Always afraid - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 7 sep. 2013
  • Status: Færdig
Engang havde Kate Adams det perfekte liv. En mor og en far der elskede hende og hinanden, venner og et dejligt hjem. Men da faren en da forlader moren, går hele Kate's ellers så perfekte liv under. Kate's mor gifter sig, med den første og rigeste mand hun kan finde, desværre også den værste. Kate's papfar Hank er ond og ulækker. Da Kate's mor efter to år med Hank dør, bliver Hank voldelig. Kate får et hårdt liv, indtil hun en dag møder den utrolige Harry Styles fra One Direction, spørgsmålet er, om hun kan stole på ham efter et liv uden tillid.
Men hvad vil der ske, hvis Kate flygter fra Hank. Og hvad vil der ske når to fra vidt forskellige verdener, møder hinanden.
Det her er en historie om frygt, tillid og ikke mindst kærlighed.

81Likes
110Kommentarer
9506Visninger
AA

10. Do you really want to hear my story?

 

Kate´s synsvinkel:

 

Jeg vågnede op med et par dejlig varme arme rundt om livet på mig. Åh nej...

Jeg vendte mit hoved og lå så ansigt til ansigt med en sovende Harry. Hvem kunne det ellers have været? Spørgsmålet var bare, hvad han lavede i min seng med armene om mig og uden T-shirt? Okay, det var ikke så godt. Ja, det var dejligt og trygt, jeg følte mig rolig med Harry´s varme krop ind mod min. Kate?! Hvad i alverden er det, du snakker om?! Man skal ikke stole på nogen, det havde jeg lært, men kunne jeg stole på Harry? Nej, tillid var ikke noget, man kunne give til hvem som helst, og kærlighed var en løgn.

Det var mit liv.

Jeg sukkede, og tårerne vældede op i mine øjne.

Det var mit liv.

Jeg tog en rystende indånding. Jeg ville ikke have det liv, jeg var blevet sat ind i. Hvorfor var det mit jo at have det her liv? Jeg så ned på Harry´s og mine sammenviklede ben. En enkelt tåre trillede ned af min kind, jeg lod den komme, jeg stoppede den ikke. Et enkelt hulk forlod min mund, og jeg trak mig, modvilligt, fri af Harry. Der kom en højlydt snorken fra Harry.

Jeg gik over til min taske, der stadig lå på gulvet. Jeg rodede lidt i den for at finde noget tøj, min hånd ramte en hård kant. Jeg famlede i et par sekunder og trak så det gamle billede af min mor, far og mig selv op. På billedet sad vi tæt sammen med armene om hinanden, min mor så så ung ud dengang. Hendes rødlige hår faldt blødt ned over hendes skuldre, og hendes smil gik helt op i hendes øjne, noget jeg ikke havde set i mange år. Vi så allesammen så lykkelige ud. Hvorfor var det her sket?

Jeg lagde billedet tilbage med en kort hovedrysten. Mit tøj lå nederst i tasken, og det var ret krøllet. Men jeg var ligesom nødt til at tage det på.

"Godmorgen," lød det hæst fra sengen.

"Godmorgen," mumlede jeg.

"Har du sovet godt?" spurgte Harry med et lille smil.

Jeg ville ikke lyve og sige, at jeg ikke havde sovet godt, for jeg havde faktisk sovet fantastisk.

Jeg gav et skævt smil fra mig. "Jeg har sovet fint".

Han kiggede overrasket på mig og sagde: "Du smilede".

"Det gjorde jeg, ja," jeg gav endnu et smil. Jeg huskede tilbage på dagen i går, hvor jeg havde stået foran spejlet, måske var den gamle Kate stadig derinde et sted.

"Du har et smukt smil," smilede Harry.

Havde jeg hørt forkert, eller havde han lige sagt, jeg havde et smukt smil. Det var der aldrig nogen, der havde sagt til mig før.

En pinlig tavshed bredte sig. Han vidste tydeligvis ikke, hvordan han skulle fortsætte den samtale.

"Er det dit tøj? Er det ikke lidt krøllet?" spurgte han for at bryde tavsheden.

Jeg så ned på tøjet i min favn, jo det var krøllet, men det kunne jeg vel godt leve med. Når jeg havde levet med Hank i syv år, kunne jeg også godt leve med krøllet tøj.

"Jeg klarer mig," svarede jeg stille.

"Du må altså godt låne noget af Gemma´s tøj. Hun er alligevel flyttet hjemmefra".

"Helt ærligt Harry, I behøver ikke gøre så meget for mig. Jeg klarer mig med det her tøj. Okay Harry? Det gør jeg," forsikrede jeg ham.

Han mumlede et "Okay" inden han forsvandt ud af døren.

 

Harry´s synsvinkel:

 

Arghh! Jeg kunne have sparket mig selv. Hvorfor havde jeg også sagt, hun havde et smukt smil? Det var jo sandt, men alligevel.

