Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1387Visninger
AA

16. Lie!

"Det der skal du få betalt," sagde jeg 'surt' og startede en lille vandkrig op. Det endte med at vi alle 4 var plask våde inden vi gik ind igen. Vi grinte vores lunger ud af brystet og smilte over hele fjæset. Ingen kunne have undgået at blive våde, når vi allesammen kunne bruge vores kræfter. Drengene inde hulen kiggede lidt underligt på os inden de begyndte ar grine. Jeg gik over og trak Jerry ind i et kram for at gøre ham våd. "Truth!" hvinede han og fik mig til at grine endnu mere. Han lød virkelig som en pige. Alle de andre begyndte bare at grine endnu mere, end de havde gjort før. Jeg vendte mig om og kiggede alvorligtpå drengene,"vil i også have en tur?" Alle bortset fra dem der var våde og Adrian trak sig væk. "Lui, til angreb," sagde jeg, vendte mig om og gik længere ind i hulen. Jeg hørte et hvin bag mig og noget tumult, men jeg forsatte længere ind i hulen. Jeg gik hen og tog noget af det tørre tøj jeg havde på,men lagde hurtig mærke til at der var et hul i væggen. 

Jeg gik der hen og kiggede der inde, men der var alt for mørkt til at jeg kunne se noget. Jeg kravlede ind i hullet og tændte en lille flamme der fløj foran mig hele tiden. Der var en rimelig lang tunnel, men der var lys nede i den anden ende. Hullet begyndte at blive højere og jeg kunne til sidst stå op og gå resten af vejen. Jeg kom ud af hullet og stod i en verden der var mere tropisk end min, men den lignede på så mange måder. Skoven havde de samme farver og der stod huse lidt væk. Vent hus? Jeg kiggede der over og så der var en lille by, hvor der gik mennesker rundt der lignede mig. 

Jeg gik lige så stille der hen af, men fik et stort chok da en tiger kom sprængende ud af skoven ved siden af mig. Jeg forvandlede mig hurtig til en stor ulv og gjorde klar til kamp. Der gik ikke længe før endnu en tiger kom flyvende ud af skoven. Jeg knurrede af dem og holdte øje med dem begge to, de gik rundt om mig i en cirkel. Jeg kiggede over mod skoven hvor ingen af dem gik, i et hurtig hop var jeg sat i spurt igennem træerne. De fulgte efter mig og jeg satte farten lidt op, men det var som om de kunne følge med uanset hvad. I en hurtig beslutning forvandlede jeg mig tilbage til et menneske og kiggede på dem. De nåede ikke at stoppe og fløj forbi mig, jeg hoppede op på det nærmeste træ og klatrede så højt op at de ikke kunne nå mig. 

De var hurtig tilbage og kiggede op på mig, de gik i cirkler rundt om træet og holdte øje med mig. "Hvad er det i vil mig?" Spurgte jeg og kiggede fra den ene til den anden. De stoppede op og kiggede op mig og tilbage i skoven bag mig. Ud af skoven kom der en stor løve gående sammen med nogen flere forskellige rovdyr. Løven forvandlede sig til et menneske og kiggede op på mig. "Hvem er du?" Spurgte han uden at svare på mig. "Mit navn er Truth og jeg er leder af en ny flok der bor lidt her fra, men hvem er i?" Spurgte jeg og kiggede forvirret på dem. Nogen af dem begyndte at grine, mens andre så alvorlige ud. "Vi er da ingen ringere end Prier," svarede den samme som før. "Og hvem er det så?" Spurgte jeg og kiggede spørgende. "Ved du ikke hvem det mægtigste folk i dette rige er?" Spurgte han åndssvagt. "Så ville jeg jo nok ikke lige spørge," svarede jeg og rullede med øjne. 

Han nåede ikke at svare før jeg havde forvandlet mig til en Fønix og fløj hen over hovederne på dem. Jeg fløj hen over træerne og kiggede ned over byen, midt inde i byen stod der et stort egetræ. Jeg lande blidt på en af de midterste grene og kiggede lidt rundt. Folk kiggede forbløffet op på mig, men jeg kiggede mere ind på træets stamme hvor der var et hul. Jeg forvandlede mig tilbage til menneske og kiggede inde i hulet. Der lå en halskæde med tre grønne krystaller, der lyste op da jeg rørte ved den. Jeg løftede den op i mine hænder og studerede den lidt. Hvor var det dog smukt, hvorfor lå det dog inde i træet? 

Jeg tog det rundt om min hals og folede vingerne på min ryg ud, så man kunne dem tydeligt. Et smil gled frem på mine læber da jeg kiggede ned på smykket. Det virkede så bekendt, men alligevel helt fremmet. Jeg blafrede lidt med vingerne inden jeg hoppede ned og lande på jorden uden en lyd. Jeg tog halskæden af og studerede det lidt igen. Folkene omkring mig råbte op, men jeg tænkte ikke på andet end smykket. Jeg kunne fornemme at der var noget der kom susende imod mig bagfra, jeg vendte mig om og stoppede det i luften. En af dem der boede her havde skudt en pil hen mod mig. Jeg kiggede lidt på den inden jeg lod den ryge mod jorden. Midt ud af ingenting blev der skudt et hav af pile imod mig, men jeg gjorde bare som jeg havde gjort med den første og stoppede dem i luften med en enkelt bevægelse med hånden. "Gider i ikke godt lade være, det hjælper jo ikke en skid," råbte jeg og kiggede rundt på gaderne der var blevet helt tomme. 

