Only fly away- one direction -pause-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det er godt og vel 20 år siden, one direction blev dannet. Livia, Liam payne's datter, har det ikke let i skolen, at være 16 år og blive mobbet, slået og sparket tager hårdt på det hele. Men når hun ikke tør sige det til nogen, ikke engang sin familie, bliver det ikke lettere. Men da en uventet person hjælper hende, vil det hele så gå bedre? Eller vil det blive værre.

27Likes
25Kommentarer
1271Visninger
AA

1. Kap 1: På kontoret


Tidligere på dagen

Jeg skyndte mig ud af klassen, og ud på gangen hvor elever, var på vej ud fra deres klasser. Jeg hen til mit skab, åbnede det smed mine bøger der ind inden jeg fortsatte imod kantinen. " er det ikke Livia payne vi har her" lød en stemme bag mig det var Marcus og hans lille 'bande.' Jeg fortsatte bare og gik hurtigere og hurtigere, " hey payne prøver du og flygte eller hvad?" De var lige bag mig. Jeg satte i løb imod biblioteket da det var det der lagde tættest på. Marcus var lige foran mig, han smilede bare et lumsk smil. " Hej payne, hyggeligt og se dig " jeg kiggede bare ned i jorden, " KIG på mig når jeg taler til dig, eller har din far ikke opdraget dig ondeligt?" Jeg kiggede hurtigt op men ikke på ham, jeg stod bare og stirrede ud i luften, imens han stod og pralede løs om at jeg var dårligt opdraget, du er ikke noget værd osv. Det er stået på i fire år så må i selv regne ud, hvor gammel jeg var da det startede. Det blev bare for meget, midt i alt hans lort løftede jeg min hånd og uden at tænke over det, knyttede jeg min hånd og slog ham lige på kæben. Jeg havde selfølgelig ikke set at lige da jeg gjorde det kom der en lære gående, " frk. Payne vi tolerere ikke vold på skolen, vær ventelig og kom med ned på kontoret " jeg nikkede blot og gik med.


Hvorfor fanden slog jeg også.


Senere på dagen.
 
Lige nu sad min far og snakkede med vores inspektør, jeg sad udenfor på en stol og ventede. Jeg trippede lidt med min fod, da døren gik op jeg kiggede op og så på min far han kiggede bare vredt på mig. " kom " mumlede han jeg gjorde som han sagde, tog min næsten tomme taske og gik med. " jeg cykler hjem " mumlede jeg " nej du køre med hjem. Sæt dig ind!" Hans stemme var kold og hård, jeg nikkede blot og satte mig ind. Der var stilhed i bilen, jeg kiggede op fra mine negle og ud på vejen, hvor min far kørte ind i indkørslen, jeg åbnede hurtigt døren og gik ud. Jeg gik ind af døren, hvor jeg kunne høre grin inde fra stuen. Jeg stillede mine sko og hængte min jakke op, jeg gik op i mod mit værelse da min far råbte. " Livia kom her ned der er en del vi skal snakke om!" Han lød stadig hård, jeg vendte om på trappen og gik ned igen.

Vi sad inde i køkkenet hvor min mor og far, bare sad og kiggede på mig.
" du ved godt at du har gjort, nåede meget forkert ikke?" Sagde min mor jeg nikkede bare, " havde han gjort dig nåede siden du slog ham?" Det var stadig min mor, hvad skulle jeg svare, jeg kunne jo bare sige nej for så ville de jo flippe ud men hvis jeg sagde ja til det ville de jo begynde på alt mulig med du kan altid komme til os, du kan sige alt og bla bla bla. Jeg tog en hurtig beslutning og rystede på hovedet. Min far rejste sig hård fra stolen og gik ud. Min mor tog fat i mit hoved så jeg kiggede på hende, " du kan sige alt til os det ved du ikke?" Jeg nikkede imens der røg en tåre ned af min kind, hun tørrede den væk men der kom bare flere. Jeg sad på mit værelse efter min mor og jeg havde snakket sammen jeg havde kun fortalt det der var sket idag, men ikke de sidste fire år. Min far var ikke kommet han, var vist gået over til de andre drenge.


Jeg sad bare i min vindueskarm, og kiggede ud på græsplænen. Liam, nej ikke min far, det er liam horan, ja det havde niall vist lovet at hans første dreng skulle hedde. Gik udenfor på deres græsplæne, han kiggede hen i vores have. Jeg kiggede ned hvor min far og de andre drenge var, de sad vist og snakkede om et eller andet, jeg kunne jo godt regne ud hvad de snakkede om. Jeg fik pludselig en ide, hvis han troede at Marcus var helt uskyldig kunne jeg da bare tage en t-shirt på så kunne han jo se alle mine blå mærker. Ha så er payne på banen igen. Jeg gik en og fandt en t-shirt tog min langærmede af og tog t-shirten på. Jeg kiggede mig i spejlet man kunne tydeligt de blå mærker, jeg åbnede døren og gik nedenunder, min mor sad stadig i køkkenet så det var bare sådan en gå langs en væk når jeg kom til køkkenet, så var det ind i stuen, ud i gangen også ud af døren. Jaer sådan! Jeg kom ud. Jeg om imod haven hvor jeg kunne høre stille snakken. " liam slap nu af, det var sikkert en god grund. " jeg kunne ikke høre hvem der snakkede, men det var en rolig stemme. " det er bare hun kunne aldrig finde på, at slå andre uden en grund. " det var min far jeg gik lidt længere frem. " det kunne jo værre at der var en god grund " jeg kunne stadig ikke tyde hvem det var der snakkede. " ja men da vi spurgte rystede hun bare på hovedet " min far lød bekymret nu ikke så vred længere. " måske ville hun bare ikke ha, at i skulle blive bekymret " jeg kunne stadig ikke høre hvem det var, jeg gik et skridt tættere på men trådte på en Kvist. Fuck." Hvad var det?" Nu kunne jeg høre det, det var Harry. Jeg trådte hurtigt tilbage, og et mere skridt. VEND DIG OM, skreg min hjerne bare. Jeg vendte mig hurtigt om og styrtede ind i huset, forbi min mor som bare så mærkeligt på mig, op på værelset og ind og sidde i min vindueskarm. Jeg kiggede ned på liam som stod og stirrede på mig, han kiggede hurtigt ned da han så jeg havde opdaget ham, jeg fniste bare. Døren gik op og min far stod der.

