Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1406Visninger
AA

25. Mom!

Jeg kunne mærke lyset fra min krop stille lukkede ned og jeg fladt mod jorden. En person var hurtig til at gribe mig, men jeg så ikke hvem før alt blev mørkt. 

Jeg kunne hører der var nogen der snakkede i rummet jeg var i, jeg hørte dem nævne mit navn så jeg holdte øjne lukket. "Hvordan kunne det lade sig gøre?" Spurgte den ene stemme som jeg genkendte som Adrians, han stod lidt til højre for mig. "Det er jo helt utroligt, hun har taget alle vores kræfter. Men hun har stadig vingerne og tatoveringerne," sagde en ny stemme, det var Lui der snakkede nu. En ny stemme brød ind i det hele," hun må virkelig være i forbindelse med Aya," det var Hark. Jeg kunne hører han stod ligevel siden af mig og satte sig på sengen jeg lå i. Han tog fat i min hånd og gav den et lille klem. Jeg klemte let tilbage og blinkede let med øjne," hvem er i forbindelse med Aya?" Sagde jeg, men det kom ud som en svag hvisken. Adrian og Lui kom hurtig over til sengen og Lui tog min anden hånd. "Det er du, dine vinger og tatoveringer er der stadig. Alle vores er væk sammen med kræfterne," sagde Lui og klemte min hånd. 

Jeg kiggede rundt i rummet efter Zayn, men han var ingen steder at se. "Hvor er Zayn?" Spurgte jeg og kiggede halvpanisk omkring. Drengene fik et nervøst ansigt og ingen af dem svarede. Jeg svang mine ben ud over sengen og rejste mig stille op. Jeg gik et par skridt da mine ben knækkede sammen under mig. En kørestol blev snuppet ind under mig ogå jeg kiggede op på personen. Det var Hark der havde trillet den ind under mig så jeg ikke faldt helt ned på gulvet. Jeg tog fat i hjulene og rullede ud af rummet, drengene fulgte bekymrede efter. Jeg var i et et-etage hus og jeg kunne e døren lidt fremme. Jeg havde ikke det samme tøj på som igår, lige nu havde jeg et par sort shorts og en løs t-shirt med hullet på ryggen til mine vinger. Jeg åbnede døren og trillede ud af døren, gaden vrimlede med krigere og folk fra lupus. Jeg kørte imellem alle menneskerne og kiggede efter ham, men jeg kunne stadig ikke finde ham. Jeg endte i en lille park hvor der var fyldt med folk rundt om søen. Jeg tog en dyb indånding af den friske luft og kørte hen mod porten ud af Dark. Jeg fik rejst mig op og kiggede bag mig, ingen af drengene havde kunnet følge med. Jeg folede mine vinger ud og brugt dem sm hjælp til at holde mig oppe og stå. Jeg gik stille tættere på skoven og jeg følte mig helt hjemme da jeg nåede det første træ.

 "Hvor tror du du er på vej hen?" Jeg fløj forskrækket op og lande på jorden med et bump. Jeg kiggede op og så at Will stod foran mig," jeg skal ud og finde Zayn," sagde jeg og rejste mig op igen. "Er der ikke nogen der har fortalt dig det?" Spurgte han bekymret. Jeg rystede på hovedet og gik ind i skoven. "De har gennemsøgt hele skoven, men de kan ikke fonde ham eller din far," råbte han og det gav et stik i mit bryst. Jeg stoppede op og kiggede tilbage på ham, de kunne da ikke være væk. Jeg kunne se Lui, Adrian og Hark komme op ved siden af Will. Jeg fik endnu et stik i brystet da jeg indså at de ikke havde turde fortælle mig det. Jeg vente mig om og satte i løb i ulve skikkelse. Jeg løb så hurtig jeg kunne hen til Lupus, der var helt øde og mange af husene var halv smadret.

