Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Færdig
Truth lever i byen Light, hun er 18 år gammel og bruger sin tid sammen med hendes bedstevenner, Jack, Jerry og Tom (jep Tom og Jerry) og på at forberede når hun skal være dronning, men alt det ændre sig da hun falder igennem tunnellen til Dark, Lights fjende. Hun er nød til at bruge kræfter hun kun har brugt få gange før, for at beskytte dem hun elsker.

4Likes
3Kommentarer
1444Visninger
AA

26. Broken bones.

Vi sad lidt i tavshed, men den var ikke akavet den var nærmest rar. "Ved du hvor far og Zayn er henne?" Spurgte jeg og kiggede trist på hende. Igen nikkede hun og sagde," din far og Zayn ligger inde i skoven her i Prier og hviler deres sår efter husene i Lupus braste sammen." Jeg rejste mig hurtig op og gik hen mod døren, inden jeg gik ud af den kiggede jeg tilbage på min mor," vil jeg kunne snakke med dig igen?" "Barn, du skal blot have de 3 halskæder samlet så vil jeg vise mig for dig," sagde hun og forsvandt. 

Jeg tog mit røde armbånd af og det blev hurtig ligesom de 2 andre, jeg tog den rundt om min hals og gik ud i skoven. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en fornemmelse af at jeg vidste hvor de præcis var. Inde midt i skoven stod der nemlig et stor egetræ, hvor jorden rundt om var dækket af blødt mås. Jeg satte i løb ind i skoven og forvandlede mig til en ulv igen. Træerne susede forbi mig og det var som om halskæderne gav mig ekstra kræfter så jeg kunne komme hurtigere frem. Det føltes ikke som mere end ti sekunder før jeg stod foran træet. Der sad to personer over ved roden af træet, de sad og snakkede lavt sammen. Jeg gik hen mod dem i ulve skikkelse og holdte min hale og hovedet lavt. Det var Zayn og min far der sad foran mig, de havde begge to nogen sår og de så slemt skadede ud.

 Zayn kiggede over på mig og han trak en kniv op af sin lomme," hold dig væk ulv," sagde han selvom han vidste ulve ikke ville kunne forstå det. Min far kiggede over på mig og trak også hurtig en kniv op af hans lomme. Jeg gik lidt tilbage og satte mig på jorden, jeg strakte min hals op i luften og lod et hyl kom ud. Jeg sænkede hovedet igen og kiggede over på dem med hovedet på skrå. De burde da kunne genkende mig, jeg var tros alt Lupus leder. Zayn rejste sig op og kom truende hen mod mig," gå væk dit bæst eller jeg slår dig ihjel," hvæsede han. Jeg pev og sænkede hovedet, jeg gik Sille bag ud og lagde mig på jorden lidt væk. Jeg fik et chok da en stor sort ulv kom hoppende ud af busken og skulle til at gå til angreb på Zayn. 

Jeg sprang frem og kastede mig over ulven. Zayn havde gjort kniven klar og ramte mit ben så der kom en lang flænge hen over den. Jeg ignorerede det og kæmpede videre med ulven. Jeg bed den i nak og trak den så langt væk jeg kunne, i en hurtig bevægelse fik jeg bidt struben over på den og den lagde fuldstændig stille. Jeg knurrede lidt af liget og vente mig tilbage mod Zayn og min far. Jeg lagde mig ned lidt væk fra træet og passede på mit ben ikke lagde forkert.  Min ben gjorde virkelig ondt, men jeg prøvede så godt jeg kunne at ignorere det. Jeg slikkede stille såret med min tunge og brugte mine kræfter til at få det til at hele. Det helede lige så stille og jeg rejste mig stille op, jeg trådte forsigtigt over på benet. Der skete ikke noget så jeg gik lidt rundt ind jeg begyndte at løbe. Zayn og min far stod og kiggede intrængende på mig, jeg satte mig ned foran dem. 

Jeg kunne hører noget pusle i buskene bag mig, så jeg vente mig hurtig om. Ud af busken kom Lui, Will og Hark, de kiggede lidt underligt på mig indtil de så Zayn og min far. De skyndte sig over til dem og fik hurtig sat sig over til træet. Hark sad yderst ud mod skoven så jeg gik over til ham, jeg lagde mig ned med mit hoved på hans skød. "Er det jeres ulv eller hvad sker der?" Spurgte han forskrækket og kiggede med store øjne ned på mig. "Nej den kom her for 20 minutter siden ud af det blå og vi aner ikke hvor den kom fra. Der var en ulv der gik til angreb på os, men den der reddede os fra den," sagde min far. Hvorfor kunne de mon ikke genkende mig? Jeg rejste mig op og kiggede på min pels den var stadig hvid, men der var kommet en del røde plamager over den. 

