Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1380Visninger
AA

23. Dad?

Jeg vågnede midt om natten, da der var en der lå hen over mig og kyssede min nakke. Personen var tydeligt en mand som ikke var en fra Lupus. Jeg rullede ud af sengen og lande oven på ham, han havde samme slags øjne som Lui og samme slags hårfarve som Lui og Theis. Jeg forvandlede mig til en ulv og gik knurrende rundt om han. Han havde også forvandlet sig til en ulv og viste sine tænder. Han gik til angreb på mig, men jeg undveg hurtig til siden og op på sengens. Jeg hoppede hurtig hen over ham og lande oven på hans ryg, han vrede sig under mig. Jeg bed hurtig fast i hans nakkeskind og holde godt fast. 

Han gav et piv fra sig og prøvede på at bide ud efter mig, men jeg undveg hurtig og sprang ned fra hans ryg. Jeg satte hurtig i løb ind i hullet til Prier og jeg kunne hører han fulgte efter mig. Så snart jeg var ude forvandlede jeg mig til et menneske og ventede på han kom ud. Han kom spurtende ud af hulet og hen mod Mighty i en hurtig bevægelse sprang jeg til siden og tog fat i hans bagpoter. Jeg fik ham ned og ligge på siden og satte mig oven på ham. "Hvem er du?" Spurgte jeg hårdt og holdte ham nede imens han vred sig. Han forvandlede sig ikke tilbage, men prøvede bare at bide ud efter mig. Jeg rev at stykke stof at mine bukser og bandt hans mund sammen så han ikke kunne bide. Jeg bandt også hans forpoter og bagpoter sammen så han ikke kunne løbe nogen steder hen. 

"Hvem er du?spurgte jeg igen og kiggede hårdt ned på ham. Han forvandlede sig tilbage til menneske og stoffet rundt om hans mund faldt af," det behøver du ikke at vide." Jeg rejste mig og fandt min kniv frem, jeg tog fat i hans arm og sagde," det tror jeg jeg så lige jeg gør, når du prøvede på at voldtage mig lige før. Så fortæl mig nu hvem du er eller det kommer til at gøre ondt på dig."  Jeg trykkede stille kniven mod hans arm og kunne se en dråbeblod trille ned over hans arm, jeg trykkede mere til indtil han råbte op," stop! Stop! Jeg skal nok sige det bare du stopper." Jeg fik et lille smil på læben og fjernede kniven fra hans arm," okay, så fortæl mig hvem du er og hvorfor du prøvede på at voldtage mig lige før?," spurgte jeg og kiggede tilfreds på ham. 

"Mit navn er Taylor og jeg havde fået besked på at jeg skulle gøre det af den nye leder af Dark," sagde han og kiggede ned på arm. Han ansigt blev til en grimasse og han kiggede væk igen. "Hvem er den nye leder af Dark?" Spurgte jeg og førte stille kniven ned mod såret. "Det er Adrian, han er den nye leder af Dark," nærmeste råbte han og prøvede på at fjerne hans arm. Et lille stød gik igennem mig da jeg hørte det, Adrian havde sendt en af hans mænd efter mig. Jeg kiggede ned på Taylor og kunne lade være med at tænke på Lui og Theis," har du nogen børn?" Spurgte jeg ham om. 

Han kiggede lidt forvirret på mig inden han svarede," ja jeg har 3 børn, men jeg har aldrig mødt dem. To tvillinger drenge og en lillesøster til dem." Kniven faldt ud af min hånd og mine hænder røg op til min mund," hvordan kunne han finde på det, sende min egen far afsted for at voldtage mig?" Mumlede jeg og kunne mærke nogen tårer trille ned over mine kinder. Taylor kiggede med store øjne op på mig," det kan ikke passe, alle mine børn bor jo i Prier og Light,"  mumlede han. Han studerede mig grundigt imens jeg sagde," du ligner Lui og Theis så meget at det er utroligt, men vi bor ikke i Prier eller Light mere vi har vores egen flok nu ." Jeg samlede kniven op igen og gik hen til ham, jeg fik hurtig skåret stoffet over så han kunne bevæge sig. "Vil du møde dine sønner?" Spurgte jeg og kiggede hen mod hullet til Lupus. Han nikkede og fulgte efter mig der hen, jeg forvandlede mig til en hvid ulv og løb igennem. 

Halskæden dunkede mod min hals og jeg vidste den forstærkede mine kræfter. Da vi nåede hulen forsatte jeg ud til Lui og Theis hus pg forvandlede mig tilbage. Taylor var fulgt efter mig og jeg hviskede til ham," forbliv i ulve skikkelse, så snakker jeg lige med dem." Jeg åbnede døren og gik ind med Taylor lige i hælene. Der var 3 døre, 2 af dem var værelser og det sidste var badeværelse. Jeg bankede hårdt på de 2 døre til soveværelserne og ud kom drengene med nattøj og morgenfrisure. "Hvad vil du søs?" Spurgte Theis og kiggede forvirret på ulven hænde ved døren.