 Jeg løb ind i hulen og videre ind til Prier, så snart jeg var ude forvandlede jeg mig tilbage til menneske. Jeg gik hen mod byen, men jeg havde hele tiden fornemmelsen af at nogen holdte øje med mig. Jeg nåede porten og gik stille ind i midten af byen. Træet jeg havde gemt mig i var stadig som sidst og der var ikke noget der så ud til at være ændret. Jeg kom til at tænke på den anden halskæde an af dem fra Prier havde snakket om. Jeg gik hen til huset jeg havde set ham være i og kiggede lidt omkring. Der hang et stort billede af en hvid ulv med halskæden på, den lignede fuldstændig mig når jeg var i ulveskikkelse. Jeg gik hen og tog det ned fra væggen og kiggede lidt på den, jeg skulle lige til at sætte den op igen da jeg så en boks omme bag ved. Der var en kode der kun kunne åbnes med jordkræfter, man skulle fører en rod igennem de snoede linjer og op til et hul. Jeg prøvede hurtig om jeg stadig kunne og roden rykkede sig med det samme rundt i linjerne. 

Den gik op med et lille brag da roden nåede hullet og inde i boksen lå en fuldstændig ens halskæde til den jeg havde om halsen. Denne halskæde var bare lilla istedet for grøn. Jeg løftede den op i mine hænder og satte den fast om min hals. Halskæderne begyndte straks at lyse og jeg kunne mærke en varm følelse ryge igennem min krop. "Mit barn." Jeg vente mig forskrækket om og så en kvinde stå foran mig, men hun var næsten gennemsigte og hun virkede helt ånde agtig. "Hvor er du dog blevet stor og hvor er det dog mange bedrifter du har udført," sagde hun og strøg en hånd over min kind. En varm følelse kom de steder hun havde rørte og jeg fik et lille smil på læben. "Hvem er du?" Spurgte jeg og kiggede varmt på hende med et lille smil på læben. "Jeg er din mor Truth, jeg har holdt øje med dig og sørget for at alt gik som det skulle. Mit barn, hvor er jeg dog glad for at du fandt mine halskæder. Det er den ting jeg efterlod til dig efter min død, men du nåede aldrig at få den før de førte dig væk," sagde hun. Jeg kunne se en tårer rulle ned over hendes kind og ramme gulvet. 

"Hvorfor tog de os væk?" Spurgte jeg og gik lidt tættere på hende. Hun fik en varm glød i øjne inden hun svarede," i 3 er de udvalgte der er set til at beskytte os mod ondskab, men jeg var den eneste der viste det. De førte jer væk da jeres magi tog overhånd og de ikke kunne styrer jer. Dine brødre blev fra røvet deres evner, men de fik aldrig gjort det ved dig. Dine vinger er et symbol på din fremtid som vogter over dette rige." Jeg kiggede ned på halskæderne og tilbage op på hende," men hvorfor er der så kun 2 halskæder?" Der burde da være 3 når vi var 3 vogtere af denne verden. "Mit barn, den sidste halskæde har du altid haft med dig over alt. Det er det armbånd du har haft siden du var lille, jeg gjorde det mindre da du var lille så ingen kunne tage det fra dig," sagde hun og satte sig på en stil der var i rummet. Jeg satte mig på stolen over for hende," kan de få deres kræfter tilbage." Hun nikkede med hovedet og det tog jeg som et ja. 

Vi sad lidt i tavshed, men den var ikke akavet den var nærmest rar. "Ved du hvor far og Zayn er henne?" Spurgte jeg og kiggede trist på hende. Igen nikkede hun og sagde," din far og Zayn ligger inde i skoven her i Prier og hviler deres sår efter husene i Lupus braste sammen." Jeg rejste mig hurtig op og gik hen mod døren, inden jeg gik ud af den kiggede jeg tilbage på min mor," vil jeg kunne snakke med dig igen?" "Barn, du skal blot have de 3 halskæder samlet så vil jeg vise mig for dig," sagde hun og forsvandt. Jeg tog mit røde armbånd af og det blev hurtig ligesom de 2 andre, jeg tog den rundt om min hals og gik ud i skoven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...