Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

7. Kapitel 6

Elenora's P.O.V

 

Jeg løb fortvilvlet rundt. jeg måtte gemme mig væk, så hun ikke kunne finde mig. Mélina. Hun havde jagtet mig rundt. Hun havde skubbet mig. Hun havde revet og flået i mig. Hun fandt mig og satte mig på en lille stol, som om jeg var en pocelænsdukke. 

 

>>Hvorfor gør du det her?<< spurgte jeg forvirret. Hun så trøstende på mig. Hun strøg mig over ryggen. Det var beroligende. Jeg tog mig sammen og så hende i øjnene. 

 

>>Fordi du er MIN datter. Du er ikke Célinda's datter. Du er min datter. Vi var søstre.<< forklarede hun beroligende.

 

>>Hvorfor fortalte du mig ikke det før? Jeg har levet på en løgn..<< sagde jeg trist. Hun forvandlede sig ned til min størrelse. Hun krammede mig og trøstede mig. Hun var da ikke ond?

 

>>Fordi jeg ville give dig chancen for at leve et almindeligt liv. Min søster og jeg har altid været modsætninger.. Hun ville give dig hele verden.. Jeg ville lære dig, at klare dig selv..<< uddybede hun forsigtigt. Hun trak mig ind i krammet. Det her var behageligt.

 

>>Hvorfor sagde Célinda, at du var ond?<< spurgte jeg undrende. Hun klukkede. Hvad var det der var så sjovt?

 

>>Fordi Célinda ikke selv kunne få børn, valgte hun at tage dig fra mig, da du var helt lille.. Hun har altid passet på dig.. Selv da hun døde.. I havde en særlig forbindelse og den vil aldrig dø..<< sagde hun alvorligt. Jeg troede på hende. Hvor var hun henne i alt dette? Hvorfor greb hun ikke ind noget før?

 

>>Hvor er du henne? Hvorfor ledte du ikke efter mig?<< røg det ud af mig. Jeg græd. Jeg forstod ikke.

 

>>Jeg er i mit palads. Jeg kan i øjeblikket kun kontakte via dine drømme. Du er en le Lion. Vi kommer fra en magiker, der stiftede en familie. Vores familie. Vi er den stærkeste familie i verden. Men ingen ved, at vi eksisterer. Udover os selv. Jeg ville lære dig, at klare dig selv<< forklarede hun blidt. Det gav mening. Jeg nikkede forstående.

 

>>Jeg må tilbage til den vågne verden nu,<< sagde jeg venligt med et smil. Hun nikkede blot med et svagt smil. Hendes blik sagde alt. Hun håbede, at vi snart kunne ses. Hvis jeg ikke kom af mig selv, ville hun personligt hente. Det kunne jeg mærke indeni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...