Lykken.

Det handler om en piger og to drenge i et gammelt land. Pigen er ikke lige som alle de andre piger, hun har særlige evner. Det indser alle snart, og da bliver det farligt for Elenora, som pigen hedder, fordi folk tror hun er en heks, bare fordi hun kan mere end dem. Hun flygter og møder de to drenge der hurtigt tilbyder, at hjælpe hende. Men hvad skal 3 stille op mod en stædig, egoistisk og magisk troldkvinde? Overlever de? Hvad gør de for at overleve? Når de at slippe væk? Find ud af det og meget mere her.

0Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

6. Kapitel 5

Damon's P.O.V

 

Jeg havde brummet og vendt mig rundt i fortvilvelse. Nathan havde haft meget kontakt med Elenora. Det brød jeg mig ikke om. Jeg vidste ikke hvorfor. Hvorfor betød det så meget? Kunne det ikke være ligegyldigt? Min hjerne sagde, at det var ligemeget og ligegyldigt. Men mit hjerte skreg nej. Jeg rejste mig op. Når jeg alligevel ikke kunne sove kunne jeg vel lige så godt stå op. Jeg hoppede i tøj og tog nogle frugter.

 

Hvordan var jeg endt her? Det havde været en helt almindelig dag. Jeg skulle på markedet med min far. Jeg var enebarn og skulle derfor arbejde dobbelt så hårdt. Min mor var svag og min far kunne snart heller ikke klare sig selv længere. Jeg fik lidt dårlig samvittighed. Men de havde selv sagt, at jeg skulle søge lykken et andet sted. de havde jo Ariella. Ariella. Det gav et sug i maven. Hvordan kunne jeg efterlade hende alene? Hun var lidt ældre end mig, mere ansvarlig, men stadig. Hun vidste godt hvad hun var gået ind til. Hun havde gjort for min skyld. Men også fordi hun gerne ville hjælpe til. Jeg var hende taknemmelig. Jeg holdt af hende, men med Elenora var det noget. Ariella vidste jeg altid hvor jeg havde. Det var mere end man kunne sige om Elnora, hun var uforudsigelig. 

 

Jeg vendte tilbage til virkeligheden efter at have stået og dagdrømt. Elenora. Jeg så på hende. Hun lå og krøb sig sammen til en lille kugle. Hun havde sparket dynen af. Hun var ved, at gå til af kulde. Jeg skyndte mig at give hende dynen på. Hun åbnede øjnene og kiggede.

 

>>Sov du bare videre..<< sagde jeg beroligende. Hun nikkede blidt og faldt i søvn igen. Jeg gik lidt væk. Hun var altså kær. Hun var næsten helt bleg. Hun lignede en porcelænsdukke. Selvom hun var så meget mere værd end det. Det vidste jeg og det udstrålede hun også. Hun lignede en kongelig. Der fandtes kun tre kongefamilier: De Noir, Merryweather & Barbosa. Hun tilhørte ikke Barbosa, de var alle sammen pirater eller handlende. Merryweather lød mere sandsyndeligt, da de alle sammen var fine og snobbede op af. De Noir var en familie hvor alle var tyve, krimenelle og den slags. Det var Elenora tydeligvis ikke. Måske var hun en Merryweather. Eller også var hun bare en forældreløs pige. Ikke at det gjorde noget, overhovedet. For hun havde klasse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...