Jeg gik ind på værelset, tog en ren T-shirt på og satte kursen nedenunder. Min mor sad ved bordet i køkkenet. Jeg gik over og rodede lidt i nogle skabe, før jeg fandt en skål, ske, mælk og en cornflakes pakke. Jeg satte mig ved bordet og begyndte at spise.

"Harry?" spurgte min mor.

"Mm-mm?" mumlede jeg.

"Hvordan har Kate det?" spurgte hun.

"Fint," svarede jeg undvigende.

"Hvor var du i går aftes? Jeg gik ind på dit værelse, men du var der ikke".

"Nå, det kan være, jeg var på toilettet på det tidspunkt," jeg kiggede ned i min skål.

"Du kan godt lide hende, kan du ikke?" sagde min mor pludselig.

"Jeg... Øh... Hvad snakker du om?" fik jeg fremstammet.

"Harry, jeg har set den måde du kigger på hende," min mor smilede som om hun vidste alt i hele verden.

"Mor," jeg sukkede, "okay, okay. Ja, jeg synes da hun er lidt sød, men om jeg kan lide hende på den måde ved jeg ikke".

"Mm-mm," efterabede hun mig.

Jeg rejste mig op og gik.

 

***

 

Kate´s synsvinkel:

 

Jeg sad igen i den brede vindueskarmen. Jeg så ud på det stadigvæk dårlige vejr, regnen slog hårdt moden ruden i en søvndyssende lyd. Den mørke himmel mindede lidt om mit liv, trist og dyster. Jeg havde brugt det meste af formiddagen på at tænke på mit gamle liv, dengang jeg var glad. Resten af formiddagen havde jeg brugt på at tænke på Harry. Ja, jeg ved det, jeg havde tænkt på Harry, og det var ikke godt. Hans ord rungede stadig i mit hoved: "Du har et smukt smil". Jeg ville ønske jeg kunne  stole på ham, men hvis han svigtede mig, ville jeg være ødelagt, igen.

Det bankede på døren, mit blik søgte derhen.

"Kom ind," mumlede jeg.

Døren gik knirkende op, og Anne trådte ind. Hun havde en lille bakke i hænderne.

"Jeg tænkte, du måske var sulten," smilede hun og satte bakken foran mig.

Jeg smilede taknemligt til hende. Gulvbrædderne, hende ved døren, knirkede, og mit blink søgte igen derhen, Harry stod i døråbningen. Han så ned i jorden, da mit blik fandt hans. Anne så fra Harry til mig og smilede så.

"Kom ind Harry," sagde jeg til ham.

Han så overrasket på mig, et smil sprang frem på hans læber. Han gik hen til vindueskarmen, satte sig og kiggede ud på det grå vejr. Anne listede stille ud af døren.

"Vil du gerne have din rigtige hårfarve tilbage igen?" kom det fra Harry, der havde lagt blikket på mig. Hans øjne så både spørgende og glade ud.

"Mener du det?" spurgte jeg håbefuldt.

"Vil du?".

"Harry, det ville betyde så meget for mig".

"Så ringer jeg efter en frisør, der kan komme herud senere på dagen," sagde han med glædesfyldt stemme.

"Har du virkelig lyst til at høre min historie?" fløj det pludselig ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe det.

"Mere end noget andet".

Jeg tog en dyb vejrtrækning. "En uge efter jeg blev 8 år, valgte min far at forlade min mor frem for en pige på 19. Han tog huset og de fleste penge. Kort efter blev min mor fyret, på grund af hendes triste humør, hun arbejdede i en butik, hvor alle hele tiden skulle være glade. Det eneste vi havde, var en lille etværelses lejlighed med en dobbeltseng og et dele badeværelse med resten af de syv familier i lejligheden. I to år havde vi ingen ting, men så mødte min mor Hank. Hank... Han var det værste monster, og det er han sådan set stadig. Efter to år som Hank´s tjener døde min mor, o-og jeg var alene med Hank. Han begyndte at slå mig flere gange om dagen. Nogle gange hvis jeg gjorde noget, han ikke syntes om, andre gange hvis han kedede sig. Det blev for meget, så nu er jeg, som du kan se, flygtet," sluttede jeg af.

Harry sad med store øjne. Han stirrede bare blankt på mig.

"Det er jeg virkelig ked af," sagde han så.

"Det er helt okay".

"Du fortjener det overhovedet ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan nogen kan finde på at slå dig," blev han ved.

En tanke poppede frem i mit hoved.

"Harry? Må jeg fortælle dig noget, jeg aldrig har fortalt nogen før?" spurgte jeg.

"Selvfølgelig," svarede han opmærksomt.

___________________________________________________________________________________________

 

 

Tak, for 16 likes, 27 favoritlister og alle de søde kommentarer :)! Det betyder virkelig meget for mig.

Hvad tror I Kate´s hemmelighed er? Og har Harry følelser for Kate?

Jeg håber I vil læse med i næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...