Regn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2013
  • Status: Igang
Canis er for 5. år i træk med på John og Camillas tur, ud i en stor skov på Jylland, da en mystisk kvinde kommer i nød. Den unge Canis bliver nødt til at hjælpe kvinden, og han havner derfor i en uheldig situation, med blandt andet den russiske mafia fra USA.

2Likes
7Kommentarer
440Visninger
AA

3. Canis

Canis lå og lyttede til regnen sagte dryppen imod det grønne løvtag over ham. Han lyttede til den øredøvende stilhed, som regnen lavede i den lune sommernat. Luften havde været tung af varsler om den kommende regn, og varm som sandet på en strand midt om sommeren. Men det havde ikke generet ham. Det gjorde det aldrig. Tværtimod nød han det. At bære de store sten og tunge stammer fra søen og over til den primitive og naturnære by, som de var ved at bygge. De startede projektet for længe siden. Altså John og hans kone Camilla. De havde mistet deres eneste søn, Simon til en fordrukken lastbilchauffør. Han nåede kun at blive syv år før han blev kørt ned. Og endda på hans fødselsdag. Deres datter, Louise, var løbet væk hjemmefra den samme dag. Det var efter den dag at de påbegyndte den årlige tur for interesserede, til at komme og hjælpe med deres projekt. Hvorfor de gjorde det var der ingen som vidste, men den unge mand i skovbunden ville gerne bilde sig selv ind at det var som et minde til deres søn og datter. Han spekulerede kort over det, men det faldt ham hurtigt kedeligt at gentage de samme indre diskussioner igen. Han gav sig til at nyde den stille dryppen igen. regnen havde en rensende effekt, syntes han. Det havde han altid syntes.

"Hjæææælp!" han blev vækket pludseligt til lyden af et skrig i det fjerne. Han var åbenbart faldet i søvn i den våde skovbund. Han var på benene hurtigere end man kunne nå at blinke. Han løb barfodet og våd i den retning som skriget var kommet fra. ”DE SLOG HAM IHJEL! HJÆÆLP!" Skrigene blev højere, "ER DER IKKE NOGEN!? HJÆLP! HJÆLP MIG!" det var en kvindes skrig. men det var ikke Camilla. Efter stort set at være vokset op hos hende, ville han kunne genkende hendes stemme overalt. Han havde jo trods alt 15 års erfaring. Men der havde ikke været andre kvinder med. "WHOAAA!" han nåede lige akkurat at standse, inden den stakkels kvinde løb lige ind i ham. Hun var ikke særlig stor, og hendes hoved havde ramt ham lige midt i brystkassen. han kunne ikke se hende i mørket under skyer og trækroner, men han vidste at hun var slået ud. Han rømmede sig en enkelt gang for at få luften igen, men ellers havde han det fint. Men det var også alt hvad han havde tid til, for ud af mørket kom en stor mand. Manden var næsten et hoved højere end Canis og dobbelt så bred. Det var utroligt at manden ikke lavede mere larm når han bevægede sig i den tætte skov. Manden nåede ikke mere end at se Canis, før han slog ud efter ham. Selvom han trådte hurtigt og præcist ud af slagets bane, blev Canis alligevel ramt i siden. Men ikke af selve slaget, det var smerten for skarp til. Men det havde Canis ikke tid til at tænke over. Han slog manden i siden, og mærkede ribbenene knække. Manden gav blot en lav knurren fra sig og slog ud efter Canis igen, men denne gang dukkede han sig under slaget med uhørt adræthed, og vendte sig samtidig en halv omgang. Og idet han var helt nede og inde under armen, greb han fat i mandens underarm, og pressede den ned mod jorden, perfekt synkroniseret med at han skød hele kroppen, med skulderen først lige op i albuen på den unaturligt store mand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...