Only fly away- one direction -pause-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det er godt og vel 20 år siden, one direction blev dannet. Livia, Liam payne's datter, har det ikke let i skolen, at være 16 år og blive mobbet, slået og sparket tager hårdt på det hele. Men når hun ikke tør sige det til nogen, ikke engang sin familie, bliver det ikke lettere. Men da en uventet person hjælper hende, vil det hele så gå bedre? Eller vil det blive værre.

27Likes
25Kommentarer
1272Visninger
AA

4. Kap 4: Liam and Marcel


 

 

-ikke rettet sorry_

"LIAM!!" råbte jeg da jeg trådte ind i huset, "LIVIA!!" råbte han og kom løbene, og gav mig et kram.

" jeg tænkte på en ting, om vi ikke kunne tage over og besøge Marcel?" spurgte Liam " jo det kan vi vel godt" svarede jeg. turen over til Marcel var ikke så lang, jeg bankede på døren efter lidt tid blev den åbnet og Marcel stod i døren " hvad vil i?" spurgte han " vi ville besøge dig" sagde jeg og smilede " så kom ind" sagde han og smilede tilbage, det mindede så meget om onkel Harry's smil underligt nok ikke.

 

flashback

( fra en fans synsvinkel )

 

jeg skreg alt hvad jeg kunne efter de havde sunget, little things. " der er en jeg gerne vil have jer til og møde" sagde Liam og jeg begyndte og skrige igen, han gik ud men kom gående ind igen med en lille pige på armen hun var ikke mere end 4-5  år. Alle i salen kom med et Awwww. " det her er Livia kan du sige hej Livia?" alle begyndte og skrige igen " ej" sagde en lille stemme i mikrofonen som fyldte hele salen, alle  kom med et Awww igen. " far orfor er her så ange enesker?" kunne man høre hende sige igen " kan du huske at jeg sagde at jeg var med i et band?" sagde Liam hun nikkede "kan du huske hvad det hed?" spurgte han igen "one direction." Liam nikkede glad, et skrig forlod mine læber. men jeg følte mig ikke alene om at skige, alle her skriger.  det er som en stor FAMILIE

 

flashback slut

 

"livia, hallo livia. livia er du der, hallo." jeg  rystede på hoved og kom ud af mine tanker. "undskyld hvad?" spurte jeg  og kiggede på de to bekymrede drenge. "er du okay livia du var helt væk." Spurte Liam bekymret. jeg mærkede et sug i min mave, det var en mærkelig men behagelig følelse. "jeg har det okay." jeg smilede til Liam. "man hvad var det i sagde." spurte jeg og kiggede flovt ned i jorden. "vi spurte bare om du ville være med til at en omgang lol." svarede marcel, jeg smilede det er lang tid siden jeg har spillet lol. jeg ved det er et drenge spil men jeg elsker det, det får mig til at slappe af. "hallo livia er du der." Liam viftede en arm foran mit ansigt." jeg rystede lidt på hoved får at komme til mig selv. "ja jeg vil gerne være med til et spil lol." sagde jeg glad. drengene kiggede på hinanden, og udviklede blikke.  "okay så lad os tage et spil." sagde marcel.

 

****

okay vi skulle kun have spillet et spil men det blev altså til fire, mig og Liam skulle have været hjemme ved ham for en time siden. så lige nu er vi på vej hjem, med fuld fart, og lad mig sige det sådan her, jeg har en elendig kondi.

