Read All About It // One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2015
  • Status: Igang
Perrie Edwards er sytten, og går på vally high, i london. Hende og hendes bedste veninde Jenna Johnson, er skolens mobbeofre, de upopulære. Og så har vi Zayn Malik, Harry Styles, Liam Payne, Niall Horan og Louis Tomlinson. De er skolens mest populære, samt Danielle Peazer og Eleanor Calder. Danielle og Eleanor styre skolens blog, på bloggen bliver der ikke ligefrem skrevet om sol og sommmer. Nej der bliver der skrevet om, football holdet, cheerleaderne, også Perrie og Jenna. Ingen andre end eleverne på vally high, kender til bloggen, på bloggen bliver perrie og jenna hængt ud, pågrund af små sølle ting; som at de aldrig har røget, haft sex eller taget stoffer. Perrie har et kæmpe crush på en af dem som er skyld i hende og Jenna bliver mobbet hverdag. Hun er nemlig forelsket i Zayn Malik. Så hvad vil der ske, vil mobningen stoppe? Og vil Perrie ende med Zayn? (Ingen af dem er kendte)
Har skiftet navn fra 'Not like all of the other girls', til 'Read all about it'.
: SE TRAILER :

46Likes
142Kommentarer
3545Visninger
AA

6. Kapitel 4

Ikke rettet igennem

 

" I kommer op, en efter en og trækker et nummer, vi starter ved dig Charlie" Mens Charlie gik op til Teddy for at trække et nummer, fortalte hun videre " Hvis i så kigger på jeres nummer kan i nok se at det er et sædenummer. Så derfor skal i gemme dem til i er kommet op i flyveren, og har fundet jeres plads"

Lort!

Det vil jo så betyde at jeg højstsansyneligt ikke kommer til at sidde med Jenna.

Det var blevet min tur til at trække ent nummer. 16b. Jeg gik tilbage til Jenna som nu skulle op og trække et nummer. Please lad hende få nummer 16a eller 16c.. Please.

"Hvilket nummer fik du?" Spurgte jeg, da hun kom tilbage med et stykke papir i hånden.

"12c. Hvilket nummer har du?" Jeg sukkede. "16b..."

 

 

Jeg havde lige lagt min håndbagage, op i det der skab-hylde ting som er beregnet til håndbagage. Med et suk, satte jeg mig i sædet. Jeg fandt mine høretelefoner frem fra min jakke lomme. Lort og tis, og alt det der! Kender i ikke det når man fucking skal sidde og bruge like 10 minutter på og vikle høretelefonerne fra hinanden. I hate that!

Men da jeg endelig havde fået dem viklet ud, var jeg heller ikke lige frem langsom til at få sat dem i min Iphone 4s. Jeg ææææælsker bare min Iphone, den er min lille baby! Ja også hedder den bob.. Eller det gør den ikke men det nu også lidt ligegyldigt.

I den tid jeg havde siddet og tænkt og hørt musik havde jeg ikke lige lagt mærke til de to personer som stod og stirrede på mig, med nogle meget irriterende ansigts udtryk. Oh fuck i fucking fuck.

De to meget irriterede personer, var ingen andre end Harry og..... Zayn. Og siden de stod ved mig gik jeg ud fra at de var mine siddekammerater, da pladserne ved siden af mig endnu ikke var optaget.

Jeg rev hurtigt mine høretelefoner ud af ørene, og kiggede ordenligt på dem. Da Harry lagde mærke til at de endelig havde fået min opmærksomhed, afbrød han hurtigt den akavede tavshed.

"Endelig, så Perrie, nu hvor vi har din opmærksomhed kunne det så være at du kunne tænke dig at lette din store røv så jeg kunne komme ned at sidde? Eller har du tænkt dig at lade os stå her i ti minutter mere?" Vrissede Harry, så jeg hurtigt fik rejst mig. Han fik sat sig ind på hans plads, så jeg satte mig hurtigt ned på min plads igen. Zayn satte sig på min anden side. Wooow slow Down. Sagde Harry at jeg havde en stor røv? Jeg rystede kort på hovedet, hvilket fik Zayn til at løfte sit øjenbryn, og sendte et skævt smil i min retning.

 

Men det kunne lige så godt være til Harry, så jeg kiggede forsigtigt over på ham i smug så han ikke ville opdage at jeg kiggede på ham. Hvilket der nok ikke var så stor chance for at han gjorde, da han sad med hovedet op ad vinduet med lukkede øjne.

Så det vil sige at Zayn, smukke Zayn, Normalt ville man nok sige lækker istedet for smuk, men ikke i denne situation, for Zayn han var smuk, virkelig smuk. Som jeg sad der og udforskede hans ansigt åbnede han hans øjne, meget hurtigt, så jeg ikke nåede at fjerne mit blik fra ham før han havde opdaget at jeg stirede på ham..

Jeg kunne mærke varmen der bredte sig i mine kinder. Det var pisse pinligt. Jeg så ud af øjenkrogen at han sad med et smørret smil på læben.

Hvorfor er jeg altid så uheldig? Jeg kunne virkelig ikke forstå det?

__________________________________________________________________

 

Heejsa mennesker der læser denne movella.

Jeg vi først og fremmest sige undskyld for ikke og havde skrevet i flere måneder, Men jeg har bare ikke helt vidst hvad jeg skulle skrive. Men nu skal jeg nok prøve og se om jeg kan komme med noget regelmæssigt.

Og jeg ved godt at kapitlerne ikke lige er de længste, men vil også prøve at gøre dem længere:D

Vil i ikke please like?

Elsker jer for at læse med!                                                       

Hihi.... Lol

-NadiaStyles.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...