Paranormalitets forskerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
En fortsættelse om Fritz Brocks liv - egentlig mest for mig selv. Den bliver sandsynligvis et one-shot, medmindre jeg får mig taget sammen til at skrive historien :)

Jeg har ikke rettet den, så der er nok en masse grammatik-fejl.

0Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

1. Introduktion af de tre hovedpersoner

Her er vi. Os tre. Tre mænd, der får penge for at sidde og hænge på hvert vores støvede kontor og lade som om vi udfylder nogle vigtige papirer om paranormale sager. Eller, det der med papirene er faktisk Onkel Georgs job. Charlie og jeg, vi... 'Reflekterer' mere over sagerne.
Onkel Georg hedder egentlig George Smith. Men siden hans niece besøgte ham på jobbet har navnet ligesom bare hængt ved. Han har altid med en cigar i munden når han sidder på sit kontor og luften er uigennemsigtig af røg derinde. Det svider i øjnene bare at gå på gangen foran. Han siger, at det minder ham om hans barndom, hvor hans far røg pibe, og at hans far faktisk ville have været stolt af at se sin søn som en cigarryger. Han har en dyb, rungende stemme og hans udseende minder om én, der ved han har penge, men alligevel er beskeden omkring det. Han har vist været flot engang, har haft flere koner, men alderen er begyndt at hale ind på ham og han har lært, at det er klogest kun at holde sig til én kvinde ad gangen. De sorte hår på hans hoved, er ved at blive skiftet ud med tyndere gråhvide hår, og måne og jakkesættet strammer lige lovligt på maven. Og der er vist ingen tvivl om, at pengene også er der, dog gemt godt væk i en bankboks et sted.
Charlie Ray. Vi var gode venner i gymnasiet, men gled væk fra hinanden efter vi blev studenter, og mødtes først igen da vi ved et tilfælde mødte hinanden her på politistationen, fordi vi begge havde søgt stillinger her. Han er den type, som pigerne vender sig om efter på gaden og som de 'tilfældigt' støder ind i og taber sine ting. De håber vel han samler dem op og på en charmerende måde undskylder sin klodsethed, og spørger om han ikke kan gøre det godt igen med en stearinslys middag samme aften? De tager fejl. Han er iskold. Normalt går han bare videre, lader som om ingenting er sket. Han er høj og har en  hemmelighedsfuld udstråling. Hans øjne funkler som var de glas og hans hud er glat med en naturligt solbrun teint. Han er bestemt ikke genert. Han kan smelte enhver pige han vil have, hvis han smiler sit skæve smil kan man nærmest høre deres hjerter slå hurtigere, og han kan på ingen tid charmere sig ind på alle, men han gør det ikke. I gymnasiet var han dygtig, og når vi skulle danne makkerpar var der en kø af elever der ville have ham, men han arbejdede altid bedst alene. Hans mystiske, stille udstråling er stik modsat af hans personlighed - han er drillesyg og griner let. 
Og så er der mig - Fritz Brock. Siden jeg legede ånden i glasset i 8. klasse, har jeg været afhængig af viden om det paranormale. Nåh ja, og så fordi det endte med, at begge de piger, min ven og jeg spillede med, døde, af henholdsvis uforklarlige sager. 
Den ene blev fundet af sin mor, hvor hun lå på sofaen i deres stue med vidtåbne øjne og en uhyggelig opåbnet mund. Hun havde en blodig klud bundet om hånden, og der var dryp hele vejen fra hendes værelse og ned i køkkenet, så politiet formoder, at hun klemte sine fingre i døren og gik ned for at binde det ind. Da de undersøgte hendes lig, fandt de tegn på spontant lungekollaps, men dette var tilfældet i begge lunger. Usædvanligt.
Den anden brændte inde. Hendes mor havde været ude at købe ind, og hendes far på konference, og huset stod i flammer da moren kom hjem som den første. Da brandmændene efter 2 timer fik slukket ilden, vidste forældrene godt at pigen var død. Hvor skulle hun ellers være. Da politiet gennemgik resterne af huset fandt de hendes forkullede lig liggende sammenkrummet i et hjørne, med armene stukket langt frem som om hun forsøgte at afværge noget. Forældrene havde været væk i lang tid, så hvornår brænden opstod kunne ingen give en forklaring på, men ud fra flammernes størrelse at dømme, havde den stået på i mellem 1 og 3 timer. Der var pudsigt nok heller ingen naboer hjemme i nærheden, så ilden havde kunne æde løs af huset i fred. 
Men jeg tror ikke, at det bare var tilfælde. Jeg kan tydeligt huske, at jeg spurgte, ånden hvornår vi ville dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...