Shuar stammens angreb

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
"Frygt er en sygdom, den opsluger dig indefra, bekæmp den med dit mod" sætningen kørte rundt i hovedet på ham, det var en sætning hans far havde gentaget mange gange for ham.


0Likes
0Kommentarer
260Visninger

1. Røg

Den morgen vækkede papegøjerne Coatl, han kiggede rundt, de andre sov stadig selv hunden. Lydløst rejste han sig i ildens dunkle skær og gik hen mod døren. Nu hvor han havde rejst sig rev lugten af røg i han næse.

Han tog sit pusterør og spændte sit lille kogger og bomulds beholder fast i siden og trådte ud i den friske morgen luft. Der var heller ingen af de andre familier der var stået op, så han listede sig gennem landsbyen og videre hen mod regnskovens træer, der tårnede sig op i halvtreds meters højde. Han trådte ind på den lille dunkle dyreveksel, og fortsatte ind i junglen, bregnerne kærtegnede hans bare krop. Han gik længere ind og kom endelig til floden. Træstammen som gik over til den anden side kom til syne efter han havde passeret det lille tjørnekrat. Han gik hurtigt, men forsigtigt over den ru og glatte træstamme, da han kom over på den anden side lagde han sit pusterør og puttede hænderne op til munden, højt og selvsikkert udstødte han et lille skrap som en papegøje og ventede.

Lidt efter kom et svagt skrap ført af vinden. Coatl tog sit pusterør og løb mod lyden.

I en lille lysning stoppede han og kiggede op, og der tyve meter oppe i et acai træ sad en stor rød papegøje. Langsomt førte han hånden ned til sit kogger og tog en af sine forgiftede pile op  og derefter tog han noget bomuld ud af beholderen.

Hurtigt viklede han  bomulden rundt om den anden ende af pilen og suttede på det, så det blev siddende. Så tog han sin piratfiske kæbe og lavede en rille hele vejen rundt lige over giften. Stadig langsomt puttede  han  pilen forsigtigt ind i røret uden at ramme mundstykket med giften, han puttede røret op til munden og sigtede. han sugede luft ind så kinderne udvidede sig meget og for hans indre blik så han hvordan pilen ville flyve op mod papegøjen og ramme den lige i halsen.

Han pustede,  pilen strøg op mod papegøjen og ramte i brystet, den faldt sammen på grenen og begyndte at baske med vingerne så pilen knækkede der hvor han havde lavet en rille, så nu var det umuligt at få den ud af kroppe for papegøjen.

Dens endeløse basken kom tilsidst til at koste den livet den rullede rundt da nervegiften tog effekt og faldt ud over grenen og ned på jorden tre skridt fra hvor Coatl stod.

Han løb hen til den og tog fat om halsen på den, og ruskede den slappe krop rundt. papegøjen udstødte et sidste halvkvalt skrap før den døde. “Cratsilat” Coatl udtalte den lille bøn med en tåre i øjenkrogen, i modsætningen til de fleste jægere i stammen nød han ikke at tage liv, han gjorde det kun fordi han ellers ikke ville kunne få mad til sin familie som voksen.

Nogle timer efter begyndte han at gå tilbage mod landsbyen, nu med tre papegøjer og en junglegris. Da Coatl nærmede sig landsbyen lagde han mærke til en lille ændring. Papegøjerne skrappede ikke i denne del af skoven mere, han lagde ikke så stor betydning ved det og gik bare videre. da han kom til kanten af junglen kunne han se røgen stige op fra landsbyen ligesom den plejede, men i dag var der mere meget mere og røgen var kulsort.

Med et hørte han det, hårene rejste sig overalt på hans krop og han begyndte at ryste og han vidste at lige meget hvor meget han prøvede, ville han aldrig glemme den lyd.

En kvinde skreg inderligt efterfulgt af lyden fra en sten der knuser et kranie. Coatl smed sig ned på jorden og tvang sig selv til at kigge op for at se, men han kunne ikke se noget for bomulds planterne, så han krøb langsomt nærmere selvom han var rædselsslagen var han også nysgerrig.

