Read All About It // One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2015
  • Status: Igang
Perrie Edwards er sytten, og går på vally high, i london. Hende og hendes bedste veninde Jenna Johnson, er skolens mobbeofre, de upopulære. Og så har vi Zayn Malik, Harry Styles, Liam Payne, Niall Horan og Louis Tomlinson. De er skolens mest populære, samt Danielle Peazer og Eleanor Calder. Danielle og Eleanor styre skolens blog, på bloggen bliver der ikke ligefrem skrevet om sol og sommmer. Nej der bliver der skrevet om, football holdet, cheerleaderne, også Perrie og Jenna. Ingen andre end eleverne på vally high, kender til bloggen, på bloggen bliver perrie og jenna hængt ud, pågrund af små sølle ting; som at de aldrig har røget, haft sex eller taget stoffer. Perrie har et kæmpe crush på en af dem som er skyld i hende og Jenna bliver mobbet hverdag. Hun er nemlig forelsket i Zayn Malik. Så hvad vil der ske, vil mobningen stoppe? Og vil Perrie ende med Zayn? (Ingen af dem er kendte)
Har skiftet navn fra 'Not like all of the other girls', til 'Read all about it'.
: SE TRAILER :

46Likes
142Kommentarer
3544Visninger
AA

7. Kapitel 5

Ikke Rettet Igennem. Så der kan godt være nogle fejl.

 

Vi var lige landet i Paris, og det var smukt. Altså virkelig smukt.

Vi fik vores bagage, og steg på bussen som skulle køre os rundt i Paris. Første stop var Triumfbuen, rundkørslen var rimelig vanvittig.

Next up was Eiffeltårnet, det var sindssygt smukt, og at se ned over Paris fra toppen, var fuldkommen fantastisk.

Vi havde lige spist is og var nu på vej hjem til vores 'familier' hvilket overhovedet ikke var noget at råbe hurra for. Og det var kun fordi jeg skulle bo sammen med Louis, for jeg tror det med at skulle bo hos en hel fremmed familie, som havde nogle helt andre forhold til næsten alting, kunne blive meget sjovt.

Da Louis og mig blev sat af ved vores familie, gik vi hen mod døren, hele vejen hen til døren var der en meget akavet stilhed blandt os.. Og der var altså rimelig langt hen til selve døren. Jeg små løb næsten hen til døren og skyndte mig at banke på, døren blev åbnet af en meget velklædt kvinde, jeg skyder på hun nok var sidst i trediverne. Hun så smilende på os, og bød os indenfor. Gangen var meget smal så der var ikke specielt meget plads til os alle tre, men det gik, indtil jeg skulle have mine sko af, og det var altså ikke lige sådan nogle man bare lige kunne glide ud af. Jeg kunne allerede inden jeg var begyndt på at tage dem af se at jeg ikke kunne gøre det uden at vælte rundt i den her lille gang, men jeg prøvede at få dem af uden at skulle bruge mine hænder, jeg havde næsten fået den højre sko helt af da jeg væltede ind i Louis som stod bag mig, og kiggede på hans mobil.

"Se dig lige for. Se nu hvad du har gjort" Hvæsede Louis ind i hovedet på mig, da hans iphone lå på gulvet med en flænge hele vejen ned af skærmen. "Fuck, ej undskyld det var ikke med vilje" Skyndte jeg mig flovt at sige, mens jeg kiggede ned i gulvet mens jeg tog hans iphone op fra gulvet. "Pas nu på, du skal sgu ikke røre ved den" nærmest råbte han, så jeg chokeret trådte tre skridt bagud, så jeg stod mast op ad væggen.

Han rev mobilen ud af hånden på mig og maste sig forbi mig, og ind på vores soveværelse. Ja i læste rigtigt, ikke nok med vi skal bo sammen, så skal jeg også sove sammen med ham. Hvis jeg altså overhovedet kan sove med ham i samme rum, efter hans flip lige før.

 

 

Vi sad ligenu og spiste aftensmad, og det smagte fantastisk. Maëlys, som damen hed var uddannet kok, så jeg havde faktisk været meget heldig med den her famile. Maëlys havde en søn på 5 som hed Enzo, og han var bare den sødeste lille dreng jeg nogensinde har mødt. Så cute. De boede normalt kun de to her, fordi Enzo's far døde da han var 2. Det er helt forfærdeligt.

