Nothing like us (JB)

Camilla på 18 år, starter på en efterskole i Canada hvor hun møder den berømte Justin Bieber, eller bæver som hun altid havde kaldt ham. Hun hader ham så pesten fordi han er så selvfed.
Desværre får hun tildelt værelset med ham.

Kan de mon enes ? Vil hun måske ændre synet på ham?

Håber i vil læse den! God fornøjelse!

Camillas synsvinkel bliver skrevet af : Louise_nielsen
Justins synsvinkel bliver skrevet af : Sofie_la

18Likes
9Kommentarer
967Visninger
AA

7. Kapitel 6

Han var væk, pist væk, irriterende popstjerne! Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, jeg skulle aldrig i mit liv kysse ham, måske kan man gå ned til Rektor Skipmoore og få hende til at snakke med ham? Mine grunde til ikke at kysse ham er jo simple, han er en player, som udnytter pige, og jeg vil ikke være den næste i rækken. Jeg gik ned mod elevatoren, men selvfølgelig var der nogen i den, så jeg ventede tålmodigt til den kom op igen. Gæt hvem der kom ud af den, Vanessa og hendes slæng                   "Hey Camilla, Justins bofælde", startede hun ud, mens hun gik tættere på mig, jeg blev stående og kiggede nøje på hende "Nu holder du dig fra min mand, ikke Milla?", hun havde simpelthen et kælenavn til mig. "Bare rolig, ham Bieber fyren har du for dig selv", svarede jeg med et falsk smil. "Godt, ellers fortryder du nok", sagde hun og skubbede mig hårdt ind i væggen, så jeg faldt hårdt til jorden "Hey!", råbte en alt for velkendt stemme gennem gangen. "Hey Justin", sagde Vanessa og aede hans kind.  "Lad hende være Vanessa", sagde han hårdt, hun smilte bare hånligt og kiggede ned på mig "Kom piger", sagde hun bestemmende og gik ned af gangen. "Er du okay?", spurgte Justin og lød næsten bekymret. Jeg kiggede hårdt på ham.  "Ja det er virkelig rart at bliv smadret ind i et skab, af en tøs som er totalt forelskede i dig!" sagde jeg eller nærmest råbte det sarkastisk ud. "Rolig nu Babe", svarede han og gik tættere på mig, jeg blev stående og kiggede på ham. Han stod helt tæt på mig, løftede hånden, og nussede blidt min kind, mens han kiggede mig i øjnene med ´blikket´, jeg smilte til ham (falsk) han håbede på det og nærmede sig mit hoved, vi var få centimeter fra hinanden. Lige da han ville trække mig tættere på gav jeg ham en lussing, jeg ømmede sig og kiggede uforstående på mig."Tror du helt ærligt at jeg ville kysse dig, når du blander dig i alt, prøver at få mig i din fælde, og tager min mobil!", råbte jeg inden jeg vendte mig mod elevatoren, gik ind, og trykkede på knappen ned. "Camilla vent!", hørte jeg ham råbe, og ligesom da dørene skulle til at lukke, når han ind i elevatoren. Fedt. "Gå nu bare Justin!", sagde jeg trist, da jeg mærkede tårende presse sig på, og vendte mig væk fra ham. "Hør Camilla", startede han ud og lagde en hånd på min skulder."Du skal ikke røre mig Justin", hikstede jeg. Mine tårer ville ikke blive tilbage."Du må græde", sagde han trist og vendte mig om, han trak mig ind i et kram, og jeg flyttede mig ikke, jeg begravede bare hovedet i hans bryst. Lige pludselig begyndte det at larme og ryste inde i elevatoren, lyset blinkede, og så stod at stille. "Fuck", sagde Justin, han begyndte at mærke efter en kontakt, han fandt den, og fik den tændt."Der er ikke forbindelse herinde", udbrød han og lagde mobilen tilbage i lommen "Hvad med min?" sagde jeg vrissende, da han ligesom havde taget den! Han kiggede på mig med et trist blik inden han tog MIN mobil op af lommen, kiggede kort på den og lagde den tilbage."Heller ikke, og vi nåede ikke aftensmaden, hvilket betyder vi først kommer ud i morgen", sagde han og sendte et kort smil. Kan min dag blive værre? Jeg satte mig i det ene hjørne med hovedet vendt mod væggen, jeg hørte at han også satte sig, men heldigvis længere fra mig. "Vil du slet ikke snakke med mig?", spurgte han trist, jeg kiggede hen på ham."Når jeg for min mobil, kan du sige hvad d vil, og så vil jeg måske lytte", svarede jeg med et koldt blik. "Fint!", sagde han og rakte mig min mobil, jeg svarede med et nik, mens jeg kiggede på mobilen. Der var ikke lavet noget på den, thank god, så jeg gik ind i beskederne fra Jake. Jeg skrev kort beskeden færdig fra før, inden jeg lagde den ned i min lomme. "Vil du høre på mig nu?", spurgte han, jeg nikkede kort, da jeg gerne ville høre hans kommentar, jeg havde jo sagt at jeg ikke ville i hans fælde. "Ja jeg har måske været sammen med de fleste piger på skolen, men du er anderledes, du er ikke som de andre. Du svarer igen, kommer med din mening, du udfordrer mig", sagde han stille med blikket vendt mod mig. "Jeg siger ikke at jeg er totalt skudt i dig, men du interessere mig, og jeg vil gerne vide mere om dig", sluttede han, jeg blev overrasket over hans ord, måske var han blevet bedre, og ikke bare brugte piger mere? Jeg kiggede ind i hans flotte øjne, som viste at han talte sandt. "Så du bruger mig ikke bare?", fløj det ud af munden på mig, ikke så godt Camilla. "Nej det ville jeg aldrig gøre mod dig", svarede han kort.

 

Efterhånden som tiden gik, sad vi og førte en helt normalt samtale, om hvad vi lavede i fritiden, vores familier, og ikke mindst fakta om os selv. Det var hyggeligt at sidde og snakke med ham på den måde, han var en hel anden, ikke trælse Justin, som bare flirter. Han rykkede tættere på, så vi sad ca. en meter fra hinanden, jeg tog kort min mobil op fra lommen, for at se hvad klokken var blevet.               "Klokken er 19:30", sagde jeg og sendte et smil, han nikkede kort.                                                         "Kan du lide Vanessa?", spurgte jeg stille.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Undskyld for et kort kapitel! Det er ikke rettet igennem :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...