Always afraid - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 7 sep. 2013
  • Status: Færdig
Engang havde Kate Adams det perfekte liv. En mor og en far der elskede hende og hinanden, venner og et dejligt hjem. Men da faren en da forlader moren, går hele Kate's ellers så perfekte liv under. Kate's mor gifter sig, med den første og rigeste mand hun kan finde, desværre også den værste. Kate's papfar Hank er ond og ulækker. Da Kate's mor efter to år med Hank dør, bliver Hank voldelig. Kate får et hårdt liv, indtil hun en dag møder den utrolige Harry Styles fra One Direction, spørgsmålet er, om hun kan stole på ham efter et liv uden tillid.
Men hvad vil der ske, hvis Kate flygter fra Hank. Og hvad vil der ske når to fra vidt forskellige verdener, møder hinanden.
Det her er en historie om frygt, tillid og ikke mindst kærlighed.

81Likes
110Kommentarer
9603Visninger
AA

4. Where am I?

Jeg var allerede gennemblødt efter fem minutter ude i regnen. Min hår var klistret til mit ansigt. Jeg frøs og kulden gik helt indtil knoglerne. Jeg vidste, at jeg snart ikke kunne mere, at jeg var nødt til at stoppe på et tidspunkt. Hvad hvis Hank var lige bag mig? Det var han formentlig ikke, men jeg ville ikke tage chancen.

Jeg stoppede i to sekunder for at få et regnslag på min taske, derefter satte jeg i løb igen. Alle mine personlige ejendele lå i den taske. Min mobil, toiletting, tøj, min mors kreditkort, min mors vielsesring fra dengang hende og min far blev gift og et gammelt billede af min mor, far og mig fra dengang hvor jeg var glad.

Mine muskler skreg, på at jeg skulle stoppe. Mit blik begyndte at sortne ude i kanterne, og jeg kunne mærke, at jeg var lige ved at besvime. Mine ben gav efter for vægten af resten af min krop. Jeg ville rejse mig fra jorden, men min krop ville ikke adlyde min hjerne.

Det sidste jeg mærkede, var regnen, der landede tungt på min krop.

 

Harry's synsvinkel:

Jeg rejste mig op fra bordet og smilede til min mor, der smilede igen.

"Tak for mad mor, det smagte lækkert," smilede jeg til hende.

Jeg begyndte at rydde af bordet, men min mor stoppede mig ved at tage fat om min arm.

"Harry," sukkede hun,"du er lige kommet hjem fra turne. Lad mig klare det".

Jeg sukkede også og rystede på hovedet af hende. Det fik hende bare til at grine.

"Det er netop derfor at jeg gør det," sagde jeg.

Jeg elskede min mor højt, og vi havde et tæt forhold. Siden Gemma var flyttet hjemmefra, havde min mor manglet nogen til at være hjemme ved hende.

Jeg tog tingene fra bordet og lagde dem i håndvasken. Jeg rodede lidt i skabet under vasken, indtil jeg fandt sæben. Jeg sprøjtede tingene i håndvasken godt til med sæbe. Derefter lod jeg mit blik glide hen over gaden gennem vinduet, der hang over vasken. Regnen silede ned, det havde den gjort i flere timer nu, regnen slog hårdt mod ruden, så det var svært at se ud, men der var alligevel noget der fangede mit blik. Der lå en mørk skikkelse midt på fortovet.

Jeg gik fuldstændig i panik, var det et menneske der lå derude?

"Mor? Kom lige herhen".

Min mor så forvirret op på mig, hun så mit forskrækkede ansigtsudtryk og rejste sig hurtigt op fra stolen hun sad på.

"Jamen Harry, hvad er der galt?" Spurgte hun med en ligeså forvirret stemme som hendes ansigtsudtryk.

Jeg pegede ud på skikkelsen. "Er det ikke et menneske der ligger derude?".

"Gud nej. Hvad i alverden laver den person derude?! Skynd dig derud Harry!" Hvinede hun forskrækket.

Jeg nikkede, løb ud og tog min jakke på, for derefter at løbe ud i den silende regn. Jeg blev gennemblødt på mindre en to sekunder ude i regnen. Jeg løb, så hurtigt jeg kunne hen til skikkelsen på jorden.

Jeg kom hen til personen, der viste sig at være end pige, der kun kunne være få år yngre end mig. Hendes ansigt var fuldstændig blegt, og hendes krop var kold som is. Jeg ledte efter en puls, og åndede lettet op da jeg fandt den. Jeg trak hurtigt min jakke af for at ligge den om hende. Jeg lagde en arm om hendes ryg og den anden hånd under hendes ben, så jeg kunne løfte hende indenfor. Hun havde blond hår, der sad klistret til hendes ansigt, hun vendte det hvide ud af øjnene, så jeg kunne ikke se hendes øjenfarve, hun havde en lille sød næse og fyldige, lyserøde læber. Lille sød næse?! Wow! Hvor kom det fra? Jeg havde lige fundet en pige liggende på fortovet udenfor, og nu syntes jeg hendes næse var sød? Der var et eller andet galt med mig.

Jeg løb, så hurtigt jeg kunne ind igen, med pigen i favnen. Jeg kom ind og lukkede døren efter mig. Min mor stod med åben mund og med et blik på pigen. Min mors blik var omsorgfuldt og bange.

"Er hun, du ved, i live?" Spurgte hun.

"Ja heldigvis. Jeg tror, hun har ligget derude i lang tid," svarede jeg.

"Bær hende oven på Harry så er du sød," sagde min mor lidt mere rolig.

"Hvad med hendes tøj? Det jo gennemblødt?".

"Harry, hvordan ville du have det, hvis du vågnede op i et fremmet hus med noget fuldstændig fremmet tøj? Eftersom vi fandt hende liggende ude på fortovet i det her vejr, tror jeg at den her pige, har det svært," sagde hun med blikket rettet mod pigen.

"Jeg pakker hende bare ind i et ekstra tæppe," mumlede jeg på vej op ad trappen.

"Bare ind på gæsteværelset!" Råbte min mor efter mig.

Da jeg var kommet op ad trappen, gik jeg ned til den allersidste dør ind til gæsteværelset. Jeg lagde hende på sengen og fandt to dyner og et tæppe frem. Jeg gik over og lagde det om hende. Hun havde allerede fået mere farve i ansigtet. Hvor så hun sød ud når hun sov.

Harry tag dig sammen!

Jeg begyndte med lansomme skridt at gå hen mod døren. Jeg lukkede døren så lydløst som muligt, jeg ville jo nødig vække hende.


Kate's synsvinkel:

Jeg vågnede op i en dejlig, blød seng. Jeg følte mig rolig.

Vent! Der var allerede noget galt. Dejlig, blød seng? Rolig?

Jeg så mig om, jeg var ikke længere hjemme. Jeg burde vel være glad for at være sluppet væk fra Hank, men jeg anede jo ikke, hvor jeg var. Jeg så pludselig over på døren i rummet, der var nogen på vej ind til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...