Vi blev færdige med at spise og gik fra bordet, jeg valgte at finde en bog frem og læse lidt i den. Jeg var nået halvejs gennem bogen, da Louis kommer brasende ind af døren med vådt hår og boxershorts, jeg skyndte mig derfor at lade som om jeg sover for han lægger mærke til jeg er der. "Du kan godt kigge nu" Griner han. Det var det første han havde sagt til mig efter det der skete i gangen tidligere, så jeg var faktisk rigtig glad for at han grinte og ikke lød sur mere. "Perrie, du kan altså godt stoppe nu. jeg ved jo godt du ikke sover" Jeg lagde bogen ned så den ikke skyggede for mine øjne længere. Jeg kunne mærke hvor meget mine kinder brændte. Pis! "Er du ikke sur længere, altså jeg kan godt forstå hvis du er, men det var altså ikke med vilje! Det ved du godt" "Bare rolig, det er okay. Jeg forstår godt at det var et uheld. Så nej jeg er ikke sur længere" Han smilte og kørte hånden igennem hans stadig våde hår. "Godt" Smilte jeg.

"Men hvad synes du så vi gør med det her" Sagde han mens han pegede på os og så sengen. "Ehh, det er jo en dobbelt seng, så du kan vel bare ligge der" Jeg pegede på den modsatte side af hvor jeg lå "også ligger jeg her. Det er jo ikke ligefrem fordi vi behøver at ligge i ske" Foreslog jeg. "Okay, men så heller ikke noget med at krybe ind mod mig når du bliver bange" "Heh hvorfor skulle jeg blive bange? Jeg er altså ikke let at skræmme" Sagde jeg og lukkede min bog sammen og lagde den på natbordet. "Jeg fik lige spurgt Maëlys om der var nogle spøgelser i huset, det var der. 4 eller 5 styks. Og de var ikke ligefrem de venligste spøgelser. " Han løg, selvfølgelig løg han. De havde ingen spøgelser her, det tror jeg ikke på. "Jeg tror ikke på dig, og hvis der faktisk var spøgelser her og jeg blev bange, ville jeg ikke vælge dig som den første at krybe ind til" Svarede jeg og smilte. Han små lo "Nåh hvem så, Maëlys, eller Enzo? Jeg tror det ville være rimelig akavet, tror du ikke?" Han grinte og ventede bare på jeg svarede "Jo det ville, men det ville da være ligså akavet hvis det var dig jeg lagde mig op ad. Synes du ikke? og ville det ikke være lidt mærkeligt at have en anden en Eleanor liggende så tæt op ad dig?" Jeg smilte stort, heh. "Luk nu" Grinte han. "Du ville ønske det var dig som kunne ligge så tæt med mig uden, at du ville blive skubbet væk" Han løftede udfordrende øjenbrynet. "Overhovedet ikke, du ville være den sidste jeg ville ønske at ligge og knuger mig ind til. Eller måske ikke den sidste, men du ville i hvert fald ikke være den første" "Som om, jeg ved at du crusher totalt på mig!" Han blinkede med det ene øje og grinte så. Han havde et virkelig sødt grin, som fik mig til at grine med.

Vent lige lidt. Hvad er det jeg tænker?
Slå det ud af hovedet Perrie!

"Hvordan har du det egentlig med at Eleanor og Harry skal bo sammen?" Spurgte jeg "Det er da lidt irriterende, men jeg kan ikke gøre så meget ved det. Og jeg stoler på dem." Svarede Han og så lidt trist ud. "Mm okay, forstår jeg godt." Jeg prøvede at smile lidt til ham, for at få ham til at smile igen, og det virkede.

"Men jeg tror altså jeg går i seng nu, vi skal jo tidligt op i morgen." Jeg rejste mig fra sengen og gik ud for at børste tænder. Da jeg kom ind på værelset igen lå Louis under dynen trukket helt op under hagen, hvilket for resten så skide sjovt ud, så jeg kunne ikke lade være med at lade et lille fnis slippe ud. Det fik ham til at åbne øjnene og kigge på mig med et stort smil plantet på læberne. Han bankede på sengen et stykke væk fra ham selv. Jeg gik med små skridt tilbage til sengen og lagde mig under den varme dyne, som ikke var blevet kølige efter jeg lå der før.

"Godnat Perrie, sov godt og drøm søde drømme - om mig" Han grinte igen over hans joke, og jeg smilte. "Godnat Louis, sov godt!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...