Read All About It // One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2015
  • Status: Igang
Perrie Edwards er sytten, og går på vally high, i london. Hende og hendes bedste veninde Jenna Johnson, er skolens mobbeofre, de upopulære. Og så har vi Zayn Malik, Harry Styles, Liam Payne, Niall Horan og Louis Tomlinson. De er skolens mest populære, samt Danielle Peazer og Eleanor Calder. Danielle og Eleanor styre skolens blog, på bloggen bliver der ikke ligefrem skrevet om sol og sommmer. Nej der bliver der skrevet om, football holdet, cheerleaderne, også Perrie og Jenna. Ingen andre end eleverne på vally high, kender til bloggen, på bloggen bliver perrie og jenna hængt ud, pågrund af små sølle ting; som at de aldrig har røget, haft sex eller taget stoffer. Perrie har et kæmpe crush på en af dem som er skyld i hende og Jenna bliver mobbet hverdag. Hun er nemlig forelsket i Zayn Malik. Så hvad vil der ske, vil mobningen stoppe? Og vil Perrie ende med Zayn? (Ingen af dem er kendte)
Har skiftet navn fra 'Not like all of the other girls', til 'Read all about it'.
: SE TRAILER :

45Likes
142Kommentarer
3665Visninger
AA

11. Kapitel 9

Ikke rettet igennem, sorry!

Perries synsvinkel.

Vi var gået ind på et af toiletterne, i stedet for at stå ude midt på pladsen.
"Perrie, hvad sker der?" Jeg rystede over hele kroppen, "Jeg, uhh, hvor-f-for er du sød mod mig?" Spurgte jeg og kiggede usikkert på ham. "Jeg, eh, du fortjener ikke at græde! Jeg ved godt jeg førhen var skyld i det, men jeg ville aldrig! De tvang mig til at være som jeg var, og det må du virkelig undskylde!" Sagde Niall og så nervøst på mig, jeg snøftede og nikkede bare for at vise at jeg havde forstået hvad han havde sagt. Han havde aldrig været særlig meget med til noget af det, når jeg tænker over det stod han egentlig altid bare og så på. "Hvad er der galt?" Han sad med armene omkring mig og kiggede indtrængende på mig. "Det, der er bare sket så mange ting" sagde jeg mens jeg stadig græd en lille smule "Som hvad?" "Jer, Jenna, Jaden, ham, alt!" "Hvem er ham?" spurgte han "Bare, eh, uh.." "Perrie, det er bedst at få snakket om tingene!" sagde han mens han lavede en form for 'begynd bare' bevægelse med hænderne. "Perrie, kom nu. Jeg vil jo bar-" "Han voldtog mig!"

Nialls synsvinkel.

Hendes hvisken afbrød mig, "Vent, h-hvad?" jeg kiggede chokeret på hende, hun var begyndt at græde igen. "H-han voldtog mig, da, da vi var i byen" sagde hun så lavt som muligt, og hulkede igen. Jeg holdt hende tæt ind til mig og prøvede at trøste hende så godt som muligt.

"Hvem var han?" Spurgte jeg, og kiggede hende i øjnene, som stadig var våde fra før. "Jeg ved, jeg ved det ikke." "Så du havde aldrig set ham før? Heller ikke tidligere på aftenen?" "Nej, jeg skulle bare lige ud for at få noget frisk luft, og han fulgte åbenbart efter mig." Hun begyndte at græde igen, "Shh, Perrie, det er okay. Jeg er her, okay! " Sagde jeg med min mest beroligende stemme. "Men Niall, du, du forstår ikke! Det var forfærdeligt! Han, det var min første gang, det gjorde så ondt! Og han efterlod mig bare" "Shh, shh" Jeg sad bare og klemte hende ind til mig mens jeg blev ved med at trøste hende.

"Tak!" Sagde hun pludseligt, og kiggede mig i øjnene "For hvad?" Spurgte jeg forvirret og kiggede også hende i øjnene. "For at være her for mig når ingen andre er, for at ville høre på det hele, og så for at du ikke bare sladrede til de andre ligeså snart jeg åbnede munden. Først var jeg ikke sikker på om jeg skulle fortælle dig om det, eftersom du jo normalt mobber mig, men nu er jeg glad for at jeg gjorde!" Sagde hun og smilte til mig. "Selvfølgelig, jeg vil altid være her for dig! Og det med mobningen, det må du virkelig undskylde! Det var aldrig min ide." Sagde jeg og smilte også lidt til hende. Hun lød oprigtig taknemmelig, hvilket også bare gjorde at jeg følte endnu mere skyldfølelse.

Louis synsvinkel.

