Marionetter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Færdig
Rouqe, Damien, Corin og Ruby er Marionetter. Slaver i Dukkeførernes spil. Et spil, hvor man ikke kan stole på andre end sig selv.
Teateret er indbyggernes tilflugtssted-Marionetternes fængsel.
Men i virkeligheden foregår det rigtige skuespil bag forhænget. Rouqe opbygger en kold facade, for at holde de andre på afstand. Det gælder om at holde sig bag masken, hvis man vil overleve.
For hvis snorerne bliver viklet ind i hinanden, skal der ikke meget til før dukkeføreren mister tålmodigheden og klipper dem over.
Alligevel er der nogen, der vover forsøget, for hvad er der at miste?

*Dette er mit bud på musikkonkurrencen-inspireret af Queens 'The show must go on'.*

61Likes
51Kommentarer
1772Visninger
AA

4. Tre

 

Chokket er kun kortvarigt. Det er ikke på grund af det han siger, det er fordi han siger det. Enten er han ligeså dum som jeg, eller også er han ligeglad. Der er ikke andre muligheder.

Det er som om tankerne suser rundt om mit hoved. Jeg prøver at opklare sagen om, hvorvidt Damien er en trussel eller ej, men alt snurrer og bliver umuligt at få styr på. Tankerne river og flår i min hovedbund, advarer mig, men de kan ikke komme ind. Alkohollen har lukket al fornuft ude, og jeg ved ikke, hvad der har været i flasken, men jeg er ligeglad, for det er rart endelig at kunne få luft.  

Næste dag gør mit hoved ondt, og jeg har en ubehagelig følelse af utryghed. Jeg burde ikke have sagt det, og jeg håber han har glemt det. Men det har han ikke, det ved jeg. Hans ord runger stadig i mit hoved. ”Det gjorde jeg også…” Hvad skal det betyde? Er vi lige nu, eller ville han bare ud med det? Jeg ved det ikke.
Jeg har skævet nervøst til de andre, men ingen lader til at vide noget. Og hvorfor er min hemmelighed så hemmelig? Det er der to grunde til. Jeg vil ikke have nogen tæt på. Hvis det sker, kan andre bruge det mod mig. Jeg lod nogen komme tæt på en gang, og den person var med til at skabe min hemmelighed. Hvis jeg havde været neutral, var jeg måske ikke endt her, men det var jeg ikke, og før jeg vidste af det var følelser i klemme, og min finger på aftrækkeren. Nogen kaldte det selvforsvar, vagterne kaldte det noget andet. Den anden grund er, fordi det er min hemmelighed. Det er den sidste del af mig, som jeg har tilbage. Alt andet er væk, og jeg ved snart ikke, hvem jeg er længere. En del Rouqe befinder sig i det blå kostume, en anden del i det hvide og sådan fortsætter det. Man kan ikke samle dem, for de passer ikke sammen. Derfor er jeg nødt til at holde fast i mig.  

 

De næste par dage fungerer fint. Det er som om samtalen slet ikke har fundet sted, bortset fra når jeg møder ham alene. Så kigger han indforstået på mig, men jeg ser bevidst væk. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal rode mere i det. Showet fortsætter. Choté opfører sig slesk, som han plejer og jeg væmmes stadig, ved tanken om ham, men så sker der noget.
Det hele starter i det sidste show. Jeg hænger i snorene og det hele går som planlagt, indtil saksen skal klippe. Jeg forventer den første snor blive klippet over, men der sker intet. En .dunkende lyd når mine ører, og jeg når lige at undrer mig. Så knækker sidebjælken og jeg svinges til siden. Snorerne brister og jeg styrter mod gulvet. Jeg skriger ikke. Det er jeg alt for bange til. Publikum gisper og for første gang er jeg ligeså skræmte som dem. Jeg forventer et hårdt sammenstød, men så stormer Corin frem og jeg vælter os begge om kuld. Over os er kaos løs. Jeg kan se Chotés vrede ansigt. Han hvæser, og råber noget til nogen, hvorefter tæppet går ned. Jeg bør takke Corin, men ordet er så uvant på mine læber, og han slipper mig forsigtigt, hvorefter han bare nikker til mig. Og i det øjeblik tror jeg faktisk vi forstår hinanden.
Lynhurtigt er vi ude bagved. Choté er rasende og det tager mig noget tid at forstå, hvad der foregår, men pludselig er det helt klart. Nogen har hugget bjælken over, og der mangler en. Damien er væk.

Hjertet slår hårdt i brystet. Et sted oppe under teateret, står et vindue åbent, to vagter er sårede, og jeg aner ikke, hvad der sker blandt publikum, men en ting er jeg sikker på. Han gjorde det. En blanding af sejr, vantro og modvilje breder sig. Han gjorde det. Jeg havde aldrig troet at han ville gøre alvor af sine ord, men han gjorde det rent faktisk. Og så er der modviljen. Tanken om at man ikke kan flygte herfra har siddet fast i mit hoved næsten lige så længe jeg har været her, men nu er det modsatte bevist. For ikke at glemme, at han satte mit liv på spil. Jeg er rasende over hans lille afledningsmanøvre.  

Det er et rent kaos resten af aftenen. Jeg ved, at vi kommer til at bøde for Damiens gerninger, og det piner mig, at han bare har efterladt os med skraldet. En ukendt vrede blusser op i mig, og det er ikke kun på grund af hans lille stunt med mig. Det er også en vrede over at han ikke tog mig med.
Derfor er det med blandede følelser, jeg finder sedlen. ”Jeg ved, du hader mig, men det kan man lære af at stole på en kriminel. Fugle uden vinger er ikke rigtige fugle, men fugle i bur ender med at blive kvalt. Jeg tog af sted inden de cuttede mine snore, flyv før de cutter dine…”
Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om dette, men Damien har startet noget-Et brændende ønske om, at slippe væk herfra. Håb.
Jeg sætter ild til sedlen, så ingen vil få det at se, men hvert ord er indprentet i mit hoved. Jeg skal væk herfra, og en dag vil det lykkes, men Damien kunne ikke gør det alene, og det kan jeg heller ikke. For første gang i lang tid, føler jeg mig underligt afhængig. Jeg kan ikke gøre det alene, og det behøver jeg måske heller ikke. Jeg tænker tilbage på Corins blik, og viljestyrken bruser op i mig. Jeg gør det her. Jeg finder en måde, at få det til at lykkes på, og så forlader jeg dette sted sammen med Corin, og måske Ruby, tilføjer jeg stille. Dukkeførerne skal lide under tabet. Dette skal være starten på deres nederlag, og hvert af deres teatre skal brænde op. Men indtil da, jeg ser hvordan de sidste flammer fortærer Damiens ord, må showet fortsætte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...