Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1377Visninger
AA

7. Experiments

Prøverne startede lige så stille op, de startede med at nævne en masse forskellige dyr som jeg så skulle forvandle mig til. Det gik meget fint hvis jeg selv skulle sige det, de kom bare med et dyr jeg aldrig i mit liv havde hørt om.  En fønix, men jeg prøvede alligevel at forvandle mig til den. Og det virkede rent faktisk, jeg havde ikke regnet med at jeg kunne forvandle mig til dyr jeg ikke kendte eller havde set på billeder, men det kunne jeg. Lige nu var vi igang med anden prøve. De havde stald en masse ting op og nogen mennesker jeg skulle prøve at gøre usynlige. Jeg prøvede mig lige så stille frem af og fik gjort alle tingene usynlige. Nu kom vi så til nogen af de lidt sværere prøver.

Vi var gået ud i skoven der lå omkring Dark og havde fundet en åben plads med en sø. "Truth, nu kommer vi til nogen lidt sværere prøver, men du skal bare gøre dit bedste og så ser vi hvad vi får ud af det," sagde en mand med Hvidt hår og lignede en på 70. Han mindede mig om min bedstefar, selvom jeg aldrig havde mødt ham. Jeg ved det lyder skørt, men han virker bare så bekendt. Han var gået lidt væk i mellem tiden jeg havde tænkt og stod og kiggede på mig,"okay Truth, se om du kan rykke vandet fra søen hen i skålen der står foran dig." Jeg gav et nik for at sige jeg havde forstået det. Jeg tog en dyb indånding, lukkede øjne og forestillede mig vandet flyve hen over jorden og ende i skålen. Jeg så det for mig selv et par gange før jeg åbnede øjne . Jeg lavede nogen bevægelser med mine hænder der føltes naturlige og lidt efter så jeg vandet fra søen begyndte at lette og flyve over mod skålen. Så snart det var nede i skålen satte jeg mig ned på stedet og lod at træt suk komme ud fra mine læber. Det var virkelig hårdt at gå rundt og gøre når man ikke havde gjort det så mange gange før. Jeg kiggede over mod manden igen og så han snakkede med Lui, imens han skrev et eller andet ned på hans papir. De gik hen til mig og satte sig ned ved siden af mig. Lui prøvede på at tjekkede min puls, " jeg kan ikke finde hendes puls." Jeg fik store øjne da jeg hørte det, jeg pressede mine fingre mod pulsåren på halsen, men der var intet der bankede. Jeg lagde en hånd over mit hjerte, men der var stadig væk ikke noget. Jeg blev helt panisk og fik store øjne," det er fordi der ikke er en puls," sagde jeg og kiggede fra Lui til den gamle mand. Den gamle mand var hurtig til at finde en stetoskop, i ved de der man putter foran hjertet, og puttede den over mit hjerte. Han rykkede lidt rundt på den, men tog den så af og sagde," det er en af de mærkeligste ting jeg i mit liv har prøvet, du kan gå rundt og gøre almindelige ting, men dit hjerte slår ikke." Nu blev jeg virkelig bange, sidst jeg havde mærket efter var den der jo," det kan ikke passe sidst jeg mærkede efter var den der jo og det er mindre end en uge siden!" Jeg var i chok, hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Det virkede som om de andre ikke tog notits af det og forsatte med forsøgene.

Lui hjalp mig op og stå og førte mig hen til en stor bunke tørre kviste og blade,"søs, nu skal du sætte ild til det her, okay?" Jeg nikkede bare og kiggede ned på grene. Jeg orkede virkelig ikke det her, så jeg drejede bare hurtig hånden og ilden skød op fra bladen og antænde kvistene. Et lille smil kom frem på mine læber og det fik mig næsten til at glemme min puls, men kun næsten.  Ilden blussede op og røg ud til alle sider, et par gnister lande over på et træ og der gik ild. I ren panik fik jeg vandet fra søen sprøjtet op på træet og ud over de kviste der var tilbage. Jeg tog en dyb indånding da jeg indså jeg havde hold vejret hele tiden. Okay det var virkelig tæt på, jeg vendte mig om og så over på Lui og den gamle mand. De havde stået klar med to spande fuld med vand, men det havde de ikke haft brug for. 


Vi manglede kun 2 prøver mere og så var vi færdige, men dem ville de vidst vente med til imorgen. Mig og Lui gik side om side hjem af uden at sige et ord, men det var ikke en pinlig eller akavet tavshed den var faktisk rar lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...