Der var gået næsten en time siden Niall gik ud for at finde Perrie, hvilket var mærkeligt. De burde være kommet tilbage nu! "Lou, baby, hvad kigger du på?" El kiggede rundt, og stoppede ved døren, som også var hvor jeg kiggede hen, det kunne ikke passe at han skulle bruge en time på at finde hende. "Ikke noget, hvornår er vi færdige her?" Spurgte jeg i stedet og prøvede at undgå spørgsmål. "Jeg tror vi er færdige om en halv time eller sådan noget, men forhåbentligt er det tidligere! Det her er jo dødsygt!" Sagde hun, mens jeg bare nikkede en enkelt gang og kiggede hen hvor Teddy stod og snakkede med nogle ansatte.
"Jeg går lige hen og finder ud af det" Før El kunne nå at svare var jeg allerede henne ved Teddy, "Teddy, hvornår er vi færdige her? " Teddy vendte sig forskrækket om, og holdt hånden op for hjertet. Ok. Slap lige af, så skræmmende var det sgu heller ikke. Ikke noget at få et hjertestop af.. "Louis, ahh, du må ikke snige dig ind på mig på den måde. Men vi er faktisk klar til at kører, vi mangler dog lige to elever, jeg kan ikke rigtig finde dem" "Hm, hvem er det vi mangler? Jeg kan gå ud og lede efter dem?" Jeg vidste allerede godt hvem der manglede men jeg spurgte alligevel. "Vi mangler Perrie Edwards og Niall Horan, de er pist forsvundet. Men hvis du lige har lyst kunne det være fint hvis du ville gå ud og lede efter dem?" "Det skal jeg nok, så kan vi komme hurtigere af sted" Sagde jeg og fandt min telefon frem.
Jeg fandt Nialls nummer i telefonen, trykkede på nummeret og ventede på at han tog den. Telefonen gik på telefon svareren, så jeg ringede igen. Jeg kunne hører hans ringetone, Boy oh Boy, fra hvor jeg stod, så jeg gik mod lyden. Det kom inde fra et af toiletterne, så jeg gik ud fra at det var fordi han var på toilettet, men da jeg kunne hører ham hviske derinde, vidste jeg at han ikke var på toilettet. Og jeg vidste også at han havde ignoreret mine opkald.. Hmph.
Jeg satte øret op mod døren og holdt vejret. Jeg kunne høre nogen hviske derinde. Jeg prøvede at tyde hvad der blev sagt men de hviskede for lavt og utydeligt.
Jeg rystede i stedet bare på hovedet og bankede et par gange på døren. Jeg kunne hører hvisken stoppe og en rejse sig. "Hvad laver du derinde? Jeg har prøvet at ringe til dig to gange?!" "Hvad tror du jeg laver på toilettet? Siger det ikke lidt sig selv? Og min mobil var på lydløs så jeg hørte den ikke" Jeg vidste jo godt han løj, men hvorfor vidste jeg ikke.. " Nåh, det kan også være lige meget, men Teddy siger vi skal videre" "Okay, jeg kommer ud nu" Sagde han og gik ind på toilettet igen, og kom ud kort efter. 

Da vi gik tilbage til de andre blev Niall ved med at kigge ned i gulvet og undgik totalt at se på mig. "Såeh, ved du hvor Perrie er, du gik jo ud for at finde hende for en time siden?" Spurgte jeg og kiggede på ham som om jeg ikke vidste noget. " Ehh, jeg ved ikke hvor hun er nu men da jeg fandt hende var hun ude foran. Men jeg gik fra hende, hun sad bare og gloede ned i jorden.." Sure, Niall. Sure. "Okay" Svarede jeg bare og gik hen og lagde mine arme om El, som stod og grinte over noget Harry lige havde sagt. "Heyy, hvor var du?" Hun vendte sig om mod mig og kyssede mig midt på læberne, "Jeg var bare ude og lede efter Niall så vi kunne se at komme afsted." Hun nikkede bare forstående på hovedet og grinte igen over noget Harry sagde.
"Så, nu er vi alle samlet så vi kan se at komme tilbage til vores familier. Bussen holder klar udenfor, så i går bare ud og sætter jer" Sagde Teddy, efter Perrie også var kommet tilbage. 
Jeg satte mig ned ved siden af Harry, da vi var kommet ud i bussen igen, "Hvad tror du Niall lavede i den time han var væk, han skulle jo kun finde Perrie, det var ikke meningen at han skulle bruge millioner af år på det!?" "Don't know, han gjorde jo sikkert bare lidt mere ud af det hele? Vi gav ham jo en opgave, og han gør jo bare som vi siger" "Ja, men virker det ikke lidt mærkeligt, også bare den måde han opførte sig på efter jeg fandt ham på toilettet?" "Jeg ved ikke, kan det ikke være ligemeget lige nu? Kan vi ikke bare nyde, at noget går som planlagt?" "Hm, jojo det kan vi vel godt.."
★

