Only fly away- one direction -pause-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det er godt og vel 20 år siden, one direction blev dannet. Livia, Liam payne's datter, har det ikke let i skolen, at være 16 år og blive mobbet, slået og sparket tager hårdt på det hele. Men når hun ikke tør sige det til nogen, ikke engang sin familie, bliver det ikke lettere. Men da en uventet person hjælper hende, vil det hele så gå bedre? Eller vil det blive værre.

27Likes
25Kommentarer
1273Visninger
AA

3. Kap 3: Sorry dad and a new boy!


Jeg vågnede næste dag i min seng, jeg vendte mig i min seng og kiggede på det billede der står på mit nat bor. Det var et billede af min far, mor og mig vi smiler. Billedet for mig til at tænke på noget, noget jeg skulle have tænkt på for lang tid siden, eller lang og lang tid siden.
" Livia, må jeg lige snakke med dig efter morgenmaden" sagde min far udenfor døren " øh ja" sagde jeg og rejste mig fra min seng og tog et par jogging bukser på og en hætte trøje, og gik neden under.


 Jeg gik ind i stuen der var der ikke nogen, jeg gik videre ud i køkkenet men der var der heler ikke nogen, til sidst gik jeg ind i spisestuen hvor min far sad, og kun min far." Hvor er mor?" Spurgte jeg " over hos moster El" svarede han, jeg nikkede og gik ud i køkkenet "Livia er du sød og kommer her ind og sætte dig" jeg gik ind i spise stuen igen, og satte mig på en stol. "hvad ville du snakke med mig om?" Spurgte jeg " jeg har snakket med mor i går aftes" startede han med og sige " og hvad har. Mor sagt?" Spurgte jeg lidt nervøst, og kiggede ned i bordet  "det du sagde til mor, den dag vi snakkede sammen, hvor jeg bare skred" sagde han, det lød som om han skammede sig over hvad han havde gjort.


"men vil du ikke nok komme og sige hvis der er noget"  spurgte han "men  i skal bare ikke bekymre jer for mig" mumlede jeg og kiggede ned i bordet, han tog to fingre under min hage  ”vi bekymre os kun for dig fordi vi elsker dig" sagde han, jeg smilede "hvor lang tid har det stået på? du ved det med Marcus" mit smil forsvandt igen "fire år" mumlede jeg " fire år!" Sagde han højt "hvorfor har du aldrig sagt det?!" Sagde han stadigvæk i det høje toneleje "fordi i ikke skulle bekymre jer!" Sagde lige så højt ham "vi kunne jo have hjulpet dig!" Råbte han, jeg vidste jo godt de kunne have hjulpet, men det var/er mit problem, og jeg klare mig selv ud af det. "jeg kan godt klare mig selv!" "jeg kan godt selv klare mig ud af mine problemer, bare lad vær med og blande dig!" Råbte jeg og rejste mig. Han greb fat i min overarm, jeg vendte mig og kiggede på ham han havde tåre i øjnene "jeg skal nok lade vær med og blande mig, men så husk du kan altid komme til os" jeg nikkede og tog min arm til mig og gik ovenpå.


Der var jeg det meste af dagen, hvor jeg bare sad.

 

 

Næste dag


Mit vækkeur ringede klokken 05:30, jeg slukkede hurtigt alarmen. Jeg tog tøj på og gik ud og børstede tænder og hår. Jeg gik ned af trappen og ud i køkkenet, tog en skål og noget yougurt, med noget mysli. Jeg kiggede på uret 06:30, jeg skulle møde klokken 07:30 men jeg skulle nok til og af sted nu, da min cykel stadig stod på skolen så jeg skulle vel gå i skole. "Hej Hej vi ses!" Råbte jeg igennem huset, ikke at jeg forventet et svar, men ja.


Jeg nåede langt om længe skolen.


Jeg tænkte at den nye dreng kunne være Marcel, ja okay Marcel er Harry's dreng. så ja..

men nu må vi jo se, Harry virkede os meget hemmelighedsfuld, da vi var over og spise ved ham og Kate hans kone. Kate og onkel Hazza er lige blevet gift, de er mega søde sammen.