Henne ved en port kunne jeg se flokken af dyr komme løbende lige imod mig. Jeg gav et suk fra mig og lod nogen rødder spænde deres fødder til jorden da de var tæt nok på. Jeg gik hen og stalde mig foran dem. De prøvede på livet løs at rive sig løs af rødderne, men det var et forgæves forsøg. "Igen spørger jeg, hvad vil i mig?" Spurgte jeg og kiggede indgående på den forreste af dem. Han forvandlede sig til et menneske og jeg lod hans hænder komme fri, så han kunne komme op og stå. "Vi vil beskytte vores by mod fjender," svarede han og kiggede lige så indgående på mig. "Og hvem har sagt ar jeg er en fjende, om jeg må spørge?" Spurgte jeg og kiggede hen på resten af flokken. De rev stadig i rødderne, men lyttede efter samtalen. "Det er der ingen der har gjort, men du løb væk da vi kom imod dig," sagde han. "Ville du have gjort andet hvis to tiger omringede dig og lignede nogen der kunne gå til angreb når som helst. Jeg tror du ville have gjort præcis det samme," jeg kiggede flabet på ham og løftede begge mine øjenbryn. Han trak lidt på skuldrene, inden han kiggede ned på mine hænder hvor han fik store øjne.

 "Hvor har du den fra?" Han kiggede ikke op på mig imens han spurgte, han var fuldt fokuseret på halskæden. Resten af flokken havde forvandlet sig til mennesker, så jeg slap hurtig deres hænder løs. Der rejste sig op og kiggede på halskæden i min hånd. "Jeg fandt den oppe i træet, hvorfor?" Spurgte jeg. "Det der er en af de mest dyrebare ting vi ejer, den plejer at lige låst inde," han kiggede mig endelig i øjne. "Tjek om halskæden stadig er i boksen!" Råbte han og kiggede hen på en mand der stod ved et af husene. Han nikkede og løb hen med et stort hus lidt væk. Jeg fik et stort chok da der pludselig var noget der snoede sig op om mine fødder og forsatte op til min mave. 

"Hvad sker der!" Råbte jeg panisk og kiggede mig omkring. Ind af porten kom der en dame med langt blond hår og is blå øjne. Hun holdte armene oppe som om hun holdte mig fast og det gjorde hun også. Jeg kiggede rundt på menneskerne der var skubbet ud af deres fangtag. Jeg vred mig alt hvad jeg kunne, men det virkede ikke. En tårer trillede ned over min kind og der gik ikke længe før et hule slap over mine læber, jeg vill bare væk herfra og tilbage til min flok. "Slip mig nu fri, jeg fandt jo bare tunnelen," det kom ud som en svag hvisken. Men alligevel var der nogen af dem der hørte det. "Hvad for en tunnel?" Spurgte ham jeg havde snakket med før. Jeg kiggede ned i jorden imens tårerne trillede ned over mine kinder. Jeg nåede ikke at svare før en dame stemme lød," det er tunnel mellem vores og hende verden," jeg kiggede op på hende. Igen virkede hun også bekendt. "Hvor ved du det fra?" Spurgte jeg mens tårerne trillede ned over mine kinder. 

"Fordi jeg kendte din mor da vi var mindre," sagde hun. Jeg kiggede lidt på hende inden jeg sagde," min mor er altså ikke død, hun lever i Light." Alle kiggede forvirrede over på damen inden hun sagde," det er hvad du tror, Truth. Din mor er død og levede her blandt os og din far var en kriger fra Dark." Nu var det nok, først jagter de mig, så fanger de mig og nu lyver de også for mig. Vreden vred sig i min krop og den begyndte at blive rygende varm. 

Rødderne der holdte mig fast brændte op og jeg råbte ud," du ved ikke noget om min familie, min mor og far er konge og dronning af Light og min bror medlem af min nye flok." Jeg kiggede med dræbende øjne på hende mens jeg gik tættere på hende. Folkene omkring mig havde stald sig i angrebs position rundt om mig, men jeg fokuserede kun på kvinden foran. "Der må jeg desværre skuffet dig, den eneste familie der er rigtig er din bror og ingen andre," svarede hun roligt imens hun kiggede mig direkte i øjne. Jeg fik tårer i øjne og jeg satte hurtig af med et hop og forvandlede mig til en fønix. Jeg fløj i fuld fart hen mod hulet hen til min flok. I mine kløer holdte jeg stadig halskæden og jeg holdte godt fast om den for ikke at miste den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...