Da bussen stoppede foran huset hvor Perrie og mig boede, skyndte jeg mig at sige farvel til de andre og løb nærmest ud af bussen og op til døren. Perrie kom gående langsomt efter mig, hun tog virkelig små skridt. Jeg ventede ikke på at hun kom op til døren, så da jeg gik ind smækkede jeg den bare i efter mig. "Av!" Råbte Perrie højt, shitttt.. Jeg åbnede døren igen, kun for at se Perrie stå og holde sig for næsen, mens blodet strømmede ud. Det var klamt, men jeg hjalp hende alligevel indenfor og ud på badeværelset. Jeg ved ikke hvorfor jeg hjalp hende, men jeg var træt af altid at skulle være skide ond overfor hende. Hun havde aldrig gjordt mig noget, men Harry blev alligvel ved med at få mig med på hele ideen med at mobbe hende. Han sagde altid at hun var skyld i hans smerte, så han skulle også være skyld i hendes. Jeg havde prøvet at sprøge ind til det med at hun var skyld i hans smerte, men hvergang jeg prøvede ignorerede han mig bare, så jeg gav ligesom lidt op.
"Du må virkelig undskylde! Det var ikke med vilje, jeg troede du var meget længere bag mig, hvis jeg havde set du var der havde jeg ikke smækket døren i!" Sagde jeg, mens jeg prøvede at stoppe blodet som stadig løb fra hendes næse. "Det er fint nok, det gør ikke særligt ondt" Sagde hun og prøvede ikke at kigge på mig, mens jeg stod der med hendes ansigt i mine hænder, og prøvede at stoppe hendes næseblod, som jeg selv var skyld i.
"Det tror jeg altså overhovedet ikke på, selvfølgelig gør det ondt! Du fik en dør lige i ansigtet" Hun så sjovt på mig, og begyndte så at grine lidt, jeg smilte bare ad hende og smed papiret med blod på i skraldespanden. "Hvad griner du af?" "Ik-ikke noge-t, un-undskyld" Hun så op på mig med et usikkert, skræmt udtryk. "Hey-" Sagde jeg og tog igen fat om hendes ansigt, "Jeg er ikke sur" Sagde jeg og sendte hende et smil, so hun gengældte efter et par sekunder. Som hun sad der på kanten af håndvasken og kiggede mig i øjnene, kunne jeg ikke lade være med at stirre ned på hendes læber. Da hun så hvor jeg kiggede hen, begyndte hun at rødme, hvilket bare var fik hende til at se endnu sødere ud. Hun kiggede også, forsigtigt, på mine læber, og jeg begyndte langsomt at læne mig ind mod hende, hun opfattede det og begyndte også selv at læne sig ind. Vores læber var små millimeter fra at røre hinanden, da Enzo bankede på døren, "Vi spiser nu!" Sagde han igennem den lukkede dør og gik igen ned af trapperne. Jeg trak mig hurtigt væk fra Perrie, jeg havde en kæreste jeg kunne ikke gå og kysse andre, og slet ikke Perrie. "Und-ehh-undskyld" Sagde jeg hurtigt, og vendte mig om og åbnede døren, hun kiggede bare på mig med store øjne. Hun forstod det lige så lidt som mig. Vi var så tæt på at kysse. Perrie og mig, mig og Perrie. Hvad sker der for det? Jeg rystede hovedet frustreret og gik hurtigt ned af trappen og ind i køkkenet. Perrie kom ned fem minutter senere og satte sig ned på pladsen overfor mig, fordi det var den eneste ledige plads.


Perries synsvinkel.
Det kunne ikke være mere akavet.. Louis sad og kiggede ned i hans tallerken igennem hele aftensmaden, mens jeg bare stirrede dumt ud i luften. Jeg var så tæt på at kysse ham, hvordan kunne jeg være så tæt på at kysse ham? Hvor er du dum Perrie, jeg kunne ikke tænke på andet end Louis resten af aftenen. Da vi så skulle sove blev det lige en tand mere akavet. 
"Ehh, du, eh, det ude på badeværelset. Det glemmer vi, gør vi ikke?" Spurgte han, mens han lå helt stille og kiggede op i loftet, som om det var skide spænende at glo på et gammelt loft.. "Jo, eh, jo" Jeg kiggede forsigtigt på ham og kunne se at han også vendte blikket hen mod mig. "Okay, godt! Så vi taler heller aldrig om det igen. Det var en fejl, ikke?" "Jo selvfølgelig, selvfølgelig" Sagde jeg lavt og studerede hans ansigt som han lå der. "Great, sov godt!" Sagde han hurtigt og vendte sig om igen, så han lå med ryggen til mig.
Jeg vidste godt at vi blev nødt til at glemme det! Selvfølgelig vidste jeg det, men jeg var ikke så sikker på at jeg havde lyst til at glemme det, at havde haft ham så tæt på mig, det havde føltes godt! Nej, fantastisk! Men, han har en kæreste, og han kan ikke lide mig. Han sade det selv, det var en fejl!

_______________________________________________ _____________________________________________ ___________
Heeeej med jer! :D<3
Jeg ved godt at det er sent det kommer ud, og jeg ved også godt at det ikke er mega langt.. Undskyyyld! Det vil jeg prøve at lave om på til næste kapitel!:-))) 
Jeg håber i kan lide det, og historien indtil videre? Skriv gerne hvad i syntes:-))))<3
-NadiaStyles. <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...