For hvad kunne havde fået kvinden til at skrige så højt, det fik han svar på kort efter. Nu kunne han se ned i landsbyen fra bomuldsmarken, han kunne se de livløse kroppe ligge hulter til bulter og hovedjægerne gå rundt og skære hovederne af mændene. Coatl vidste hvad de ville med hovederne, de ville skrumpe dem og sy alle åbninger sammen så de blev til trofæer. Hovedjægerne var bevæbnet med slynger,spyd,knive og buer, så Coatl kunne ikke gøre andet end at ligge, og kigge på det gruopvækkende scenarie mens han rystede ukontrollabelt. Da krigerne var færdige med at skære hovederne af mændene undersøgte de husene for undslupne og mad, en af de tilsyneladende døde rejste sig og løb mod regnskoven men en af hovedjægerne så det ud af øjenkrogen og lagde en sten i sin slynge KRASSH stenen smadrede hovedet på den flygtende mand som Coatl nu genkendte som Cuetzpalin, Coatl fik kvalme da blodet fossede ud af hullet i Cuetzpalin’s hoved. Hovedjægerne forsvandt lidt efter lidt ind i skoven men Coatl kunne stadig hører dem trampe rundt inde i skoven.

Solen var gået på hæld før Coatl rejste sig. Han løb ned til landsbyen og kiggede rundt på de døde mennesker og brændende huse. Stanken fra de brændte kroppe overvældede ham. Han knækkede sig., Han løb ind i sin families hytte det første han lagde mærke til var lugten af blod han kiggede rundt og så sin mor ligge død på gulvet

Han faldt sammen ved siden af hende halvt hulkende halvt skrigende og begravede sit ansigt i hænderne.

En flagermus kom baskende ind i hytten, Coatl rejste sig op, hans muskler var ømme efter at have siddet næsten hele dagen. Tårerne fyldte det meste af hans ansigt, han tørrede dem væk og vendte sig om med et beslutsomt glimt i øjet.

Han ville ikke bare sætte sig til at dø her, men løbe ud i junglen og skaffe noget mad og ly over hovedet, han turde ikke blive sæt nu hvis hovedjægerne kom tilbage.

Han tog sine ting og løb ind af den mørke dyreveksel, og videre gennem krattet hen til træstammen og videre han løb bare uden at tænke på at finde tilbage.

Han stoppede i en lysning og kiggede sig rundt han havde aldrig været så lang inde i regnskoven før han blev nødt til at slå lejr her.

Der var fyldt med palmer så Coatl skar nogle blade af de laveste og fik bygget en shelter op af et væltet træ. sulten trængte igennem til hans tanker han gik hen og tog en af papegøjerne og parterede den.

Den matte bambus kniv skar med et fint snit halsen over på papegøjen hvorefter han skar maven op og trak indvoldene og fjerene ud han jog en spids pind igennem den og hængte den over ilden.

Flammerne sitrede og gløder blussede, når fedtet dryppede fra den fedtglinsende papegøje Coatl var ved at stege. Langsomt tog han spiddet ned og skar en luns kød af papegøjen og spiste. Det smagte fint.

Da han havde spist lagde han noget brænde på bålet og kravlede ind i sin shelter. 

Tankerne for rundt i hovedet på ham. Hvad ville der ske i morgen? Var alle i hans landsby døde? Kunne han overleve på egen hånd? han nåede ikke længere før han faldt i søvn.

Midt i sin drøm, fornemmede Coatl noget glat der gled hen over hans ben, han missede med øjnene stadig halvt sovende og kiggede. En grøn to meter lang slange kravlede over ham, nu halvsov han ikke mere, men var lys vågen og på vagt. hvis han pludselig rykkede  sig ville den bide, så han rejste langsomt sin overkrop op.

slangen drejede hovedet mod ham og rejste kroppen op, dens gule øjne kiggede lige ind i hans.  “frygt er en sygdom, den opsluger dig inde fra bekæmp den med dit mod”    sætningen kørte rundt i hovedet på ham, det var en sætning hans far havde gentaget mange gange for ham. Han rejste sig langsomt og bakkede ud af shelteren han var ikke bange mere.

Slangen forsvandt hurtigt ind i underskoven.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...