Only fly away- one direction -pause-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det er godt og vel 20 år siden, one direction blev dannet. Livia, Liam payne's datter, har det ikke let i skolen, at være 16 år og blive mobbet, slået og sparket tager hårdt på det hele. Men når hun ikke tør sige det til nogen, ikke engang sin familie, bliver det ikke lettere. Men da en uventet person hjælper hende, vil det hele så gå bedre? Eller vil det blive værre.

27Likes
25Kommentarer
1269Visninger
AA

2. Kap 2: Weekend

Jeg lå i min seng jeg havde ikke lukket et øje, jeg havde stadig så dårlig samvittighed. Mine onkler ville komme idag. Og med onkler mener jeg Louis, Harry, Zayn og Niall, så jeg skulle endelig i bad gøre mig klar og sådan, men jeg kunne bare ikke rejse mig. Der lød en lille banken hene fra døren, min mor stak hovedet ind. " du skal til og gøre dig klar, de kommer om en time " sagde og smilede, jeg nikkede hun forsvandt ud af døren igen. Jeg stod i badet og skyllede det sidste balsam ud, jeg trådte ud tørrede mig og tog det tøj på jeg havde taget med ind. Så stod jeg her og prøvede og sætte mit hår, " ARG " jeg lagde børsten og elastikken fra mig, jeg dropper bare det her. Hovededøren smækkede i og en masse glade stemmer kunne høres, jeg satte mig ved mit skrivebord. " Jeg må nok gå ned " mumlede jeg til mig selv, kiggede hurtigt i spejlet og gik ned.

Jeg gik ind i stuen hvor en masse stemmer kunne høres, jeg gik der ind og fortsatte udenfor. " hvor går du hen?" Råbte min far fra stuen " jeg går bare lige ud i haven " mumlede jeg og forsatte ud af døren, jeg lagde mig på græsset, og kiggede op på den blå himmel der var sky fri himmel. " HEY LIVIA" jeg kiggede op imod stemmen, Liam stod i hans have og vinkede, jeg vinkede tilbage. " kommer du over?" Jeg nikkede og rejste mig, jeg gik hen til den lille hæk som skilte vores haver ad, jeg trådte et skridt over den lille hæk. " godt og se dig igen " sagde han " det også godt og se dig igen " sagde jeg smilene, " HEJ LIVIA " jeg vendte mig også Olivia kom løbene i bare tær badedragt og is i hånden " PAS NU PÅ DU IKKE FALDER" sagde jeg hun grinte og kom helt hen til os med is rundt om hele munden, helt forpustet prøvede hun og udtale en sætning og spise is på samme tid " lia... E.....eslk....de" det blev noget værre volapyk " Olivia sig sætningen først også spis is bagefter " sagde Liam som prøvede og holde et grin inde. " okay. Liam han er forelskede " sagde hun, hans smil forsvandt hurtigt og han blev helt rød i hovedet, jeg gik over og gav han et kram " det er helt normalt " sagde jeg halv grinene, han rødmede bare endu mere.


Vi havde sat i deres stue i godt og vel to timer, kom onkel Niall ind. " Livia din far siger du skal tage hjem" sagde han og smilte, jeg smilte igen og kiggede på liam" vi ses " sagde jeg han gav mig et kram og mumlede et vi ses. Jeg gik ud af døren og imod vores hus, jeg åbnede døren og smed mine sko " Hej" råbte jeg igennem huset " hvor har du været henne?" Det var min far jeg sank en klump og fugtede mine læber," over hos liam hvorfor?" Jeg gik imod stuen hvor min far sad, med en kop the eller kaffe tror jeg. " fordi jeg gerne vil vide hvor du er henne, inden du bare går!" Jeg kiggede ned i jorden, jeg mumlede et okay og gik op på mit  værelse, jeg satte mig i min vindueskarm som altid.


Flashback

( Livia er 3-4 år på det her tidpunkt )

"kan du holde på en hemmelighed?" spurgte han

Jeg nikkede

"jeg er batman" hviskede han i mit øre, og jeg begyndte at grine og krammede ham

"min far er batman" sagde jeg

"jeg elsker dig så højt Livia" sagde han

"jeg elsker dig Batmanfar" sagde Jeg og grinte igen.

Han kyssede mig på panden "jeg lover altid at beskytte dig og mor" sagde han

"du er verdens bedste batmanfar" sagde jeg og puttede mig indtil ham.

Han smilede.

 

Flashback slut


Jeg sad og grinte af det, jeg kan huske at jeg også troede på at Louis var Superman, men ja med tiden fandt jeg ud af det var en løgn, jeg kaldte nogengange stadig min far for batmanfar, altså den gang han ikke var sur på mig, den gang vi tit sad i stuen og snakkede, den gang hvor vi sad i haven med alle mine onkler og grillede spillede fodbold, den gang vi kunne se hindanen i øjnene, det fik tårne til og trille ned af kinderne." Vi skal spise hos onkel Harry så gør dig lige klar" min mor stak hovedet ind af døren, jeg nikkede og tørrede mine øjene, og gik hen og skiftede mine jeans til et par shorts, og min langærmede af og tog en t-shirt på med en cardigan uden-over, jeg gik ned og tog sko på." Jeg går nu" sagde jeg og gik ud af døren, jeg gik det det lille stykke der var hen til Harry.

Jeg bankede på døren, og den blev hurtigt åbnede af Darcy, som er 11 snart tolv. " hey Darcy" sagde jeg hun smilede stort, så hendes små smilehuller kom frem, " hej Livia " sagde hun og krammede mig " vil du med ind og se tv?" Sagde hun " ja selfølgelig vil jeg det" sagde jeg og gik ind af døren og tog mine sko og min jakke af. " Hej Livia, hvor er din far?" Råbte Harry fra køkkenet " Hej onkel, han kommer" " okay" svarede han " Livia kommer du?" Lød det utålmodigt fra stuen " jeg kommer nu, rolig" sagde jeg og gik ind i stuen hvor hun vist så icarly det var et gammelt tv program, men meget sjovt. Jeg satte mig i sofaen, " godt du kom, det hvor one direction er med i kommer lige om lidt" sagde hun, ja de havde været med i icarly, jeg havde bare aldrig set det afsnit men det kom jeg så til nu.                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...