Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

10. Kapitel 9

Damon's P.O.V

 

Jeg hørte og så dem fra mit lille skjul. Jeg kunne ikke klare det mere.. Nu kunne det være nok. Jeg braste ind af døren. Elenora så skræmt ud. Jeg så overrasket ud. Så jeg så skræmmende ud?

 

Hun ville ikke se mig i øjnene. Hun vendte ryggen til mig og gik over til kaminen og fik gang i flammerne. Nathan snerrede irreteret af mig. Det kunne han ikke mene. Var han virkelig sur over, at jeg havde forstyret dem? Tydeligvis. Hans blik sagde bare alt. Vrede og ønsket om, at jeg bare skulle forsvinde. Jeg drejede om på hælen og skulle til at gå, da hun hviskede noget. Elenora. 

 

>>Hvad skal du?<< spurgte hun bekymret. Hun så på mig nu. Nu kunne jeg jo ikke gå. Suk. Hun smilede triumferende. Jeg rakte tunge af hende. Nathan så forbløffet ud. Hun klukkede af mig. Hun mumlede noget i retning af: >>ingen pli..<< med stille og drillende stemme. Jeg fniste. Normalt havde jeg pli, men jeg blev bare så afslappet i hendes selvskab. Jeg kom til at stirre på hende. For hun kiggede rødmende ned. Den røde farve klædte hendes kinder godt. Men alt klædte jo en skønhed. For det var hun. Jeg satte mig ned. Selvom det var noget af en prøvelse. Jeg kunne ikke lade være med, at kigge på hende. Den eneste grund til at jeg fik sat mig, var at Nathan hjalp mig med et skævt smil. Selv da jeg ikke så på hende længere kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende. Hvordan hun så ud når hun var glad. Hvordan hun klukkede af mig, når jeg sagde noget dumt. Jeg smilte. 

 

Jeg lagde mig ned og så op i loftet. Ærgeligt, at der var tag, ellers ville man nok kunne se stjernerne oppe på himlen. Jeg faldt i søvn som jeg lå der og sov. Jeg elskede ellers at sove under åben himmel. Der var så smukt udenfor om aftnen og natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...