 

jeg gik langs gangen, på skolen. i mine egen tanker, jeg kunne mærke alle kiggede på mig, men jeg ignorerede det. "Hej Livia."  jeg kiggede på fra det ellers smukke gulv, for at se hvem der råbte. mit blik kørte over de mange mennesker, der var på gangen, til sidste landede det på Liam. Ja Liam går også på den her skole, men han har ikke de samme timer som mig, så vi ser ikke hinanden så meget i skolen. ”hey Liam.” sagde jeg og gik hen til ham. ”har du hørt der kommer en ny i din klassen.” spurte han glad, men ja hvornår er han ikke glad. Han er jo også onkel Niall’s dreng, og onkel Niall har også altid godt humør. ”ja det har jeg hørt hvem tror du det er.” spurte jeg glad. ”hmm det ved jeg ikke.” mumlede han, og linede en der virkelig tænkte. ”hvem tror du det er.” han rettede sit blik mød mig. Jeg trak på skulderne. ”kunne det ikke være Marcel, onkel Harry virkede så hemmelighedsfuld, da vi var der henne og spise aftensmad.” jeg smilede skævt til ham. ”ja onkel Harry virkede meget hemmelighedsfuld, det kunne da godt være. Men så du overhoved Marcel da vi var der til aftensmad.?!!” Spurte han undrende. ”ja jeg var lige oppe forbi hans værelse, han sad bare foran computeren, men det er jo ikke noget nyt.” et lille grin slap ud af mine læber, Marcel er meget, hvad skal jeg sige……. Nørdet, ja nørdet. Men han er jo min fætter, eller ja det er i hvert fald, det jeg kalder ham. ”nej det er ikke noget nyt, men han har jo også lige fået ny computer. Og han elsker jo at nørde  league of legends. Sååå.” jeg grinte lidt, imens jeg nikkede. Marcel har faktisk lært mig at spille det, en dag vi var sammen.

 ”LIVIA.” jeg vente mig, og så en meget sur Marcus komme gående, med hans drenge efter sig. Jeg sank en klup der var kommet i min hals. Han kom helt hen og spillede sig foran mig. ”Marcus.” sagde jeg, og lød nok lidt flabet. Jeg kunne høre en suk komme fra ham, hvilket fik mig til at smile. ”ikke så flabet.” mumlede han, og gik tætter på mig. En ubehagelig følelse gik igennem mig, jeg hader nærkontakt. ”gider du godt træde tilbage, det er nok at indånde samme luft som dig, men nærkontakt med dig er ikke lige mig.” sagde jeg, med foragt i stemmen. Der kom et lille ’uhh’ fra folk rundt på gangen, der var stoppet op for at kigge på. jeg kiggede på dem, også på ham. Mit blik falde til gulvet, hvad er det jeg har gang i? ”v-vil du ikke bare lade mig være.” min stemme havde forvandlet sig fra flabet til usikker. Han grinte et selvsikkert grin, og tog en hånd op til min kind. ”du er bare en usikker klam luder.” sagde han og kørte hånden fra min kind til min skulder hvor han skubbede mig. ”HEY hvad har du gang i.” sagde Liam’s stemme hårdt. jeg kiggede ned. ”Liam jeg er okay.” sagde jeg og rejste mig, Liam lage en arm om mig. Vi gik ned af gangen. ”JEG KOMMER IGEN LIVIA.” råbte Marcus selvsikker stemme, jeg kiggede ned. ” livia vil du være sød at kigge på mig.!!” sagde Liam, jeg kiggede på ham. ”er du okay?!!!” sagde han bekymrede stemme. Jeg nikkede. ”mange tak for hjælpen. Men vi må hellere se at komme til time.” sagde jeg stille og trak ham ind i et varmt kram. Jeg kunne mærke han nikkede i krammet. Jeg sukkede stille. ”vi ses livia.” sagde han og smilede, jeg smilede stille igen.

 

Jeg kom ind i klassen som den første, og ventede på timen begyndt. ,ed tiden kom der flere og flere ind i klassen. Der var meget støj i klassen, men det er nu ikke noget nyt. Suk, endnu en kedelig dag i skole.

 

Senere på dagen:

Jeg er lige kommet hjem, og sidder nu i min vindueskarm som altid. Jeg kiggede ud over gaden, og husende. Mit blik landede på, onkel Niall, Olivia og Liam ikke Liam min far, altså Liam Horan. Jeg smilede, imens jeg betragtede dem spillede bolden til hinanden. Sådan havde mig og min far det også, før alt det her skete. Jeg kiggede ned og sukkede. Hvorfor er det hele så forvirrende?!!

