kom fra mig og han løsnede grebet lidt så det ikke gjorde ondt. Prierne var kommet tættere på og stod næsten lige foran os. 

De nåede os på ingen tid og jeg følte mig næsten omringet. Jeg lod mine vinger sprede sig ud og blafrede lidt med dem, de skulle ikke kom for tæt på.  Will var nød til at give slip på sit greb, men jeg vidste godt jeg ikke kunne flygt. Kvinden fra i morges kom gående hen imod os. "Og hvem af mine brødre var det så du mente?" Spurgte jeg hende flabet og kiggede hende direkte i øjne. Hendes blik blev forvirret i et øjeblik inden den blev neutral igen. "Jeg mente selfølgelig Theis, hvem skulle det ellersvære?" Spurgte hun og kiggede på mig med et selvsikkert blik. "Jo, som om ingen ringere end min storebror Lui," sagde jeg og sendte hende et dræberblik. Hun fik større øjne inden hun mumlede for sig selv,"jeg troede han døde for mange år siden." Jeg himlede  med øjne inden jeg sagde," der tager lavede du så en stor fejl dame!" Jeg begyndte og gå hen mod Prier uden at kigge tilbage. Will var hurtigt oppe ved mig og holde styr på jeg ikke stikkede af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...