Regn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2013
  • Status: Igang
Canis er for 5. år i træk med på John og Camillas tur, ud i en stor skov på Jylland, da en mystisk kvinde kommer i nød. Den unge Canis bliver nødt til at hjælpe kvinden, og han havner derfor i en uheldig situation, med blandt andet den russiske mafia fra USA.

2Likes
7Kommentarer
429Visninger
AA

4. Camilla

"JOHN!" kaldte hun. Canis var lige væltet ind i det store telt, hvor de spiste. Og han var ikke alene. Til at begynde med havde hun egentlig troet at Canis endelig havde fundet ud af at sætte sig sammen med de andre. Hvortil der selvfølgelig hørte en smule drikkeri. Canis havde aldrig været den type som drak, eller var social. Faktisk snakkede han så lidt at de fleste i lejren troede han var stum. Og hvis hun tænkte over det var det tre år siden, at han sidst havde talt blandt dem som var med. Så det glædede hende, at se ham med en anden. Og så endda en kvinde! Og det var da hun tænkte den tanke, at det gik op for hende at der var noget galt. Da hun skruede op for lampen, som var blevet installeret i teltet, så hun straks at der var noget helt galt. "KOM MED FØRSTEHJÆLPSKASSEN!" fortsatte hun, "SKYND DIG!" hun løb hen til Canis så hurtigt som hendes kortbenede 64-årige krop kunne bære hende. Hun var næsten helt henne ved dem, da Canis faldt sammen, iblandt borde og bænke, med et ordentligt rabalder, og med den bevidstløse kvinde ved siden af sig.

Skoven var så småt begyndt at vågne, da hun endelig blev færdig med at forbinde Canis. Han var i en ret slem forfatning. Han havde snitsår på armene og flere andre steder, et i den venstre side var helt ind til ribbenene. Og hun blev ved med at finde flere og flere blå og røde mærker som store og små misfarvninger og hævelser imod hans solbrune og arfyldte hud. Som om nogen havde prøvet, at pynte en brugt pinata og derefter prøvet at slå den i stykker med en kniv. Men de fleste af snitsårene var heldigvis kun overfladiske. Kvinden derimod havde blot fået et rødt mærke på sin lyse hud. I første omgang havde Camilla ikke set det, fordi det var blevet dækket af kvindens lange, lyse hår. Hun var stadig bevidstløs, og lå derfor i en seng som en af de andre kunne undvære.

John sov allerede igen da hun gik i seng. Hun var sikker på at han havde givet de andre besked på, at de ikke skulle lave noget dagen efter. Men 47 år sammen med sin mand, vidste hun at han godt kunne finde på at stå op og lede arbejdet alligevel. Men hun tænkte ikke videre over det, det var hun for træt til. I stedet lagde hun sig under sin dyne hos sin stædige mand. Hun tænkte kort på den unge kvinde. Hun lignede deres datter en del. Samme skarpe hage og opstoppernæse. Men hun smed det hurtigt fra sig, på trods af de år der var gået gjorde det stadig for ondt at tænke på Louise. Og der gik ikke mange minutter før hun faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...