black moon

5 årige Anna flygter sammen med sin storebror fra deres flok Red Moon. Lige siden deres mor døde havde deres far (Alfa'en) ladet det gå ud over Ethan. Nu er han bange for at hans far vil begynde at lade det gå ud over Anna. Så de flygter. Da de krydser Black Moon flokens territorium besvimer de af udmattelse. Black Moon flokkens alfa (Tyler) finder dem og adoptere dem. 12 år senere dør Tyler og efterlader flokken i hænderne på den nu 25 årige Ethan. Hans første opgave bliver at han skal slå de to største flokke sammen, for at beskytte de mindre flokke. Men hvad sker der når han finder ud af hvem den anden flok er? Hvordan mon han reagere når han finder ud af at den komende Alfa af den anden flok er Anna's mage...

6Likes
7Kommentarer
387Visninger
AA

1. På flugt

Kapitel 1

Ethans synsvinkel:

 

Bladende som raslede under vores poter gav genlyd i natten. ”Jeg kan ikke løbe mere Ethan” min lille søsters tanke dukkede op i mit hoved. Jeg kiggede mig selv over skulderen og så ned på hende. Hun havde en lys pels brune øjne og hvide poter. Hun var cirka en halv meter mindre end mig i ulve skikkelse. I menneske skikkelse var hun en-en-halv meter mindre end mig. men hun er jo også kun 5 og jeg er 13.”Kom nu! Du bliver nød til at blive ved med at løbe! De må ikke fange os, ok? For hvis de gør, vil de gøre nogle meget lede ting ved os, især dig. Forstår du det?” tænkte jeg. Hun så ud som om hun blev overrasket over alvoren i min tone. Jeg stak snuden i vejret og fangede deres fært. Blidt puffede jeg til min søsters skulder for at fortælle hende at hun skulle sætte farten op. Hun kæmpede virkeligt hård på at følge med og jeg kunne se at hun var ved at besvime. Jeg kunne ikke bare lade hende blive der. Hun ville blive behandlet som de behandlede mig før vi stak af. Som en slave. Og jeg ville for en hver pris ikke lade dem behandle hende sådan.  

Et hyl fra vores forfølgere fortalte os at de var tæt på. Alt for tæt på. ”Bare lidt mere Anna!” jeg gjorde sådan at hun kunne høre min tanke. ”Nej jeg kan ikke mere! Jeg vil bare gerne sove Ethan!” og med det besvimede hun. Pis! Tænkte jeg til mig selv. Da hun besvimede skiftede hun til sin menneske skikkelse. Hendes lange blonde hår var viklet rundt om hendes små arme og ben. Jeg skiftede også til menneske skikkelse men kun for at give hende noget af det tøj på jeg havde taget med i rygsækken. Da jeg var færdig tog jeg rygsækken på igen og skiftede til ulve skikkelse. Jeg skubbede min snude ind under hendes mave, løftede hende op og lod hende glide ned på min ryg. Jeg kunne jo ikke rigtigt bebrejde hende det. Vi var kun stoppet en gang for at få noget af drikke i løbet af 5 timer.

Inden længe forsvandt færten af vores forfølgere. Cirka en time efter besluttede jeg at tage et lille hvil da mine ben ikke kunne mere. Jeg skubbede blidt Anna ned fra min ryg. Så snart hun var nede gav mine ben efter. Jeg skubbede hende ind til mig, lagde mit hoved på hendes skulder, lukkede øjnene og faldt i søvn.

Jeg vågnede ved at en eller anden sad og ruskede i mig. ”Vågn op” sagde en stemme og det var ikke min lillesøsters. Jeg slog øjnene op og blev mødt af en mand som stod bøget ind over os. Han havde sort hår, høje kindben og hans øjne var som to bundløse sorte huller man nemt kunne falde ned i. Han osede af styrke. Han må være deres Alfa tænkte jeg ved mig selv. Bag ham stod tog meget høje og maskuline mænd. De var minimum 1,92 meter høje. ”Skift” sagde manden som bøgede sig ned over os. Jeg gik om bag et træ, skiftede, tog hurtigt noget tøj på og gik tilbage.  ”Hvad heder du?” spurgte han. ”E- E- Ethan” svarede jeg. Jeg blev overrasket over hvor bange min stemme lød. ”Hvad laver i her på mit territorium?” spurgte han. Han rejste sig op og rakte en hånd frem for at hjælpe mig op. Jeg tog tøvende hans hånd og han trak mig op med et ryk. Jeg kiggede ned på min lillesøster som nu lå krøllet sammen som en lille kugle. Jeg tog mod til mig og kiggede ham i øjnene igen. ”Siden min mor døde har min far behandlet mig som en slave fordi han manglede nogle til at give skylden. Vi flygtede fordi jeg blev bange for at han vil begynde at behandle min lillesøster som han behandlede mig.” Jeg pegede på Anna for at vise at det var hende jeg talte om. Alfa’en kiggede på Anna og jeg kunne have svoret på at jeg så et glimt af medlidenhed i hans øjne. ”Kom med mig.” sagde han til sidst. Han vendte sig om og begyndte at gå. De to mænd kastede et sidste blik på mig hvorefter de vendte om og gik efter deres Alfa. Jeg tog Anna op i mine arme og skyndte mig efter dem.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...