Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1375Visninger
AA

24. Dark

Jeg førte en hånd op til hans sår ved hovedet pg koncentrede mig om at det skulle hele. Jeg lukkede mine øjne og tænkte ikke på andet end hans ansigt uden sår. Jeg kunne høre han gav et lille gisp fra ham og jeg åbnede hurtig mine øjne. Såret var helet, men det var ikke det jeg lagde mærke til. Mine hænder lyste rødt ud i rummet og flammen fra før var forsvundet. Et stort smil kom frem på læberne og jeg trak ham ind i et kram," hvor er jeg glad for at jeg fandt dig," mumlede jeg mod hans skulder. Han havde lagt armene om mig og jeg lod væggene falde så drengene kunne se os igen.

 Jeg tænkte ikke længere på den måde jeg mødte ham, jeg var mere glad for at jeg havde min rigtige far ved mig.  Jeg trak mig væk fra ham og kiggede op på ham," du ligner din mor så meget," sagde han med et smil der nåede helt op til hans øjne. Jeg fik et lige så stort smil på læben, men det forsvandt hurtig da endnu en smerte skød igennem, hvad er det der sker med den smerte? Mine vinger folede sig ud og lagde sig rundt om mig som et skjold og jeg trak mig selv tilbage til væggen. Jeg kunne mærke der var noget der havde ramt min ryg, men jeg ville ikke kigge på det. Jeg førte en hånd om til min ryg og rev tingen ud, jeg kiggede ned på den og så at det var en pil fra Dark. Jeg kom op og stå og gik hen mod døren, jeg smed pilen fra mig på gulvet og løb ud i mørket. Jeg forvandlede mig til en ulv og satte i løb igennem skoven. 

Jeg kunne hører lyden af poter bag mig, men jeg vidste det var resten af min flok der var fulgt efter mig. Jeg nåede hurtig Dark og kunne se en flok kriger gå ind af porten, mens de grinte. Jeg hylede ud i natten inden jeg satte i løb mod dem, jeg nåede halvvejs da jeg kunne se krigerne komme løbende ud af porten. De var mange flere end os, men jeg skulle bare have fat i Adrian uanset hvad. Jeg stoppede op og ventede på min flok, de stalde sig op ved siden af mig uden at sige noget. Dark kom op og stod over for os i en hær af krigere. Jeg forvandlede mig tilbage til menneske og kiggede kun på ulven jeg kunne genkende som Adrian. Han forvandlede sig tilbage til menneske og stod over for mig. "Hvad vil i os?" Spurgte han hårdt og kiggede rundt på de andre fra Lupus. "Jeg vil have hævn over hvad du har gjort ved min flok og mig. Seriøst Adrian, sende min far ud for at voldtage mig og så sende en flok kriger ud for at skyde mig ned med pile," sagde jeg hånende og rystedede på hovedet," jeg troede du i det mindste kunne stille dig frem og gøre det selv. Men du var jo også et fjols og ødelægge din eneste chance for en prægning." Jeg kunne hører nogen ulve grin bag mig og jeg fik et skævt smil på læberne over det. 

"Du kunne bare havde lavet være med at komme over til mit hus midt om natten," forsvarede han sig uden at hans ansigt ændrede sig en smule. Jeg kunne ikke tage ham mere så jeg forvandlede mig tilbage til ulv og knurrede af ham. Inden vi overhovedet nåede at gøre noget var krigerne gået til angreb på Lupus. Mange fra Lupus blev skadet og løb haltede ind i skoven. Mens få at  krigerne kom til skade, ingen af holdene gav let op. Dette var hvad Aya havde advaret mig mod, jeg måtte ikke lade det ske. Jeg stod bare ind i midten af det hele og så det ske for øjne af mig. Krigerne var flere end os og der var stor chance for at de vandt dennne krig og vi ville være nedlagte. "Nu stopper i," råbte jeg og kunne mærke mine fødder lette fra jorden da de forsatte. Mine vinger bredte sig ud til siderne og jeg kunne mærke at hele min krop lyste en rødlig farve. 

"I Ayas navn tager jeg magien fra hver en kriger og Lupus. Ingen vil have deres magi tilbage i vil være tvunget til at bruge våben hvis i skal forsætte. Og i Ayas navn beder jeg jer stoppe denne krig inden den ender i fuldstændig ødelæggelse og kaos. Hvis i stopper nu kan i nå at rede jer selv fra undergangen, træk jer tilbage og lev et fredeligt liv uden krig," ordene kom ud med sådan en kræft at alle kiggede op på mig. Jeg kunne mærke halskæden om min hals lyse op og give mig kræfter til at gøre det. Alle ulveskikkelserne var blevet til mennesker og ale var stoppet med at kæmpe. Jeg kunne mærke lyset fra min krop stille lukkede ned og jeg fladt mod jorden. En person var hurtig til at gribe mig, men jeg så ikke hvem før alt blev mørkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...