 

Liam horan
 


Jeg gik rundt i haven, og kedede mig lidt, jeg kiggede op imod Livia's værelse hun sad bare og kiggede ud. Hendes lysebrune hår lagde ned langs hendes skuldre, hendes hasselnød's brune øjene fangede mine is blå. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden, og mærkede rødmen stige i mine kinder. " hvem kigger du på?" Spurgte min mindste søster Olivia som var 8 år. " ik på nogen " mumlede jeg " kigger du på Livia?" Spurgte hun igen, jeg mærkede jeg blev rød i kinderne igen. " Liam han er forelsk..." Mere nogen hun ikke at sige før jeg tog en hånd foran hendes mund. " shh... Ti stille og du for en is " sagde jeg " hvorfor får hun en is hvis hun ikke siger hvad?" Min far stod lige bag mig, jeg smilede bare. " hvis hun ikke siger.." " at Liam er forelsket " oliva brød ind, min far begyndte bare at smile helt vildt. " jeg tror bare at jeg går ind til mor" sagde jeg og spurtede tværs igennem haven og ind til min mor som stod og dansede til min fars gamle sang ' kiss you ' jeg kiggede bare mærkelig på hende. " Mor hvad laver du?" Hun grinte bare " lytter til din fars gamle album ' take me home ' " sagde hun " ja det kan jeg se " sagde jeg og gik forbi hende. Jeg gik op på mit værelse, og satte mig tungt i sengen. Det bankede på døren og Olivia kom ind. " Liam jeg keder mig " jeg sukkede " hvad vil du have jeg skal gøre ved det " " underhold mig " sagde hun " med hvad?" " det ved jeg ikke " jeg sukkede igen " så gå ned til mor hun går og danser " " nej hun danser dårligt, og musikken er også dårlig " sagde hun " det må du ikke sige til far, det hans og onkel Louis's band " sagde jeg, hun tog hænderne op foran munden, med store øjene. " ej du må ikke sige at jeg har sagt det" jeg smilede bare og gik hen og åbnede døren " FAR OLIVIA SIGER AT JERES MUSIK ER DÅRLIG!!!!!!!" Råbte jeg. Der lød en masse skramlen der nede fra. " OLIVIA HVAD ER DET DU SIGER!" Råbte han ned fra trappen. " AND LET ME KISS YOU!" Råbte hun bare, min far han bare grinte. " søde søde Olivia vil du ikke være sød og gå ud" nu havde jeg plaget i en halv time. " nej" jeg sukkede " DER ER MAD!!" Blev der råbt, " JEG KOMMER" råbte Olivia. Amen forhelvede var det det der skulle til før hun gik ned. Jeg gik ned af trappen, og ned i køkkenet hvor alle sad samlet om bordet. Jeg satte mig ned på min plads som var ved siden af min far. " hvad ville Liam siden han ville snakke med jer " sagde min mor da vi var begyndt med at spise. " det var Livia " sagde han jeg frøs kort da han nævnte hendes navn, det må havde være alvorligt siden han han skulle snakke med min far og de andre drenge. " hvad var der med hende?" Spurgte jeg " du kender ham Marcus ikke" jeg nikkede næsten alle viste hvem han var. " Livia var vidst blevet sur eller ked af det jeg ved det ikke, men hun havde i hvertfald slået ham ned." Jeg fik store øjne. Havde hun slået ham, det lignede slet ikke hende. " ej hvad var der så sket " det var min mor. " jamen så var hun blevet set af en lære som havde sendt hende ned på kontoret, hvor de så havde ringet til liam." Sagde han med en rolig stemme. Efter min mor og far havde snakket lidt frem og tilbage om det Livia var jeg blevet færdig med at spise. " jeg går ud i haven " sagde jeg, intet svar. Jeg kiggede op imod Livia's værelse, det var bare blevet en dårlig vane når jeg kedet mig. Liam og Livia stod og snakkede,hun råbte et eller andet, man kunne se at liam var ked af det. Livia satte sig i vindues karmen, og så trist ud Hun kiggede ned og vinkede, jeg vinkede tilbage.

 

Livia' Synsvinkel


Jeg vinkede til Liam som stod hans have. Jeg havde loge haft et stort skænderi med min far, vi havde altid været meget tætte. Jeg havde råbt at jeg hadet ham jeg aldrig ville se ham igen, jeg fortrød virkelig alt det lort jeg havde sagt. Der røg en tåre ned af min kind, jeg tørrede den væk men der kom flere. Jeg lå i min seng tænkte på dagen, den havde bare været rent lort. Klokken var 00:30 jeg kunne ikke sove jeg ville ikke sove. Jeg havde så dårlig samvittighed over det. Jeg havde sagt til min far, jeg hadet ham jo ikke han var bare bekymret, jeg elsker ham men han skal ikke bekymre sig, jeg skal nok selv komme ud af mine problemer. Håber jeg.


____________________

Hej jeg håber i vil tage rigtig godt imod, min nye movella.
I må meget gerne ligge en kommentar om der er noget der skal med noget i vil have med, noget der kunne være anderledes. Eller ja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...