Jeg hoppede rundt af glædede og rullede rundt i græsset, jeg havde altid ønsket min ulv ville være rød. Halskæderne dunkede mod mit bryst og jeg kom til at tænke på min mor, min hale faldt ned og jeg kunne mærke en tårer trille igennem min pels. Jeg lagde mig ned og krummende mig sammen på stedet, jeg savnede hende selvom jeg kun havde mødt hende i ånde form. Drengene kiggede lidt undrende på mig, men jeg savnede hende mere end noget andet. 

Jeg for op da jeg hørt hendes stemme igen," du skal ikke være ked af det mit barn," jeg satte mig ned foran hende og lovede lidt med halen. Drengene kiggede forskrækket på hende og min far rejste sig op. "Luna? Er det virkelig dig?" Spurgte han med glæde i stemmen. Hun kiggede over på ham og nikkede med hovedet," ja min kære, det er mig." Min fat kom hen og stod ved siden af mig og prøvede på at tage hendes hånd, hans hånd røg direkte igennem hendes og han fik et trist udtryk i øjne. "Men hvordan kan det lade sig gøres?" Spurgte han med et undrende udtryk. Min mor fik et smil på læben og hun lagde sin hånd oven på mit hoved," mit datter kaldte på mig," svarede hun simple. Hun fjernede hånden fra mit hovede og en varme sprætte sig hvor den havde ligget. 

"Jamen det er jo bare en ulv," sagde han og kiggede undrende ned på mig. "Kære denne ulv er din datter, hun forbliver kun i ulve skikkelse fordi ingen skal gøre jer fortræd," sagde hun og lagde en hånd på min fars kind og strøg den lidt med hendes tommelfingeren. Han tog hånden op til sin kind og førte sin hånd hen over der hvor hun havde rørt. "Men skat jeg kom faktisk for at snakke med Truth," sagde hun og sendte ham et sidste smil inden hun satte sig foran mig. "Mit barn, det er nok på tide du giver Lui hans halskæde og du ved godt hvad for en det er," sagde hun og smilede til mig. Jeg forvandlede mig tilbage til menneske og kiggede trist på hende," jeg savner dig bare så meget," mumlede jeg. En tårer trillede ned over min kind, hun tørrede den hurtig væk med sin tommeltot og sagde," du ved hvad der skal til for at jeg kommer tilbage. Jeg savner mindst dig lige så meget som du savner mig." Jeg smilte til hende da endnu en tårer trillede ned over min kind," det tror jeg ikke kan lade sig gøre." Vi grinende lidt over det inden vi sad helt stile uden at sige noget. 

Mine reflekser gjorde at jeg hurtig var tilbage i ulve skikkelse, da en brun ulv sprang ud af busken og kom i fuld fart hen mod mig. Min mor var forsvundet, men jeg vidste hun stadig holdte øje med mig. Jeg knurrede af ulven og sprang til angreb. Endnu en ulv kom ud af busken og deltog i kampen mellem mig og den brune ulv. Jeg gav et hyl fra mig da en af dem belfast imod og rev i min hud. Lui havde hurtig kastet sig over den og stukket en kniv i brystet på den. Jeg koncentrede mig om at få den anden nedlagt. Jeg sprang mod den, men den var hurtig og undveg. Dem bed ud efter mit ben og fik godt fast rundt om det, der lød et knæk fra det og jeg hylede op. Jeg faldt om på stedet og Lui var hurtig over ulven og fik stukket den ned lige som den anden. 

Jeg havde forvandlet mig tilbage og havde hånden rund om mit ben. Det gjorde ondt af pommeren til og jeg kunne ikke bevæge det. Et hulk kom ud af mine læber og en tårer trillede ned over min kind. Min far var hurtig over ved mig og trak mig op, på hans skød. "Det skal nok gå, du skal bare heile det," mumlede han og strøg mig med over ryggen. Jeg prøvede med alt min magi på at heile det, men der skete ikke noget. "Det virker ikke," gispede jeg og endnu en tårer trillede ned over min kind. Deromme allesammen hen og satte sig omkring os og fulgte med i hvad der skete. "Drenge, tag fat i hinandens hænder," hviskede jeg og tog fat i Lui og Harks som sad lige ved siden af mig. De tog allesammen fat i hinandens hænder og jeg sagde," det kommer nok til at føles lidt underligt, men ingen giver slip på hinandens hænder uanset hvad." De nikkede allesammen med hovedet og jeg lukkede mine øjne. Jeg fokuserede på gårdspladsen i Dark og forestillede os sidde på samme måde som nu, bare i Dark i stedet for Prier. Et hvidt lys omringede os og lidt efter kunne jeg mærke at luften ændrede sig og at temperaturen var en helt anden nu. Jeg åbnede øjne og kiggede mig omkring, vi sad allesammen samlet midt inde på gårdspladsen i Dark. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...