enlig stoppede vi foran døren til Liam's hjem. jeg kiggede på Liam, og sendte ham et nervøst smil. han åbnede stille døren, og gik ind men mig lige bag efter. vi gik igennem stuen. "hvorfor er i først hjemme nu." vi vente os begge forskrækket og kiggede på Niall. "undskyld far, vi var henne ved marcel." sagde Liam og kiggede ned. " okay men skynd jer nu op i seng, i skal i skole i morgen." vi nikkede hurtigt og løb oven på. vi bøstede hurtig tænder, og jeg fjernede make-up imen Liam stod og kiggede på mig. "hvorfor er det du bruger mascara, du er så smuk uden." sagde han og gik hen til mig. jeg kiggede ned i jorden, og mærkede endnu et sug gå igennem mig, og en følelse af lykke. jeg kiggede op på ham, med lidt røde kinder. "jeg føler mig pæn med mascara." sagde jeg og kiggede ned. "du er pæn med mascara. men du er ubeskrivelig smuk uden." sagde han og smilede, jeg mærkede igen varmen stige mig til hoved. hvorfor er han så sød? " tak Liam." mumlede jeg, og træk ham ind i et kram jeg smilede ned i hans skulder. vi trak os fra hinanden og gik ind på hans værelse. "øm du sover bare i sengen jeg finder lige en madras og sove på." sagde Liam  stille, jeg kiggede på ham. "under igen ungtendishedder, jeg sover på en madras." sagde jeg, og lage armende over kors. "nej livia du er gæst du sover i sengen." sagde han stædigt. "nej så sover du også i sengen, du skal ikke sove på en madras." sagde jeg stædigt. han sukkede lidt, og nikkede så. "okay så." sagde ham.  vi gik begge hen i endemandsengen og lage os. vi lå meget tæt, hvilket fik en mærkelig følelse til at komme frem i min krop. han lagde stille en arm om mig bag fra. " er det okay." hviskede han, jeg smilede lidt for mig selv og nikkede. jeg kunne mærke hans krop op af mig. "godnat." hviskede jeg og fik et lille "godnat tilbage. og så var jeg ellers langt væk i drømmene.

 

****

 

Liam Horan's synsvinkel

 

jeg vågnede ved at Livia rørte på sig. jeg fandt min iPhone frem " 07:10?" mumlede jeg for mig selv " FUCK. LIVIA VI SKAL SKYNDE OS OP KLO-" " LIAM du råber, hvad er det du siger?" sagde hun og så forivret ud " jeg siger at klokken den er 07:10 vi har tyve minutter før bussen kommer!" sagde jeg panisk og sprang op af sengen og hen til mit klædeskab, hvor jeg fandt en hvid t-shirt og et par sorte bukser. jeg kigge hen på livia som så virkelig panisk ud, jeg smilede lidt. "livia du skal nok til at komme igang." sagde jeg stille, det var som om det først gik op for hende nu at hun havde travlt. for hun hoppede nærmest ud af sengen og over til hendes taske. jeg smillede for mig selv, hun ser sød ud når hun er stresset.

...WTf hvor kom det fra,-  hun der altid sød ud.

ja det passede bedre. jeg gik ud på mit eget bade værelse, og fik mit tøj på. jeg tog min tandbørste, og begynde at bøste tænder, da det bankede på døren. jeg gik hen og låste op. livia stod akavet med hendes tandbørste, og hendes mascara, jeg smillede igen, seriøs jeg er i smile humør. hun gik akavet ind. "øm er det okay jeg låner din tandpasta." spurte hun glad. "jada."

imens vi stod og bøstede tænder var der en lidt akavet stilhed, men på en måde nød jeg den. jeg kiggede på hende i spejlet, for det ville være lidt akavet vis jeg bare stod og ned stirrede hende totalt. han ja.

 

efter vi havde børstet tænder, og hun havde fået mascara på. var vi som løbet ud af døren. vi skulle bare nå den bus!!. 

vi havde ikke en gang fået mad,- og bare lige så i er med, jeg er lige så mad glad som min far. måske mere? who knows!!

 

______________________

okay jeg er viiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiirkelig ked af der er gået så lang tid, men både min og juli172a er lige startet på ny skole. så der har været meget stress på. men her får et et kap, vi skal nok prøve at opdaterer noget mere.Xxx S & J. lost of love... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...