 Lui kunne åbenbart genkende krigeren og forvandlede sig til en ulv. Han knurrede og gik hen mod Taylor. Lui gik til angreb og Theis var hurtig til at deltage, de bed ud efter Taylor og prøvede på at overmande ham. Et skrig kom ud fra mig lige det det begyndte og jeg faldt ned på knæ, en smerte havde skudt igennem mig igen. Kampen var ikke stoppet og smerten blev være og være. "Stop det nu," Hviskede jeg, men de kunne ikke høre det for deres egen larm. "Stop!" Råbte jeg og mærkede en ny smerte skyde igennem mig. Jeg vidste med det samme der var en der havde bidt Taylor. Smerten skød igennem mig som lyn og jeg kunne mærke jeg lige så stille blev mere træt og svagere. 

Døren til huset gik op og ind kom Hark, Luke, Jack, Tom og Jerry. Hark, Luke og Jerry var hurtig over ved mig, mens Jack og Tom hoppede ind i kampen. "Hvad sker der?" Spurgte Luke og kiggede nervøst over på kampen. "Få dem til at stoppe inden de dræber min far," hviskede jeg og kiggede over på kampen. Jeg kunne se der var noget blod der sad fast i min fars blod og jeg vidste han var såret. Luke og Hark skyndte sig over og prøvede på at rive drengene væk fra min far. De kunne af 3 væk, men Theis og min far kæmpede stadig. Jerry var hurtig over ved dem og fik trukket dem væk. Smerten forsvandt med det samme de var væk og jeg strakte armene ud mod Taylor. Han haltede han til mig i ulve skikkelse og lagde sig ned ved mig. Hans hovede lå på mit skød mens jeg undersøgte hans sår ved hovedet. 

"Hvordan kunne i finde på at gøre det?" Hviskede jeg. Jeg brugte mine kræfter og fik hurtig noget vand hen og begyndte at rense min fars sår. "Han er en Kriger Truth, han er inden for vores territorium," sagde Lui og kiggede ned på ulven," du skal ikke rense hans sår. Han går bare til angreb så snart han kan." En flamme af vrede tændtes inden i mig og jeg kiggede vredt op på ham," det kunne han aldrig finde på." Fars sår blev hurtig renset og jeg aede ham ned over ryggen. "Og hvor ved du så det fra, han gik jo til angreb på os lige før," sagde Theis forarget. En knurren kom ud af min mund inden jeg hvæsede af dem,"I gik til angreb på ham, HAN forsvarede sig bare OG hvis i havde gidet at lytte kunne i jo havde fået afvise at i lige havde været ved at dræbe min Far. Jeg gider ikke engang at kigge på jer, i gjorde skade på ikke engang en, men to i jeres egen Familie. " 

Jeg rejste en sten væg omkring Taylor og jeg, der blev helt mørkt så jeg tændte en lille flamme der fløj over os. Min far forvandlede sig tilbage til menneske, men hans hovede lå stadig på mit skød. "Undskyld Far, jeg skulle ikke have taget dig med her han," sagde jeg med en såret stemme. "Jeg kunne hvis ikke have forventet andet, men det er dejligt at hører at du kalder mig Far," sagde han og jeg kunne hører at hans stemme var svagere end tidligere. "Er der noget man kan gøre med dine sår?" Spurgte jeg og u dersøgte dem lidt igen. Han nikkede lidt med hovedet," din mor havde en enestående evne til at heile og jeg ved du har arvet den. Det er ikke en kræfter kan give videre så du er den eneste der kan have den,  ligesom med dine vinger." 

Jeg førte en hånd op til hans sår ved hovedet pg koncentrede mig om at det skulle hele. Jeg lukkede mine øjne og tænkte ikke på andet end hans ansigt uden sår. Jeg kunne høre han gav et lille gisp fra ham og jeg åbnede hurtig mine øjne. Såret var helet, men det var ikke det jeg lagde mærke til. Mine hænder lyste rødt ud i rummet og flammen fra før var forsvundet. Et stort smil kom frem på læberne og jeg trak ham ind i et kram," hvor er jeg glad for at jeg fandt dig," mumlede jeg mod hans skulder. Han havde lagt armene om mig og jeg lod væggene falde så drengene kunne se os igen. Jeg tænkte ikke længere på den måde jeg mødte ham, jeg var mere glad for at jeg havde min rigtige far ved mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...