Flashback:

(dette er skævet i tredje person)

Der sad de så, en hel familie samlet. Livia sad som normalt, sammen med Liam, hendes Onkel Niall’s søn. De sad med en masse slik, og kiggede glad på tv’et, hvor der kørte bamse og kylling, Deres ynglings serie.  ”Livia vil du ikke lige komme op til far og mor.” hendes far kalde på hende, hun nikkede og fik basket sig ud af tæppet.  ”hvad så batmanfar.” sagde hun og satte sig i hans skød. Hendes fars hånd kørte kærligt over hendes hår. ”efter denne ferie, skal du starte i skole, og have en masse venner.” sagde hendes mor. Et lille smil dannede sig på hendes læber. ”men mor og far jeg behøver ikke mere, jeg har jer og onklerne, og Liam.” et kærligt smil dannede sig på hendes stolte forældres læber. ”men du bliver nød til at komme i skole, så du kan blive fars lille kloge pige.” sagde hendes far, og prikkede til hendes hoved. livia nikkede. ”jeg vil gøre alt for at gøre dig stolt.” sagde hun og krammede sig ind til hendes elskede far. ”jeg er stolt af dig min pige jeg er stolt.”

 

Flashback slut:

 

Tårer trillede stille ned af mine kinder.  jeg vil stadig gøre alt for at gøre min far stolt, der er bare så meget at leve op til. Jeg har skuffet ham en gang jeg vil ikke skuffe ham igen!  Jeg kiggede ned af mig selv, og så ud af vinduet. Jeg fangede Liam’s øjne, han mimede et ‘er du okay.’ Jeg smilede lidt og nikkede, imens jeg tørrede mine tårer væk. Han smilede lidt, og vente sig mod onkel Niall og Olivia igen jeg smilede for mig selv, gid det var mig. Jeg kiggede ned, argh hvorfor er alt så kompliceret. Jeg vil bare have mit gamle jeg igen, hvor jeg ikke gør noget forkert, hvor jeg var fars lille pige! Jeg vil være lille igen, jeg vil ikke lave p r o b l e m e r mere.!

Jeg kiggede ud på gaden igen, og så min mors bil kom kørerne. Jeg sukkede for mig selv. Jeg betragte min mor køre ind i indkørslen. Det første hun gjorde da hun hoppede ud af bilen, var at vinke til onkel Niall, Olivia og Liam. Jeg smilede for mig selv, jeg ved jo godt de ikke er mine rigtige onkler, men det føles sådan. Som en stor familie..

”jeg er hjemme.” bliv der råbt nede fra, jeg viste med det samme det var min mor, og nåår ja hun er også den eneste der skal komme hjem på det her tidspunkt. ”heeeeej” råbte jeg tilbage. ”skat vil du ikke være sød at komme her ned.” råbte min mor. Jeg sukkede. ”kommer!” råbte jeg, og rejste mig fra vinduskammen, jeg sente et sidste blik mod Liam, og gik så ned til min mor. ”hvad så moma.” mumlede jeg, hun kiggede på mig. ”set dig ned skat.” sagde hun, og så meget nervøs ud. Jeg nikkede stille, og satte mig i barstolen. ”jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, men far kommer ikke hjem fører i morgen fordi han skal noget med hazza, og jeg skal arbejde i nat. Sååå du skal over og sove ved Niall og Nini og sove.” sagde min mor, jeg kiggede på hende med store øjne. ”seriøst, mener du det helt seriøst.” sagde jeg, men en snart af glæde i min stemme, for det kunne være fedt. ”ja skat er det okay med dig, eller skal jeg få el her hen og passe dig.” mumlede min mor. ”det er okay mor.” sagde jeg stille. ”det godt skat. Gå op og få pakket, tandbørste, tøj til i morgen og ja hvad du ellers har brug for.” sagde hun. Jeg nikkede, og gik op på mit værelse.

Jeg pakkede hurtig mine ting, og med ting mener jeg:

Tandbørste.

Ansigtsrans.

En fugtlotion.

Tøj.

Dyne og pude.

Og min make-up. (jeg bruger kun mascara.)

Jeg det var så det jeg pakkede.  Jeg gik neden under til min mor, med alle tingene på slæb. ”så moma, jeg har pakket.” sagde jeg, hun smilede. ”godt du skal også der over nu, jeg skal på arbejde om-” hun kiggede ned på sit meget dyre ur. ”om 1 time.” mumlede hun. Jeg smilede og nikkede. ” jeg skal nok følge dig der over.” jeg nikkede stille. Hun tog min dyne og pude. Også  gik turen mod, viladenila, ja det er det vi kalder onkel Niall og Nini’s hus.

_________________________________________________________________-

Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa det er så første kapitel lavet af mig håber i kan lide det. Møøøøøøz fie-is.

ps. undskyld det ikke bliv så langt..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...